Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stemmeskiftning ... - Ordbøgerne: W - ward ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1151
warm—warrant
væggene i de beboede huler. — Fra overgangstiden
mellem palæolitisk og neolitisk s. kjendes hidtil faa fund,
deriblandt dog det af dansken Sarauw undersøgte vigtige
fund ved Maglemose paa Sjælland, kanske det ældste
spor af mennesket i Norden. — Neolitisk s. deles i
æl dr e s. og y ngre s., og kaldes ogsaa den slebne
flints tid, idet slibning af steneggen eller hele
stenredskabet nu bliver kjendt. Ældre s. er i Norden
repræsenteret ved de bekjendte danske «kjøkkenmøddinger»
(s. d.), som er affaldsdynger paa befolkningens bopladse,
og som hovedsagelig bestaar af skjæl og østers,
hvoriblandt paatræffes flintredskaber af forskjellig form.
Norske fund fra denne tid er sjeldne; vigtige er
Viste-fundet ved Stavanger, Nøstvet-fandet ved Bundefjorden
(se planche Stenalder); istedetfor flint bruges i Norge
meget grønsten, som formes ved tilhugning og slibes
i eggen. I ældre s. levede Nordens befolkning som
jægere og fiskere; deres eneste husdyr var hunden. —
Yngre s. fremviser en rig og eiendommelig
kulturudvikling i Norden, med overgang til fast beboelse,
kvægdrift og tilslut akerbrug. Flintens fortræffelige behandling
viser teknikens hoie udviklingstrin, enkelte nordiske
flintredskaber er de bedst udførte stenalderssager, som
overhovedet kjendes. Nordens kulturcentrum laa i sydøst,
hvorfra kulturpaavirkningen er ganske sterk i det østlige
Norge, svagere merkes den paa Vestlandet og kysten
nordover, hvor stenaldersfolket har boet helt til op imod
Tromsø; tættest bebygget var egnene omkring
Kristianiafjorden og Jæderen, samt ogsaa i Trøndelagen, omkring
Mjøsen og ved Randsfjorden, mere spredt derimod langs
kysten og opover dalførerne. Det vigtigste materiale var
flint (som dog i Norge forekom sjelden og derfor antages
for en stor del indført sydfra), grønsten, porfyr; sager af
ben og træ, som anvendtes i stor udstrækning, er sjelden
bevaret til vor tid; brændte lerkar kjendes; en enkel
streg- og punktornamentik anvendes. Det vigtigste
redskab er øksen, af hvilken en række udviklingsformer
kjendes, dels skjæftet ved at indstikkes i en spalte i
træskaftet, dels forsynet med et gjennemboret skafthul;
efter økseformerne er den kronologiske inddeling af
perioden bestemt. Redskaber som knive, sage, naale,
meisler, fiskekroge; vaaben som pile, dolke, klubber;
prydelser af skifer, rav — se planchen. Grave fra yngre
s. er i Norge bare fundet i Aremark og Hurum og
tilhører periodens sidste tid; i Danmark og tildels Sverige
er de derimod talrige og viser en udvikling fra de ældste
dysse gravkamre bygget af nogle faa store stene med en
helle som overligger til de yngre ganggrave eller
jette-stuer og de yngste hellekister (s. d. art.). Saadanne grave
var ikke enkeltbegravelser, men gravsteder for en hel
siegt eller stamme; lignende former som dyssen kjendes
fra mange lande. Gravene selv og det nedlagte gravgods
vidner om en tro paa livet hinsides, ligesom fund af
redskaber, som er henlagt som offergaver, saakaldte
votiv-fund, bærer vidnesbyrd om kultus, antagelig af
naturguddomme. Dragten var vistnok væsentlig skind, boligen
dels lerklinte hytter, dels fornemmelig i ældre tid huler;
mange steder er gjort bopladsfund med levninger af
flintverksteder. Overgangen fra yngre s. til broncealder
foregik i Norden i begyndelsen af 2 aartusen f. Kr. (Se
ogsaa Arktisk stenalder.)
Stenberg—Stenbock
1152
Stenberg, Johan Georg (1857—), n. ingeniør.
Ansat i statens veivæsen 1877—92. Overlærer i
ingeniørfag ved Kra. tekniske skole 1892—1908, da han søgte
afsked paa grund af sygdom. Deltog i forarbeiderne for
den Tekniske høiskoles oprettelse, og var medlem saavel
af den saakaldte høiskolekomité som plankomitéen for
høiskolens bygning. Tog i en aarrække fremragende
del i det tekniske foreningsliv særlig ved foredrag og
tekniske indlæg, og var formand i den Norske
ingeniør-og arkitektforening 1897—1902. Medlem af Kra.
kommunestyre 1898—1904, deraf tre aar i formandskabet.
Stenbit, 1. Stenbitslegten (anarrhichos), nær
bleslegtet med aalekonen og andre til slimfiskenes gruppe
(blennius) hørende fiske, omfatter tre arter, som alle lever
i den nordlige halvkugles kolde egne og som ogsaa alle
tilhører Norges fauna. Karakteristisk for siegten er de
kolossale sterke tænder, den langstrakte legemsform samt
den usedvanlig lange ryg- og gatfinne. Alms,
(anarrhi-chos lupus) findes paa grundt vand langs hele Norges
kyst. Alm. blaalig med sorte tverbaand. Benævnes
sørpaa havkat, ellers overalt s. el. blaa-s., optil vel
1 m. lang. Flekket s. (anarrhichos minor)
forekommer fra Helgeland nordover, talrigst i Finmarken,
hvor den gaar ned til 150 favne. Gul med soite runde
flekker. Mellem 1 og 2 m. lang. Saltes og sælges til
russerne. H a a k j æ r r i n g-s. (anarrhichos lutifrons)
forekommer i arktiske farvande, sjelden grundere end
paa 200 favne. Ofte endnu større end foregaaende.
Ensfarvet blaalig graa, tyk, opblæst. Kjødet meget
vandholdigt og falder kort tid efter fangsten sammen.
Usælgelig.— 2. Lokalbenævnelse (Mjøsen) for hork (s.d.).
— 3. Do. (Glommen) for en ulkeait (cottus poccilopus),
se Ulker. — 4. Do. langs Norges sydkyst for
rogn-k j æ k s e n (cgclopterus lumpus) (d. stenbider). Se R o g
n-kjæks og Skivefisk.
Stenbiomster, d. s. s. blastoideer fs. d ).
Stenbock, sv. adelsslegt. 1. Gustaf Olofs son S.
(1502—72), spillede som statholder i Västergötland en
stor rolle under Gustaf I. Ophøiedes 15G1 til friherre,
deltog 1568 i reisningen mod Erik XIV og blev 1569
rigsmarsk. — 2. Katharina S. (1536—1621), foreg.s
datter, blev ved sit egteskab med Gustaf I dronning
1552. — 3. Gustaf Otto S. (1614—85), udmerkede sig
i trediveaarskrigen, steg 1643 til generalmajor og
kjæm-pede 1656 heldig i Polen, hvor han vandt seieren ved
Filippo%’o. 1657 kommanderede han med skiftende held
den svenske invasionshær i de skaanske provinser, hvis
generalguvernør han blev efter Roskilde-freden. 1659
havde han anførselen over den svenske hær paa Fyn
og blev fuldstændig slaaet ved Nyborg. 1664 blev han
rigsadmiral og en af Karl XI’s formyndere. Hans
mangelfulde administration af flaaden fremkaldte 1675
hans afskedigelse. — 4. Magnus S. (1664—1717), blev
1697 obeist og kommandant i Wismar, deltog i
landgangen paa Sjælland og i slaget ved Narva og udmerkede
sig under det polske felttog. 1703 blev han guvernør i
Thorn. Som generalguvernør i Skåne (fra 1707) udfoldede
han en betydelig virksomhed og bidrog meget til disse
landsdeles forsvenskning. 1709—10 maatte han forsvare
det mod danskerne, som tvang ham til at vige, men
han vendte atter tilbage med en ganske vel udrustet
warm ® & (e) varm; (e) ogs.
lun; i gode kaar, holden.
warm @ (op)varme(s) ; gjøre
ivrig; interessere; ^jennemhegle,
jule.
Warmblüter (t) pl,
varmblodige dyr.
Wärme ® f, varme,
wärmen ® opvarme, gjøre
varm.
warming-pan@varmebækken,
warmth @ varme,
warn warnen ® advare,
varsko; formane.
warning te), Warnung ® f,
advarsel, formaning; (e) ogs.
op-sigeise; advarende.
war-office @ krigsministerens
kontor, forsvarsdepartementet,
warp (e) kaste, slaa sig, om
træ; vige af, ud; (prov.) kaste
kalven, føllet; forvride, fordreie;
(fig.) forvende; (tilsjøs) varpe; gjødsle
ved at slippe tidevandet ind; rende,
i vævning; (sb) rending,
rendegarn; trosse; tidevandsgvtje som
gjødsel; (prov.) (kah’e)kastning; fire
sild.
warpage @ havneafgift pr. ton
(i nogle havne).
warpen ® varpe,
warping (e) kastning;
varp-ning; rending; indslipning af
Ude-vandet, gytjegjødsel ; vaipe-,
ren-dings-
warp-thread @ rendingstraad.
warrant @ garantere, sikre;
bekræfte; berettige til; erklære;
forsikre; (jur.) indestaa for,
(til)-kjende; (sb) fuldmagt, bemyndi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
