Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steinheil ... - Ordbøgerne: W - Wamme ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wankelmut(h)-warbler
1147
Stel—Stemmeret
1148
Birds (1885), «The Asiatic Fur-Seal Islands and fur-seal
industry» (1898), «The relations of Norway and Sweden»
(1900), «The herpetology of Porto Rico» (1904), «The
herpetology of Japan and adjacent territories» (1907),
«The origin of the socalled Atlantic animals and plants
of Western Norway» (1907).
Steî, se Masovn.
Stele (græ.), en smal, opretstaaende plade af sten,
oftest marmor; alm. anvendt var gravsteler, der
paa forsiden kunde bære en kortere eller længere
indskrift over den afdøde. Oventil afsluttes de paa
forskjellig maade, ofte med en indhugget eller malet palmet;
med en bredde af —m. kan de naa en høide af
over 4 m. De ældste tr de, som fandtes over schakt
gravene i Mykenai. I senere tid gjennemgik ogsaa s.
en kunstnerisk udvikling og kunde udsmykkes med
relieffer, hvoraf mange udmerkede er bevaret. Ordet s.
anvendtes dog ogsaa om andre oprette stenplader,
f. eks. de, hvorpaa folke- eller raadbeslutninger
meddeltes, mindestøtter, grænsestene o. s. v., ligesom ordet
ogsaa bruges om fritstaaende piller eller søiler af
lignende art.
Stellaland, britisk Syd-Afrika, tidligere boerrepublik,
syd for Molopo, nu del af Betschuanaland protektorat
og Transvaalkolonien. Anlagt 1882 kom den snart i strid
med de indfødte, hvis høvdinger 1884 stillede sig under
britisk protektorat. Boerne maatte da 1885 give slip
paa den største del, som blev indlemmet i
Betschuanaland. Republikens hovedstad var Vryburg ved jernbanen
fra Kimberley.
Stellana, se Stjerneblom.
Steiler’s and (opkaldt efter Steller, Georg W. (1709
–46), t. naturforsker), se Dykand s legten.
Steiler’s sjøko, se Barkdyret.
Stemme bliver dannet i strubehovedet, som er den
øverste, udvidede del af luftrøret og bestaar af flere
brusker: ringbrusken (cartilago cricoidea), skjoldbrusken
(cartilago thyreoidea) med «adamsæblet» fortil og
tudbruskene (cartilagines arytaenoideæ). Over
strubehovedets hulhed er der udspændt to hindeagtige baand
eller læber, s.-b a a n d e n e (cordea vocales el. ligamenta
vocalia). I hviletilstand, ved alm. ind- og udaanding,
staar disse baand fjernet fra hverandre paa den bagre
side, men mødes fortil; derved fremkommer en
trekantet aabning, s.-ridsen (glottis). Naar s.-baandene
lægges tæt ind til hverandre, spændes af nogle muskler,
og luftstrømmen fra lungerne kommer og presser sig ud,
bliver s.-baandene og tillige luften selv sat i bevægelse, i
svingning, der opstaar en tone, s.-lyden. Denne tones
høide stiger med stramningen af s.-baandene, styrken
øges med den sterkere udpresning af luft. — Mellem
tal e-s. og sang-s. er vistnok væsensforskjelligheden
den, at s. under sang holder samme tonehøide paa den
enkelte stavelse, medeDS den i talen har stadige
glidninger og overgange. Den gjennemsnitshøide og
fyldighed, som en s. har, beror i første grad paa
strubehovedets størrelse. Er dette lidet, med korte s.-baand,
vil s. blive høi, som hos barn og kvinder. Den d^^be
og fyldige mands-s. skyldes de lange og tykke s.-baand
hos det større strubehoved. Efter sit leie inddeles den
kvindelige s. i sopran (den høie s.) og alt, med et
mellemleie, mezzo-sopran; den mandlige i tenor
(høi s.) og bas, mellemleiet kaldes baryton. — Man
skiller mellem to registre for stemmen: bryst-s. og
hoved-s. (falset-s., fisttl-s.), med navn efter det sted,
hvor luftsvingningerne føles steikest under tonedannelsen ;
aarsagen er s.-baandenes stilling og svingningsmaade.
Brysttoner opstaar, naar s.-baandene nærmes helt til
hverandre, saa s.-ridsen formes som en yderst fin spalte
under dannelsen af hovedtoner er s.-ridsen en elliptisk
aabning, medens s.-baandene forøvrigt er lukket fast
sammen. — Sygdomme forekommer hyppig hos s. Og
med smertefølelse, træthed, tørhed eller slimdannelse i
«halsen» forandrer s. sin klang; det følsomme
strubehoved melder snart fra. Da bør man være lydhør (tage
alm. forkjølelseshensyn, tale lidet), og varer den sygelige
tilstand ved, maa man søge læge. Men i mange tilfælde
vil der trænges retledning i s.-føring, fordi hæsheden,
den haarde eller svage og anstrengte s.-klang skyldes
en feilagtig brug af s. Under tale (og sang) har
strubehovedet sine medarbeidere, der almindeligvis ikke
udfører sit arbeide slig, som naturen har bestemt det:
Aandedrættets bevægelse kan være svag eller feilagtig
(ofte hemmet af klæder), med lungeudvidelse mod de
øvre ribben istedetfor ned mod mellemgulvet og de
nedre ribben. Tænderne kan være sammenbidt ved
alle lyd, skjønt bare s.-lyden kræver, at de skal mødes.
Læberne kan være omtrent ubevægelige, og tungen kan
tumle sig som en ustyrbar klump langt tilbage i munden.
I alle slige tilfælde vil intonationen blive anstrengende
og efterhaanden skadelig for strubehovedet. S. vil ogsaa
da let gaa til yderlighed baade i høide og i dybde, og
følgen bliver ofte den bekjendte «prestesyge». Som alm.
raad under tale kan anbefales: at tale under langsom
udaanding, at bevæge læberne, at aabne munden og holde
tungen mest mulig fremme i den. [Litt.: Morell
Mackenzie, «Stemmens pleie og uddannelse» (paa dansk
ved Holger Mygind, 1887); Hermann Gutzmann,
«Stimmbildung und Stimmpflege» (1906).]
Stemmebaand, se Stemme.
Stemmeflertal, d. s. s. majoritet (s. d.).
Stemmefløite el. stemmegaffel angiver
kammertonen og bruges til stemning af instrumenter eller
angivelse af grundakkorden for et sangkor.
Stemmeføring er et led i kompositionslæren og
betegner de forskjellige stemmers gang i forhold til
hinanden.
Stemmegafl’el, se Stemmefløite.
Stemmehammer bruges især til stemning af piano
og harpe.
Stemmejern er et verktøi til udstemning af
rektangulære huller i træ, se Hugjern.
Stemmeret, en statsborgers ret til at deltage i landets
(kommunens) politiske liv ved at afgive sin stemme ved
valg af statschef (i republiker) og af repræsentanter. S.
opfattedes oprindelig som en standsret, i England
nærmest som en korporationsret, af den franske revolution
som en individuel menneskeret. I moderne tid ansees
s. som et politisk hveiv (ombud), der af forfatningen er
tillagt den stemmeberettigede borger, dog saaledes, at
det staar til ham selv, om han vil udøve denne ret. I
Belgien gjorde man i 1893 s. til stemmepligt ; den, som
Wankelmut(h) ® m,
vankelmodighed.
wankelmüt(h)ig (t)
vankelmodig, ustadig.
wanken (t) vakle, rokke,
wann ® naar ? dann und w.
nu og da, undertiden.
Wanne (t) f, balje, trug, kar.
wannen (t) drøfte (korn),
wannen (î): von w. hvorfra.
wanness @ bleghed, gustenhed.
wannish:e>oget bleg,lidt gusten.
Wanst ^ m, vom, bug.
Want (t) f, vant.
want@mangel; behov; mangle;
behøve; ønske, ville (have),
wantage (è) det manglende,
wantless @ rig, overflødig,
wanton @ lystig, kaad;
utæmmet, tøilesløs; yppig (voksende);
udsvævende ; utugtig ; sværme ;
boltre sig, leke; slaa sig løs.
Wanze (î) f, væggelus.
wany @ vankantet; fordærvet
af væde (tømmer),
wap @ se whop,
wapiti @ vapiti, kanadisk hjort,
wappe @ kjøter.
Wappen (tj n, skjoldmerke,
vaaben.
Wappenspruch ® m, devise,
valgsprog.
wapping @ diger, svær.
wappnen d) væbne, ruste.
Wappner ® m, vaabendrager,
væbner.
war (e) krig; stride; (be)krig8.
warble @ (slaa) trille; synge(s);
sang; rygbyld.
warbler @sanger(ske); sangfugl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
