Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stavanger amt ... - Ordbøgerne: W - wadsetter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
wagerecht - wagon-tabagie
1119
Statistiske bureauer—Statsborgerret
1131
nyopdyrkedes der 35 447 maal; i samme tidsrum blev
der ved udtapning af vande tørlagt 4678 maal. I
ny-rydning af jord staar S. a. som nr. 1 blandt landets
amter. Der er 112 375 frugttrær (1907) og 566 maal
anvendes til kjøkkenhave. Faareavlen staar høit (i 1907
202 479). Der udførtes fra amtet i 1905 65 000
faare-skrotter. Hvad hønseavl angaar, staar S. a. som en
ubetinget nr. 1 med 224163 stkr. høns. Ved 24 meierier
indveiedes der i 1905 23 290 297 kg. melk. Ogsaa med
hensyn til meieribehandlet melk staar S. a. høiest blandt
landets amter. I S. a. fandtes 1907 10 678 heste, hvoraf
2245 under tre aar; af storfæ 61125 stkr. 7444
mennesker ernærer sig som fiskere, deraf deltager 2318 i
kystmakrelfisket. Til støtte for fiskeribedriften er der anlagt
flere større og mindre havne. Der er 22 fiskedampskibe,
61 motorfartøier og 566 større og mindre seilfiskefartøier.
Udbyttet af fiskerierne opgives for 1910 til 4 470 640 kr.,
heraf falder 2 825 877 kr. paa sildefisket og 864 235 kr.
paa makrelfisket. Industrivirksomheden er ogsaa i stadig
vekst, særlig blomstrer uldvare- og hermetikindustrien i
amtets byer og i de byerne nærliggende landdistrikter.
I amtets landdistrikter var der i 1909 78 industrielle
anlæg, der beskjæftigede 1655 mennesker; i amtets byer
258 bedrifter med 7342 arbeidere. Bergverksdriften har
for tiden (1913) ingen væsentlig betydning. Paa
Karmøens nordvestspids og paa de indenforliggende øer er
kobberforekomster, hvor der tidligere blev drevet i stor
stil (Vigsnes kobberverk); for tiden kun prøvedrift. I
Saude er zinkforekomster og tiere steder i Dalene er jern
og molybdænforekomster; for tiden dog ingen drift. Af
amtets skoge eies ca. 40000 maal af det offentlige. Der
foregaar en betydelig skogplantning og skogfredning.
Amtets samlede matrikelskyld er 23 245 skyldmark;
skyldmarkens gjennemsnitsværdi er 2082 kr., den samlede
jordværdi altsaa 48 396 090 kr. I amtet er 26 sparebanker
med en samlet formue paa 3164 761 kr. og en
forvaltnings-kapital paa 30 380 556 kr. Amtet bestaar af 41 herreder, 5
ladesteds- og 2 kjøbstadskommuner. I geistlig henseende
hører det til Kristiansands stift, i militær til tredje
brigade. Fra amtets landdistrikter vælges fem
stortingsrepræsentanter. Jæderbanen ligger i sin helhed og Egersund—
Flekkefjordbanen i sin største længde inden S. a.
Stavanger domkirke er foruden Trondhjems
domkirke den eneste bevarede katedral fra Norges
middelalder. Den var viet St. Svithun og er opført af huggen
sten i normannisk-romansk stil i 12 aarh., brændte
1272, hvorefter koret reistes i gotisk stil; S. d.
gjen-nemgik en større restaurering i 1860–70-aarene, da det
meste af det interessante efterreformatoriske inventar
blev fjernet fra kirken. S. d. bestaar af et tredelt
romansk skib og et gotisk kor, som i østvæggen har et
pragtfuldt vindu; koret flankeres af to firkantede taarne,
hvis fod bruges som sakristi og kapitelhus.
Staveley [steuli], England, fabrikby i Derbyshire,
5 km. n.ø. for Chesterfield; 11000 indb. Kulgruber,
jernverker, korn- og benmøller.
Stavelot [stavlå’J (t. Stablo), Belgien, by i prov. Lûttich,
ved Amblève, i Hohe Venn, nær grænsen af Rhinpreussen ;
5000 indb. I sognekirken den hellige Remaclus’
relikvieskrin. Garverier, frugtsaft- og ostetilvirkning og
jernkilder. Benediktinerklosteret fra 648 ophævedes 1801.
Stavelse er (efter den tyske fonetiker Lievers’
definition) en lydmasse, som udtales med én ansats af
stemmen, saaledes at kun ét punkt af den opfattes som
akcentueret, og hvis klangfylde er først jevnt
opadstigende til det sterkest akcentuerede punkt, som kaldes
s.s sonant, og derpaa jevnt nedadgaaende. At afgjøre
hvor s.-grænsen ligger, er dog i mangfoldige tilfælde
umuligt (f. eks. heste, hes-te, hest-e).
Stavenes, anden ordens kystfyr paa fastlandet vest
for Kristiansund. Hvidt og rødt lys med lysstyrker paa
1600 og 400 normallys og lysvidder paa 11.5 og 11.5
kvartmil. Hvidt træhus; bygget 1842, forandret 1894.
Stavenhagen, Bernhard (1862—), østerrigsk
pianovirtuos, elev af Liszt, tidligere holfkapelmester og
direktør for musikakademiet i München, nu koncertdirigent
i Genf, regnes for en af tidens bedste pianister.
Stavkirke, en trækirke opført af stavverk, i
modsætning til laftverkskirke. Stavverket er en
eiendommelig art af fagverkkonstruktionen ; paa fire liggende
firhugne stokke (sviller) reises fire runde hjørnestolper
(staver), hvis nedre ender er spaltet, saa de rider tvers
over svillen. Mellem hjørnestolperne stilles de vertikale,
fladhugne vægplanker, som falses ind i hinanden, og
øverst bindes sammen ved fire bjelker (stavlægjer).
Hjørnestaverne danner saaledes med stavlægjerne og
svillerne et ramiheverk, hvori vægplankerne er
indfalset. Denne koïistruktionsmaade anvendtes allerede i
vinkingetiden for større bygninger, sandsynligvis for
gudehovene, og var den eneste anvendte for vore
middelalderske trækirker helt indtil laftverket kom i brug
i 15 aarh. og efter reformationen fuldstændig fortrængte
stavbygningen. — S. er en stilrigtig, kunstnerisk
fuldendt overførelse af stenbasilikaens former i det nye
materiale træet; s. er dels énskibede, dels treskibede,
har gjerne et smalere og lavere kor med oftest
halvrund korafslutning (apsis), tagstolen er aaben, over
skibet en tagrytter, og rundt kirken løber gjerne en
svalgang; gavlene prydes af dragehoveder, taget
oprindelig spaanklædt. Flere lokalt begrænsede typer af
s. kan udskilles, ligesom et nøiere studium viser en
tydelig udvikling af de konstruktive dele. Den rige
træskjærerkunst, som pryder s., især da portalerne, viser
ligeledes lokale typer og stiludvikling. Den ældste
s.-ornamentik findes paa dele af Urnes s., og har været
henført til et hedensk hov, men maa (ifølge Schetelig)
dateres til anden halvdel af 11 aarh. Fra s.s
blomstringstid, 12 aarh., er de bedste faldt romanske
portal-udskjæringer, med de merkelige drageslyngninger;
derimod kommer gotiske stiltræk lidet frem i de yngre s.,
hvis ornamentik bevarer det romanske præg. En liden
gruppe s.-portaler har interessante figurfremstillinger af
Sigurd-sagnet. — Norge har i middelalderen havt ca.
900 s., er det beregnet; deraf er vel et snes bevaret til
vor tid, desuden har vi brudstykker af henved
halvhundrede s. nedrevet i nyeste tid. Af bekjendte endnu
staaende s. kan foruden Urnes nævnes Hopperstad og
Borgund kirker i Sogn, Røldal s. i Hardanger^ Hitterdal
kirke i Telemarken, Lom kirke i Gudbrandsdalen, samt
de flyttede s. Fortun kirke, nu paa Fantoft ved Bergen,
og Gol kirke paa Bygdø. [Litt.: L. Dietrichson, «De
norske s.> (1892).]
wagerecht ® vandret,
horisontal.
wagerer @ veddende,
waggel @ havmaage, svartbak,
waggery © skøierstreg(er),
spilopper.
waggish © skøieragtig,
spøgefuld.
waggle © vrikke (med), vralte,
waggon @ (firhjulet arbeids-,
last)vogn ; godsvogn (paa jernbane) ;
kjøre, føre varer (i vogn).
waggon-corps ©: the w.
trænet.
waggoner @ fragtkusk;
træn-kusk. the W. Karlsvognen, Store
Bjørn.
waggonette @ char à bancs,
waggon-roofed © med tag
som en omvendt U.
waggon-wright (e), Wagner
® m, vognmager.
Wagnis (t) n (f), vovespil,
■stykke.
wagon ® m, jernbanevogn,
wagon-cavalier, -écurie (f)
m, hestevogn.
wagon-cuisine (î) m,
kjøkken-vogn.
wagon-frein (f) m, bremsevogn.
wagon-grue (f) m,
kjørekran-wagon-lit (g m, sovevogn,
wagon-messageries 0 m,
ilgodsvogn.
wagon-poste (D m, postvogn,
wagon-restaurant (g m,
spisevogn.
wagon-salon ® m, salonvogn,
wagon-tabagie ® m,
røgekupé.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
