Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stikhævert ... - Ordbøgerne: W - weave ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1173
Stikhævert—Stilleben
1174
Saramen med andre blodsugende arter kan ogsaa denne
i enkelte tilfælde overføre smitsomme sygdomme med
blodet fra syge dyr til friske. Den udvikles ligesom
husfluen i gjødsel, hvori eggene lægges.
Stikhævert, se Hævert.
Stikkelsbær (ribes grossularia), busk tilhørende
ribsfamilien ; de buede grene bærer en til tre torne under
hvert blad; fra disses hjørner vokser der næste aar frem
blad- og blomsterbærende dverggrene. Bladene rundagtige,
tre- til femlappede, blomsterne er enlige eller parvise,
af grøn eller rødlig farve. De kuglerunde eller ovale
bær er grønne, gule eller røde. S. hører hjemme i
Europa og Vest Asien og er i Norge vildtvoksende i krat
mod nord til Nordmør. Dyrkes i mange former og
varieteter, der afviger fra hverandre med hensyn til
bærenes farve, form, størrelse og haarethed.
Stikkelsbærdræberen el. den amer.
stikkelsbærmeldug (sphærotheca mors uvæ), en for
stikkelsbærdyrkningen ødelæggende meldugsop, der oprindelig
hører hjemme i Amerika, men nu ogsaa er overført til
Europa, hvor den stadig udbreder sig videre. Den
angriber baade de unge skud, blade og bær, hvor den
først danner et hvidt belæg, der afsondrer- masser af
knopcelier (konidier), hvorved udseendet bliver melet
og der udbredes smitte hele sommeren igjennem. Senere
bliver belægget brunt og filtet og beklæder i denne
tilstand bærene med et tæt brunt filtbelæg, som gjør dem
ubrugelige. Saavel p^a aarsskuddene som paa bærene
dannes der i denne brune filt fuldt af smaa runde og
mørkebrune sporehuse med overvintringssporer
(sæksporer), der udbreder ny smitte igjen næste aar. Ved
fortsat angreb aar efter aar paa denne maade kan
stikkelsbærbuskene gaa helt tilgrunde.
Stikkelsbærmaaler, se M aal ere.
Stiklestad (vistnok af Stikl, navn paa en bæk;
bygdeudtale: S tikks ta), navn paa flere gaarde i
Værdalen i en naturskjøn og frugtbar egn. Ved S. mødte
29 juli 1030 den fra Gardarike hjemvendende Olav
Haraldsson (s. d.) bøndernes hær og faldt i kampen.
Der, hvor Olav faldt, blev en kirke reist, og den sten,
hvortil han heldede sig i dødsstunden, blev indbygget i
alteret. Til kirken skede hyppig valfarter. To
mindestøtter har været reist ved valpladsen, den ene først i
18, den anden først i 19 aarh.
Stikling, se Stikning og Stingsild.
Stikning kaldes en i havebruget meget anvendt
vegetativ kunstig formeringsmaade, hvorved dele af en plantes
stængel, sjeldnere af rod eller blad (f. eks. begonia),
løsnes helt fra moderplanten og bringes til at slaa rødder
i vand eller jord. Saadanne plantedele kaldes
stiklinger. De planter, som vokser op af stiklinger,
blomstrer rigere og i yngre alder end frøplanter af samme art.
Stikord, det ord, hvormed en skuespiller paa scenen
tilkjendegiver, at hans medspillers replik begynder.
Stikpenge, penge, hvormed man bestikker.
Stikpiller (suppositorier) (med.) er tilberedt af fedt
(i alm. kakaofedt), har konisk form, er fra ca. én til flere
cm. lange og er tilsat med medikamenter som f. eks.
morfin. Stikkes ind i endetarmen o. 1.
Stikrende, en i regelen af naturlig sten bygget,
mindre kanal af bredde indtil ca. 1 m., i almindelighed
weave - Vi^echselbalg
overdækket ved dækheller, hvorigjennem hækkeløb
føres under veie, fyldinger el. 1.
Stil er et latinsk ord, som eg. betyder griffel, men
anvendes nu om det særpræg, en personlighed eller
en tidsalder giver sine arbeider, særlig i disses form.
Man taler om stiiarter ikke alene i litteratur og kunst,
men ogsaa i industri (f. eks. empirestil, rokoko o. s. v.
i møbler og klædedragt). Stilfuldt vil sige, at et og
samme grundpræg harmonisk forener alle enkelthederne
til et skjønt hele. — S. er i kalendervæsenet
datobetegnelsen enten efter den julianske, gamle s. (stylus vetus)
eller efter den gregorianske, n y e s. (stylus novus).
Græskkatolske nationer bruger gammel s. og er nu 13 dage
tilbage for de andre. Der dateres f. eks. «St. Petersburg
den 10 23 sep.> (se Kalender).
Stilben, C^ ^Hidifenylætylen, et aromatisk
kulvand-stof. der danner monokline blade, som smelter ved 125°.
Stilbi’t (heulandit), monoklint zeolitmineral, som i
kemisk henseende er vandholdigt
kalcium-aluminiumsilikat (H^^CaAlgSi^O, ^ 3H2O). S. har udpræget
spaltbar-hed efter skraafladeparret med vakker perlemorglans
paa spaltefladerne. Mineralet er farveløst eller gult til
rødligt (heulandit), Haardheden er omkring 4. S.
forekommer i vakre krystaller især i vulkanske stene, f. eks.
paa Færøerne og Island, sjeldnere i gneis og granit,
f. eks. ved Kongsberg.
Stile’t, liden spids italiensk dolk.
Stilfser Joch (ital. Giogo di Stelvio), pas i de Rätiske
Alper, mellem Tirol og Italien, m»^llem Etsch
(Neu-spondinig, 885 m.) og Adda (Bormio (Worms), 1225 m.),
forbi Stilfs og Gomagoi i Suldendalen og forbi Trafoi op
til en høide af 2755 m. (Ferdinandshøiden), Europas
høieste kjørevei.
Stilïcho, Flavius (d. 408), rom. feltherre og
statsmand af vandalsk siegt, blev ved Theodosius den stores
død 395 Honorius’ formynder og senere hans svigerfader.
S. udfoldede store anstrengelser for at opretholde
romerrigets enhed, slog gjentagende vestgoterne under Alarik
og bekjæmpede de talrige indtrængende barbariske folk.
Honorius lod ham myrde.
Stilisere er i æstetiken betegnelsen for den
forenklende virksomhed, kunstneren udøver, naar han
lader de tilfældige enkeltheder ved den skildrede
natur-gjenstand træde i baggrunden eller forsvinde, saaledes
at de store og væsentlige linjer kommer sterkere frem.
Foruden af kunstnerens og hans tidsalders egenart vil
stiliseringen paavirkes af lovene for symmetri og
ligevegt, af ramforhold, af teknik o. s. v.
Stilk (hot.), se Blad.
Stilksporede soppe, seBasidiomycetesogSop.
Stilleben (t., stille-liv) er betegnelsen for den gren
af malerkunsten, som beskjæftiger sig med gjengivelse
af døde gjenstande: blomster, frugter, vildt,
frokostarrangementer o, s. v. Genren dyrkedes allerede i
oldtiden (pompeijanske vægmalerier) og naaede sin høieste
udfoldelse i 17 aarh.s nederlandske kunst (se familierne
Heem, Kalff, W., og H e d a, W.). I vore dage har S.
igjen fundet talrige dyrkere. En moderne maler som
P. Cézanne har her ydet udmerkede arbeider. Af norske
s.-malere kan nævnes V^. Peters, O. Wold-Torne og B.
Folkestad (se ogsaa Blomstermaleri, Nature morte).
weave @ væve; (ind)virke;
flette (sig sammen).
weaver @ væver, væverfugl;
(arner.) hvirvler (insekt),
weaveress (e) væverske,
weaver-fish @ se weever.
weaving @ vævning,
weazen (e) spids, skarp,
weazen-faced @ med skrukket
ansigt, med spidse ansigtstræk.
web ©væv; (edderkops, larves)
spind; svømmeliinde, - hud;
grind-sagblad; indvæve, -spinde, -vikle.
webbed © med svømmehinde,
hud = web-footed.
webby © soen en væv, et spind.
Webe ® f væv(ning), stykke
lærred ; spindelvæv.
weben ® væve; spinde;
bevæge (sig), svinge.
Weber (t) m, væver.
Weberei ® f, væveri,
væver-haandverk.
Webereinschlag, -eintrag (g
m, isSæt, vært.
Weberkamra (t) m, vævske.
Weberschiff ® n, -schütze
f (m), (væver)skyttel.
web-foot (g svømmefod.
web-footed @ med
svømmehinde, hud.
wehster @ væver(ske).
Webstuhl ® m, væv(erstol).
webwork (ei væv; spind; net.
Wechsel d) m, forandring,
(om)sklfte(Ise); veksel, tratte;
bytning- afløsning; vildtsti.
Wechselbalg ® m, forbyttet
barn, byUing.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
