Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stenkjærelven ... - Ordbøgerne: W - wash-board ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1157
Stenkjærelven—Stenografi
1158
wash-board—Wassergeflügel
paa otte dampskibe og otte seilskibe med en samlet
tonnage paa 2157 tons. S. har et godt vandverk og et
velordnet brandvæsen. Bygningernes assurancesum var
pr. 1 jan. 1910 5 798 750 kr. Formuen var i 1910
3 059 400 kr., indtægten 779 170 kr. Der er fem bai^ker
(Stod og Stenkjær sparebank, Sparbu og Egge
sparebank, S. privatbank, Indherreds kreditbank.
Handelsbanken. Middelskole, folkeskole og skogskole. Tre
aviser. Ved Hell—Sunnanbanens aabning i 1905 kom S.
i jernbaneforbindelse med Trondhjem, med hvilken by
den ogsaa staar i livlig dampskibsforbindelse. S. er
standkvarter for Nordre Trondhjems infanteriregiment
nr. 13, der har sin eksercerplads paa Stenkjærsanden
straks syd for byen.
Stenkjærelven, den korte vandrige ca. 100 m. brede
elvestump, som dannes ved sammenløbet af Byelven
(Snaasenvasdraget) fra n.ø. og Ogna (Ogndalsvasdraget)
fra S.Ø., straks øst for Stenkj ær. S. danner den 3 m.
høie Stenkj ærfoss, der bl. a. driver S. mølle og
elektricitetsverk.
Stenkløver (meliloius), erteblomstrede urter med
tre-koblede blade og smaa gule eller hvide blomster i smale
akslignende klaser fra bladbjørnerne. Hos os to arter i
de sydligste egne: den gulblomstrede m. officinalis og den
hvide m. albus, begge sterkt og behagelig duftende.
Stenknusning foregaar ved haandpukning ved hurtigt
slag med en let hammer eller i knusemaskiner. Disse
kan have to kjæver af staal, hvoraf den ene ved
ekscenter-eller knæstænger meddeles svingende bevægelse, saa at
stenmaterialet kan synke ned mellem kjæverne, naar
kjæven svinger udad, og knuses, naar den bevæges
indover. I keglemøller anbringes stenene mellem en ydre
hul kegle og en indre massiv kegle, begge af staal, og
knuses ved, at den indre kegle samtidig udfører en
svingende og en omdreiende bevægelse. Til finknusning
af sten benyttes meget kuglemøller (s. d.).
Stenkoraller, se Stjernekoraller.
Stenkul kaldes de i jordskorpen forekommende kul,
som har sort streg, musligt brud og oftest temmelig sterk
glans. S. er sprødt, den spec, vegt er 1.2—1.3,
haard-heden omkring 2. S. forekommer i mere eller mindre
mægtige lag («fløtzer») i kulformationens bergarter og er
af de mest nyttige stenarter, som udvindes ved
bergverksdrift. Den kemiske hovedbestanddel i s. er kulstof,
hvoraf der pleier at være tilstede 74—96 pet. Desuden
findes 0.5—5.5 pet. vandstof, 3—20 pet. surstof, indtil
2.5 pet. kvælstof og 1—25 pet. askebestanddele. I
gjen-nemsnit kan man sige, at det kemiske indhold er 82 pet. G,
3 pet. H, 13 pet. O, 0.8 pet. N og 3—5 pet. aske. I s.
pleier desuden som regel at være tilstede en liden
svovl-gehalt, som kommer fra impregneret svovlkis. — S.
brænder med sterk røg og flamme, da der er tilstede
olje og gasdannende emner. Naar disse emner er
afdrevet ved forbrændingen, bliver koks tilbage. Efter det
udseende, s. faar ved ophedningen, skjelner man mellem
bage kul, som bliver bløde, bages sammen og blærer sig
op, sinterkul, som smelter sammen uden at udvide
sig, og sand kul, som smuldres op til smaa stykker.
Gasrige bagekul kaldes fede kul, gasfattige bagekul
halvfede og gasfattige sinter- og sandkul kaldes magre
kul. Bagekul egner sig til gaskul og smedekul, sinterkul
til fremstilling af koks og til kjedelfyring. Sandkullene
finder f. eks. anvendelse ved tegl- og kalkbrænding. Andre
navne er indført efter kullenes udseende: gi an s kul har
sterk glasglans, begkul har begglans, matkul har
grov-kornigt brud og svagt glinsende eller helt mat overflade.
I de saakaldte skiferkul veksler glanskul og matkul i
tynde lag. Særlig gode gaskul er kann el kul og en
askerig s.-art er de saakaldte boghead kul. — S. har
forskjelligt værd efter kvaliteten. Man bør ved brug af s.
kjende, hvor mange procent koks kullene giver, hvor meget
der er af flygtige bestandele og af aske. Asken bestaar
væsentlig af kiselsyre, lerjord, jernoksyd, kalk, magnesia
og alkalier. — Om verdensproduktionen af s., indførselen
til Norge o. a. jfr. Bergverksdrift, bd. I, sp. 898,
og Kul, bd. IV, sp. 1510.
Stenkulformationen, se Kul formationen.
Stenkulsgas, se Gas.
Stenkulstjære, se Tjære.
Stenmorkel (gyromitra esculenta), en sop tilhørende
ascomyceterne. Hatten er uregelmæssig rundagtig og hul
med bugtede folder, som dels er vokset fast til stokken,
dels ender i frie lapper. Vokser paa skogbund.
Steno, Nicolaus, se Steensen, Niels.
Stenograf, en der optager referat af taler, diktater
o. 1. ved hjælp af stenografi (s. d.).
stenografêremaskine, en skrivemaskine til
hurtigskrift, idet anslag af flere tangenter paa én gang bringer
hele stavelser eller ord til aftryk. Der anvendes enten
særlige skriftsystemer eller de sedvanlige bogstavtegn.
Ingen af de hidtil konstruerede maskiner er dog helt
tilfredsstillende.
Stenografi (af græ. stenos, sammentrængt, og graphein,
skrive), hurtigskrilt, er fremkaldt af behovet for ordret
at kunne nedskrive taler og forhandlinger, men har i
den senere tid ogsaa fundet udstrakt anvendelse i
forretningsverdenen, hvor korrespondancen for en stor del
optages ved s. Skriftens korthed opnaaes væsentlig ved
følgende midler: 1. til alfabet vælges de simpleste
skrifttræk; 2. ved ændret størrelse, ændret stilling til linjen,
tryk o. 1. faar disse tegn udvidet betydning; 3. hyppige
bogstavforbindelser (st, ng) og stavelser (kom, tægt)
betegnes ved enkelte tegn; 4. man skriver, som man hører,
idet man sløifer stumme bogstaver; 5. hyppige ord
betegnes ved et eller to bogstaver (forkortelser, «sigler»).
Den enkelte fagstenograf anvender desuden flere eller
færre specialforkortelser eller forkorter, idet han støtter
sig til sætningssammenhængen. — De stenografiske
systemer falder i to grupper: 1. de geometriske,
der bygger paa geometriens elementer (punkt, ret linje
i forskjellige retninger, cirkel og dele af den) og 2. de
grafiske, hvis tegnmateriale udgjøres af den
almindelige skrifts simpleste træk. — S. kjendtes allerede i
oldtiden (den alm. skrifts abbreviaturer sattes i system
af Ciceros frigivne Tiro), dyrkedes i forskjellig
udstrækning ned gjennem tiderne, men fik først større betydning
i 19 aarh. I Tyskland grundlagde Gabelsberger (s. d.)
den grafiske s. Hans system (1818, udg. 1834) er flere
gange forenklet, sidst ved Berlinerbe schlüsse 1902.
Gabelsberger lagde den alm. skrifts bøielighed og
smidighed til grund, idet han indsaa, at det gjaldt ikke
netop at fa a de korteste tegn, men de, som lod sig
wash-board © vas kehret ;
(tilsjøs) skvætgang.
wash-house @ brygger-,
ildhus.
washiness (e) vandighed;
vas-senhed; tyndhed, slaphed.
washing @ vask(ning);
vaske-tøi; vaske-.
washing"stuff(e) vaskbart slam
blandt guldvaskere.
wash-leather @ pudse-,
vaskeskind.
wash-ofF ® udvaskelig, Hygtig.
wash-stand @ vaskevandsstol.
wash-tub ©vaskebalje;
skule-dunk.
wash-whites © slags ordinært
klæde.
washy © vandig, blød, vassen;
tynd, slap ; (amer.) lidet udholdende
(hest).
wasp © hveps.
waspish © hvepseagtig; med
hvepsetalje; bisk, irritabel, sint.
waspishness © biskhed, sinne,
wassail © skaal! drikkegilde;
(slags) krydderøl, -vin; drikkesang;
drikke, svire.
Wasser ® n, vand; vatring.
Wasserbiene (t) f, hanbi,drone.
Wasserblattern, -pocken ®
pi, vandkopper.
Wasserfahrt, -partie (t) f,
seil-, rotur.
Wasserflasche (g f, karaffel.
Wasserflut ® m,
oversvømmelse, flom.
Wassergeflügel ® n,
vandfugle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
