Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stereometri ... - Ordbøgerne: W - waterproof ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
wau—way-farer
1167
Stereoty’p—Stev
1168
vendte i sit speil-s. (1833) to speil for at forene billederne.
Mere anvendt er Brewsters linse-s., hvor fotografierne
betragtes gjennem prismatiske linser, som forskyver
billederne til samme sted, samtidig som de ved sin
linseform forstørrer.
Stereoty’p, eg. ad stereotypisk vei; ubevægelig,
uforanderlig. stivnet, ensformig.
Stereotypi, der er en afstøbning af satssiderne til
sammenhængende plader, bruges i avis- og bogtrykkerier,
dels fordi rotationsmaskinerne kræver saadanne plader,
der formes efter trykcylindrenes runding, dels for at
spare selve typerne for slid ved trykning af store oplag,
og endelig for at kunne opbevare pladerne til trykning
af senere oplag og derved undgaa ny sats- og
korrektur-arbeide. Ved stereotypering tages først et kraftigt aftryk
af satsformen i en fugtig masse, lavet af
kobbertrykpapir, trækpapir, silkepapir og klister; naar dette aftryk
(matricen) er tørret, bruges det som støbeform efter at
være indsat i støbeapparatet, hvoii der da heldes smeltet
skriftmetal.
Steril, gold, ufrugtbar. 1. (Bot.). S. kaldes en blomst,
dersom dannelsen af dens kjønsceller slaar feil. Det kan
enten være støvknapperne, som er s., idet de ikke
udvikler støvkorn, eller frugtbladene, som mangler frøemner
eller kun har ufuldkomne saadanne. Hos en hel del
kurvblomstrede planter er kurvenes randblomster s., saaledes
hos georgine. — 2. Individ, som ikke kan faa afkom (paa
grund af medfødt feil eller sygdom i kjønsorganerne). —
3. Næringsmiddel, bandage o. a., som ikke indeholder
bakterier el. 1. — Sterilisation kaldes den proces,
at befri emner og gjenstande for smittestoffe og andre
mikro organismer. Sker dels ad kemi k, dels ad fysisk
vei. Først og fremst ved mikrobegifte (se
Desinfektion) eller ved emner, der udvikler slige (sterilisation
ved perhydrol, der udvikler ozon). Dernæst rent fysisk
ved varme (tør eller vaad), hvilket især anvendes ved
næringsmidler og i laboratorier (se Konservering),
endelig ved elektricitet (ogsaa ofte ozonvirkning), især for
vand, samt ved hjælp af ultrafiolette straaler, især anvendt
for flydende emner. Næsten al hermetik er i vore dage
konserveret ved vaad sterilisation, der maa være absolut,
ingen levende spirer maa kunne overleve sterilisationen. —
Fraktioneret sterilisation benyttes bl. a. tildels
til fremstilling af hermetisk melk og bestaar deri, at
man med visse mellemrum gjentagne gange opheder
melken til en temperatur under kogepunktet (f. eks.
60—70°). Ved hver saadan ophedning dræbes kun de
spore løse bakterier; men ved henstand gror efterhaanden
ogsaa sporerne ud til sporeløse bakterier, som saa dræbes
ved de paafølgende ophedninger.
Sterilisation, se Steril.
Sterke Nils el. Niel Olsen Langedal (d. 1800),
telemarkisk kjæmpekar, om hvis liv og tragiske død
der endnu lever mange sagn; er blevet landskjendt ved
Jørund Telnes’ digtsamling «S. N.>. [Litt.: O. A.
Øverland, <S.-N.».]
Sterkodder, se S tar kad.
Sterkrade, Preussen, landsby i regjeringsdistriktet
Düsseldorf, Rhinprovinsen, 5 km. nord for Essen;
35 000 indb. (1911). Hyttedrift paa jern og
brobygnings-anstalt, maskinfabrik, stenkulsgruber.
Sterkstrømsanlæg kaldes alle elektriske anlæg for
lys og kraft, der ikke, saaledes som svagstrømsanlæg
(s. d.), arbeider med smaa strømstyrker og spændinger.
Sterktroende kaldes et religiøst parti paa Vestlandet,
som gjorde sig sterkest gjældende omkr. 1850—70. I
modsætning til haugianerne betonede de troen og
retfærdig-gjørelsen istedetfor boden og helliggjørelsen, men kom
herunder til den ubibelske lære, at «det er umuligt for
et Guds barn at falde ud af sin naadestand». Deres
fornemste leder var Knud Spødervold (s. d.).
Sterlet, se Stør.
Sterling [ståling], engelsk middelaldersk sølvmynt
fra ca. 1200, i værdi = 1 penny. Navnet har været
forklaret af «easterlings> («østmænd»), fordi mynten
skulde stamme fra tyske kjøbmænd, eller af «steorling»,
«en liden stjerne», som ofte var afbildet paa mynter.
Nu er et pund s. = 1 sovereign (s. d.) = kr. 18.16.
Sterna, se Ter ner.
Sterne [sän], Lawrence (1713—68), eng.
romanforfatter, den sidste i rækken af grundlæggerne af den
engelske roman i 18 aarh. (se Richardson, Fielding,
Smollett) Han var søn af en officer, f. i Irland, og
blev efter afslutningen af sine studier ordineret som
prest. 1 1760 udsendte han de to første dele af sin
berømte roman «Tristram Shandy», som paa grund af
sin humor og sin besynderlige og lunefulde stil med ét
slag gjorde forfatteren populær. Bogen afsluttedes med
niende del, 17^7. 1768 udkom hans anden berømte bog
«The sentimental journey».
Sterrids (sjoudtr.), spiskammer.
Stesi’choros, græsk lyriker fra Himera paa Sicilien,
levede omkring 600 f. Kr. Kun brudstykker bevaret.
Stete, lokalbenævnelse for yngel af laks og ørret.
Stetoskop, hørerør, som lægerne bruger ved
aus-kultation (s. d.).
Stettin, Tyskland, hoved tad i den preussiske prov.
Pommern, ved Oder, 27 km. ovenfor dens munding
(Papenwasser) i Stettiner Haff; 236 000 indb. (1911).
Hovedbyen ligger paa bakket lænde paa elvens venstre
bred. I 1874 nedlagdes de udstrakte sterke fæstnings
verker, og S. optog en stor forstadsbebyggelse (nj^e
indlemmelser 1911, med disse 241 000 indb.). S. kan
betragtes sotn en havn for Berlin; der er planlagt
en skibskanal mellem de to byer. Det er et af
Tysklands første skibsbyggersteder, bl. a. ved Vulcan (i
forstaden Bredow), som bygger krigsskibe. Møller og
bryggerier, væsentlig i forstæderne Grabow, Bredow o. a.
Som S.s udhavn tjener Swinemünde. Frihavn i Lastadie
(1898). 1910 ankom 5177 skibe, 2 mill, netto register
tons, hvoraf norske 390 skibe, 220 500 tons (stor
is-indførsel). Norsk konsulat. Direkte dampskibsforbindelse
med Norge. Oderskibsfarten 1910 til og fra S. 3 mill,
tons varer. S. udfører korn, tømmer, sukker m. m. I
slutningen af middelalderen var S. residens for
hertugerne af Pommern. Fra 1360 medlem af
hanseforbundet. 1648 afstaaet til Sverige, 1720 tilbagegivet
til Preussen.
Stettiner Haff, se Pommersches Haff.
Stev (oldn. Sief) betyder eg. «tidsfrist», men brugtes
i skaldedigtningen om et omkvæd, som vendte tilbage
med visse mellemrum. Senere blev det brugt om folke-
tækkekvist; risfletning, -gjærde;
skieg (paa fisk); indgjærde med
kvist; (sammen)flette, tætte,
wau ® vov!
wave iß) bølge, sjø; flamme i
tøi; vaie(n); svinge(n); vinke(n) ;
viftefn); sætte i bølgeformig
bevægelse; gjøre flammet.
waveless (e) stille, uden en
bølge; glat.
wavelet @ smaabølge.
waver (é) slænge (frem og
tilbage), dingle; rave; vakle.
waveson (e) flydende
vraggods.
wavy (i) bølgende; (bot.)
ind-skaaret; udtandet.
wax @ I voks, lak ; vokse ;
bone.
wax (e) II vokse, blive.
wax-chandler(e) vokslysstøber.
wax(ed) cloth @ voksdug.
wax-end le) (omvikle, omvinde
med) begtraad.
waxen (e) voks-, af voks; gusten,
wax-wing @ sidensvans,
wax-work (e) voksarbeide ;
-figur; pi ogs. vokskabinet.
wax-worker arbeider i voks;
arbeids-, voksbi.
waxy @ voksagtig, blød (som
voks ; sint, vond.
way (ê) vei; gade; middel,
maade; pi ogs. vaner, færd; udvei.
by the way underveis; i parentes
(bemerket).
way ! ptro ! til hest.
way-bread @ (bot.)
(groblad)-kjæmpe.
way-farer @ veifarende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
