Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stephens ... - Ordbøgerne: W - waste-pipe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1161
Stephens—Steppe
1162
waste-pipe—water-carriage
«Swift» og «George Eliot» samt mange artikler i
«Dictionary of national b’ography», hvis udgiver han var.
Stephens [stfvdnz], Alexander Hamilton (1812
—83), nordamer, politiker, arbeidede for slavekompromisset
1850, modvirkede sydstaternes adskillelseslyster, gik dog
med paa Unionens sprængning 1860 og blev vicepræsident
i sydstatsforbundet; 1865 fængslet et halvt aar. 1874
—82 atter uniotisrepræsentant og virkede for udsoning.
Stephens [stfvdnz], George (1813—95), eng.-d.
professor. Kom 1834 til Sthm. 1851 knyttet til Kbh.s
universitet (til 1893) og kastede sig særlig over
runestudiet («Old northern runic monuments» (1866—84)
m. m.) med stor begeistring, men uden forstaaelse af
den nyere sprogforsknings krav.
Stephensen, Magnus (1762—1833), isl. justitiarius.
S. kjæmpede for handelsfrihed paa Island og indvikledes
derved i strid med de danske kjøbmænd. Under Jörgen
Jürgensens omveltning indtog S. en uklar stilling. — S.
var en iviig oplysningsmand, stiftede 1799 et islandsk
landoplysningsselskab, udg. «M nnisverS tiÖindi» (1796 —
1808), «Eptirmæli 18 aldor» (1806) og endelig
«Klaustur-posturiun» (1818—27); men hans hele virksomhed fik
ikke den tilsigtede virkning, da han var for ufolkelig i
sprog og tankegang. S. var ogsaa rationalistisk
salmedigter. Han tog 1819 doktorgraden paa en afhandling
om de da gjældende love paa Island.
Stephensen, Stephen (1857—), n. havnefoged.
Efter at have taget styrmands- og skippereksamen
gjennemgik han et kursus i skibsbygningsteknik i Glasgow
og blev 1885 dampskibsfører. Siden 1909 er han
havnefoged og fra 1910 tillige lodsoldermand i Kra. Han
har udgivet en haandbog om «Sjømandsskab ombord i
dampskibe» (1903). Tog 1909 initiativet til oprettelsen af
den fra sommeren 1913 igangsatte norske Amerikalil je.
Stephenson [sifvdnsn]. 1. George S. (1781 — 1848),
eng. ingeniør, søn af en fyrbøder ved en kulgrube, blev
1812 maskinpasser ved Killingworth grube. Samtidig
havde han erhvervet sig mekanibke kundskaber og fik
grubeeieren til at gaa med paa forsøg med bane og
lokomotiv til kultransport; 1814 var hans første
lokomotiv fær iigt. 1822 blev
han ingeniør ved den
projekterede Stockton—
Darlington bane og
byggede hertil et forbedret
lokomotiv. Derpaa blev
S. ingeniør ved
Liverpool—Manchester-banen,
overvandt betydelige
an-lægsvanskeligheder, og i
en konkurrance om det
bedste lokomotiv 6 okt.
1829 seirede han med
«The Rocket» (se
Lokomotiv, bd. V, sp. 246).
1 de følgende aar havde
han med næsten alle
engelske baneforetagender
at gjøre, og hans navn
er for altid knyttet til
jernbanens historie. —
(ieorge Stephenson
Robert Stephenson.
[Litt.: J. Broch,
«Lokomotivets historie og G. S.»
(1904).] — 2. Robert S.
(1803—59), eng. ingeniør,
foreg.s søn, blev
tidlig knyttet til faderens
jernbane- og
lokomotiv-arbeider og har syslet
med baneanlæg hele
jorden over (deriblandt
ogsaa i Norge, Hovedbanen) ;
men især er hans navn
knyttet til
brobygnings-arbeider som High level
bridge ved Newcastle on
Tyne, jernbanebroen ved
Berwick on Tweed,
Bri-tanniabroen og
Victoiia-broen over St. Lawrence
i Canada og flere andre
arbeider.
Stephenson’ske si^orwlåée [stfvdnsn], se Smalt spor.
Stepnia’k (eg. Sergei Mic hailovitsj
Krav-sjinski) (1852 — 95), bekjendt rus. revolutionær og
forfatter. S. blev officer, men tog snart afsked paa grund
af sine revolutionære anskuelser. 16 aug. 1878 dræbte
han med et dolkestik paa en aaben plads i St.
Petersburg chefen for det hemmelige politi, general xMesenzev^
flygtede til udlandet og nedsatte sig i Schweiz og senere
i England. Han døde i London ved en jernbaneulykke.
S. skrev gribende skildringer af russiske forhold. Hans
mest kjendte bøger er «En nihilist> og «Det
underjordiske Rusland».
Steppe (af rus. stepi, ødemark), opr. navn paa de
flade træbare sletter især i det sydøstlige Rusland og det
sydvestlige Asien. Den egte s. i alm. geografisk
betydning er nærmest en slette med lav, tuet græsvegetation,
et mellemled mellem eng og ørken, men der bruges
saavel udtrykket græs-s. som ørken-s. Som s. kan
foruden de sydrusiske nævnes den nedre ungarske pussta,
Argentinas pampas, vistnok jordens største
sammenhængende græsslette, og de nordamerikanske prærier.
Med s. betegîies saavel fysiognomisk som økonomisk og
vistnok ogsaa genetisk høist forskjellige formationer. —
Steppefauna. Dyrelivet er ligesom vekstlivet og de
geologiske og klimatiske forhold meget forskjelligt paa de
europæisk-asiatiske, de afrikauske og de amer. s. Fælles
for de fleste s. er alligevel forekomsten af et stort antal
græsædende dyr. Af saadanne kan nævnes antiloper,
vilde hestearter, lamaer (huanacho), tildels ogsaa okser
og hjorte samt svin. I de fleste s. findes ogsaa mange
gnavere, som oftest gravende, f. eks. præriehundene,
murmeldyr, pibeharer, springharer. Talrige rovdyr lever
af disse s.s vigtigste pattedyr, og blandt disse findes
repræsentanter for kattene (løve, puma) saavel som for
hundene (ulve, ræve, sjakaler). Af fuglene er hønsene
talrig repræsenteret og har sine til visse s. forhold,
specielt iøinefaldende, afpassede former (steppehønsene).
Trapperne er ogsaa karakteristiske for de fleste s. og
udmerker sig ligesom strudsene ved sit hurtige løb. —
Steppefloraen udgjøres altid af urter, sjelden af
waste-pipe (e) afløbsrende, -rør;
spilddamprør.
waster @ ødeland; noget som
øder, fortærer; tyv i lys; klodsCet
person); (skotsk) lyster,
waste-yard (e) dynge,
wastrel (ê) affald, udskud,
watch @ vaage(n) ; (holde, staa
paa) vagt ; (lomme)ur.
watch-dog (e) gaardshund.
watcher (i^ (syge)vogter,
vaage-kone; iagttager; vagt, udkik.
watchful (e) aarvaagen;
varsom; paa sin post.
watch-glass @ urglas ; sandur ;
vagtglas.
watch-house (e) vagttius; vagt,
arrest.
watchmaker (ê) urmager.
watchman (e) vagtmand,
(nat)-vægter.
watchword © feltraab;
stikord.
Wate ® f, vad, not.
waten ® vade.
water (e) vand; (pl) mineralsk
kilde, bad ; (vb) vande ; tage ind
vand; moirere, vatre; rindi
waterage @ vandlragt.
Water-bearer @ (astr.)
Vand-mand(en).
water-beetle (e) vandkalv.
water-board (è) skvætgang.
water-boatman (e) rygsvøm-^
mer (insekt).
water-borne (i^ flot (om fartøi).
water-brash (e) hugbit, pyrosis,
water-carriage @ sjøværts
førsel, vandtransport.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
