Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statsraadsafdelingen ... - væverske ... - Ordbøgerne: W
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1119
wachsam—wadsett
Staupitz, Johann von (d. 1524), t. katolsk geistlig.
Bistod kurfyrsten af Sachsen ved ordningen af
universitetet i Wittenberg og fik Luther dertil. Som
generalvikar for Augustinermunkene var S. Luthers foresatte
og ven, var ogsaa grebet af hans idéer, saa at han
nedlagde sit embede. Siden blev S. benediktinerabbed i
Salzburg og tog her afstand fra Luther, hvis voldsomhed
var S s væsen fremmed, medens han var enig med Luther
i teologisk henseende.
Stauri, Rasmus Eriksen (1867—), n. lærer, siden
1902 bestyrer af Gudbrandsdalens folkehøiskole, som
han har grandlagt. Foruden bøger til skolebrug har
han udgivet en bog om Grundtvig (1905) og en historisk
oversigt over «Folkehøgskalen i Danmark, Norge, Sverige
og Finland» (1910).
Stauroli^t, mineral, som i kemisk henseende er et
vandholdigt aluminium magnesium-jernsilikat af
temmelig kompliceret sammensætning. Krystalformen er
rombisk og i almindelighed forekommer krystallerne i
tvillinger, der ofte har form som et kors. Haardheden
er betydelig (= 7Va), farven er brunrød til næsten sort,
glansen glasagtig. Findes i krystallinske skifere, ofte
sammen med granat og cyanit. Vakre krystaller fra
St. Gotthard, Tirol, Bretagne o. fl. a. st. I Norge findes s.
f. eks. i kvernstenen i Selbu, hvor den kaldes staaltyte.
Stauromedüser, se Skyphozoer.
Stau roskop (af græ. siauros, kors, og skopein, se), et
af V. Kobell 1855 angivet polarisationsapparat (s. d.)
udstyret med en lodret paa den optiske akse skaaret
kalk-spatplade, som bevirker, at der ved rigtig indstilling
viser sig i synsfeltet et symmetrisk kors, medens
symmetrien er ufuldkommen, naar indstillingen ikke er nøiagtig.
Stav, en stok eller kjep, har ofte været anvendt som
et værdighedstegn, saaledes bispestav, kommandostav,
marskalkstav; udtrykket bryde s. over en, som
betyder at fordømme ugjenkaldelig, absolut, har vistnok
sin oprindelse i, at s. var symbol for
dommermyndigheden; naar dommen fældtes, blev s. brudt istykker.
Stav kaldes i tømmerhandelen skurlast af mindste
dimensioner fra 3 toms bredde og 24 toms længde.
Anvendes til sildetønder, fustager, kasser o. 1. S.
udføres især til Skotland og England.
Stavanger, kjøbstad i S. amt ved en arm af
Bokn-fjorden; 37 261 indb. (1910). S. ligger paa begge sider
af en liden vaag, som fra Byfjorden i sydøstlig retning
skjærer ind i Jæderens fastland. Den centrale bydel
ligger om vaagens bund og paa begge sider af det lille
Bredevand sydover til Hillevaag, som skjærer ind i landet
mod n.v. Østsiden er den folkerigeste, med forholdsvis
jevn grund uden synderlig stigning. Her hæver sig Valberget
med et stentaarn, vægterstation; dets vestlige del kaldes
Skagen, den østlige Østervaag; længere øst er Verket.
Vaagens vestside, Stranden, var for 100 aar siden byens
fineste del; oppe paa høiden er byens gamle mark Egenes,
som nu er indlemmet i byen og sterkt bebygget. I de
ældste bydele er gaderne trange og krogede, husene af
træ; der er nu murtvang. Bebyggelsen i de nyere
bydele er villamæssig. Havnen er god; ved de udmerkede
kaier kan store transatlantiske baade lægge til. Der
bygges paa østsiden stadig nye kaier. Her ligger den
nye toldbod. Mellem Vaagsbunden og Bredevandet ligger
1119 Statistiske bureauer—Statsborgerret 1116
1127
wachsam ® aarvaagen,
vagtsom.
wachsen (t) vokse, gro.
wachsen, wachsen 0 vokse,
bestryge med voks.
wächsern (t) voks, af voks.
Wachsleinen ® n,
-lein-wand f, -tuch n, voksdug.
Wachstum ® n (m), vekst.
Wacht ® f, vagt.
Wachtel ® f, vagtel ; lusing.
Wachtelkönig ® m, åkerrikse.
Wächter ® m, vægter, vogter.
Wachtoffizier ® m,
vagthavende officer.
Wacke(n) ® f (m), graasten,
kampesten.
wacke @ (geol.) vakke.
wackelhaft, wackelig ®
vaklende, usikker.
s. domkirke (s. d.). Ved siden af domkirken latinskolen
(Kongsgaard) med den saakaldte Munkekirke, de katolske
bispers privatkapel; her er ogsaa det nye posthus. I
dette strøg ligger ogsaa brandstationen, politistationen,
klubben, to banker og større forretningsgaarde, det gamle
torv og et vakkert parkanlæg. Ved sydenden af
Bredevandet jernbanestationen, turnhallen, museet, teatret og
sygehuset. Paa østsiden de tre kirker, St. Petri, Johannes
og Frue kirke; den sidste tilhører Hetlands menighed;
her er ogsaa Bethaniastiftelserne. Paa vestsiden en række
fabriker, gasverket, missionsskolen, det vakre parkanlæg
Bjergsted, Egenes kirkegaard, Rosenberg mekaniske
verksted. I vest er en høide, Vaalandshaugen, med vakkert
parkanlæg, vandbassin og glimrende udsigt over byen
Kart over Stavanger omegn.
Og omegn. S. har tre torv, det gamle ved Vaagen,
Nytorvet ved Petri kirke og Fisketorvet i Østervaag. Paa
pladsen foran jernbanestationen byens eneste monument,
Asbjørn Kloster i bronce, af V. Kielland. S. har katolsk
kirke (S. Svithuns) og hospital (San Franciskus). — S. var
opr. sæde for biskopen i S. bispedømme, og stedets
opkomst skyldes den omstændighed, at det sted, hvor nu S.
ligger, eiedes af kronen og fandtes bekvemt og centralt
beliggende som sæde for biskopen i S. bispedømme.
Formentlig har der ogsaa ved Vaagen været nogen bebyggelse,
men helt ind i 15 aarh. har der vistnok kun været en
mindre gruppe huse rundt den prægtige domkirke og
bispe-gaard. De ældste skriftlige optegnelser om S.s privilegier
indeholdes i et brev fra 1425. Byen gik meget langsomt frem.
I 1681 opgives der saaledes at have været 373 skatteydende
borgere. Ved reskripter af 30 juli 1662 og 21 nov. 1671
wackeln ® vakle, slingre,
rokke.
vj^acker ® tapper; dygtig, til
gagns.
wad @ (danne til en) visk, dot,
prop, forladning; berede til vat;
lægge forladning i; (mineral.) wad;
blyant.
wadding (e) forladning;
vattering; vat.
waddle @ vralte.
Wade ® f, leg
wade @ (lade) vade, vasse
(over) ; arbeide sig (møisommelig)
frem.
wader ® vadende; vadefugl
wading-bird.
wadmal @ (skotsk) vadmel,
wadsett @ (skotsk)
pantsaet-te(lse).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
