Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stinkbrand ... - Ordbøgerne: W - weder ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Weg(e)bau–wegnehmen
1179
Stivelsedannere—Stjernekammeret
1180
overfører s. til en blanding af maltose og dekstrin
(«mæskning»). S. fremstilles ofte af poteter derved, at
disse rives til en grød, hvorpaa s udslemmes med vand
og føres over en række fine sigter, der holder skaller
og cellevæv igjen. Efter omhyggelig udvaskning tørres
s. først i centrifuger, derpaa i tørrerum med varm luft.
Det fremkomne produkt er potetesmel. S.
fremstilles ogsaa af korn, særlig hvede. Da denne foruden
s. indeholder betydelige mængder gluten, en seig
blanding af eggehvidestoffe i en mængde af 10—35 pct.,
bliver stivelsen gjerne sat i frihed derved, at man lader
hvedekornene undergaa en gjæringsproces, saa cellerne
sprænges. Ved udvinding af risstivelse anvendes en
tynd opløsning af natronlud til opblødning af det tætte
riskorn. De vigtigste sorter er: potetes-s., hvede-s.,
ris-s., vestindisk arrowroot, hvilken sidste
stammer fra rodstokken af forskjellige arter af
maranta-familien, egtesago (af sagopalmens marv), tapioka
(af canavastivelse) og alm. sago (af poteter). Andre
stivelseholdige produkter er nudler, vermicelli og
makkaroni samt pudder. S. anvendes dels som
næringsmiddel, men ogsaa i stor udstrækning i tekniken
til klister som appretur, til fabrikation af dekstrin og
druesukker (stivelsesukker, glycose), til kunstig sago o. s.v.
Norge indførte i de sidst forløbne 10 aar gjennemsnitlig
ca. mill. kg. af de forskjellige sorter pr. aar. I den senere
tid er der oprettet flere potetesmelfabriker her i landet.
Stivelsedannere, se Stivelse og Leukoplaster.
Sîivelsegummi, d. s. s. dekstrin (s. d.).
Stivelsekorn, se Stivelse.
Stivelsesukker, se Glykose.
Stivkrampe (tetanus) er en akut infektionssygdom,
fremkaldt ved tetanus bacillen, der navnlig findes i jord
og bestegjødsel. Den indføres i orgaLismen gjennem en
læsion af huden. Inkubationstiden er fra nogle dage
indtil uger. Det første symptom er i regelen spænding
i tyggemusklerne og vanskelighed ved at lukke munden
op. Derefter kommer der krampe i de forskjellige
muskelgrupper, navnlig nakke- og rygmuskler, ledsaget af sterke
smerter. Sygdommen forløber ofte dødelig. Den bedste
behandling er en i tide anvendt serumbehandling.
Stivsyge, betegnelse for de hos husdyrene optrædende
benlidelser benblødhed (rakitis) og benskjørhed
(osteomalaci), som begge ytrer sig ved stiv og ømmelig
bevægelse hos de angrebne dyr. Den første optræder
hos unge dyr, især hos griser, den sidste hos ældre
eller ialfald fuldt udvoksede dyr, især hos kvæget.
Benblødhed, som svarer til «engelsk syge» hos børn,
bestaar i en mangelfuld forbening med deraf følgende
blødhed og fortykkelse af knoklerne, især omkring
leddene, benskjørhed derimod i en afkalkning af
knoklerne, hvorved disse bliver skjøre og derfor let brækker.
Begge lidelser skyldes ernæringsforstyrrelser, delvis som
følge af mangelfuld optagelse af fosforsyre eller
kalksalte og behandles derfor ved tilførsel af fosfor eller
fosforsure salte.
Stjerne, fællesnavn for alle himmellegemer, dog især
for dem, der for det blotte øie ikke viser nogen kjendelig
diameter (jfr. Dobbeltstjerner, Fiksstjerner,
Foranderlige stjerner. Nye stjerner).
Stjerneanis, se Illicium.
Stjernebanneret, de Forenede staters flag.
Stjernebilleder (konstellationer) kaldes de samlinger
af fiksstjerner (s. d.), som tildels allerede i oldtiden
sammenfattedes under navne, der endnu bruges. Mest
kjendt er de 12 s. i dyrekredsen (s. d.), men foruden
dem har Ptolemæus i sin Almagest anført 21 s. nord for
og 15 s. syd for ækvator. Mellemrummene udfyldtes
senere, og man benytter nu ialt 88 s.
stjerneblom(st) (stellaria), planteslegt af nellikfam.,
mest spæde urter med oftest smale og hvide,
stjerneformede blomster i kvast. I Norge 11 arter, af hvilke
den ensidig haarede s. media, «vasarv», «fuglegræs», med
egdannede blade er et af vore allerhyppigste ugræs.
Af de øvrige kan nævnes vor største art, den vakre
s kog-s. (s. nemorum) og græsbladet s. (s. graminea) ;
paa fugtige steder vokser den langbladede s. (s.
longifolia) og bække-s. (s. uliginosa). Væsentlig
fjeldplanter er f j e 1 d-s. (s. alpestris) og den tykbladede s.
(s. crassifolia).
Stjerneborg, se Brahe, Tycho.
Stjernedag, se Dag.
Stjernedyrkelse (astrolatri) møder man inden de
forskjelligste folkeslag og religioner. I Kina faar saaledes
himmelen hvert aar ved vintersolhverv sit store offer paa
den saakaldte Runde haug (Yuen-Khiu, i sydkanten af den
kinesiske bydel i Peking). S. fandtes ogsaa i det gamle
Ægypten. Meget tidlig blev flere af de mere bekjendte
stjerntbilleder sammenstillet med nogen af de vigtigere
guddomme: Orion med Osiris, Sirius med Isis, Saturn
med Horus, Merkur med Set. En fremtrædende
dyrkelse blev ydet solskiven under farao Amenhotep
(Amenofis) IV (14 aarh. f. Kr.). — I denne
sammenhæng kan mindes om dyrkelsen af Sol invictus i den
romerske keisertid. — S. er et fælles træk for alle
semitiske religioner. Særlig dominerende viser den
sig i den babyloniske religion, som ligefrem har
karakter af astralreligion. Her aabenbarer de store
guddomme sig gjennem himmellegemerne. At agte paa
disse er derfor presternes vigtige hverv; astrologi er religion
og videnskab paa samme tid. — En speciel betydning
har den babyloniske s. vundet ved den ganske
dybt-gaaende indflydelse, som kan efterspores saavel i det
gamle testamente som særlig i senjødedommen og det
nye testamente; stjerneguddommene er her degraderet
til tjenende aander, «engler».
Stjernefotografi, se A s trofotografi.
Stjernegruppe (stjernehob) kaldes en mere eller
mindre sammentrængt klynge af fiksstjerner. Nogle s.
(Pleiaderne, Hyaderne) kan sfes med blotte øine, andre
(Præsepe) ligner taage, men fremtræder i kikkert som s.
Atter andre er taager (nebuloser), som enten, skjønt
uopløselige, bestaar af stjerner, eller er virkelige
gas-taager. Disse væsensforskjellige taager skjelnes fra
hinanden ved spektret, idet en s.s spektrum er det alm.
farvebaand, hvorimod et taagespektrum kun viser enkelte
farvede linjer.
Stjernekammeret (eng. court of starchamber, lat.
camera stellata), eng. domstol, bestod allerede i
middelalderen som domstol for politiovertrædelser,
reorganiseredes af Henrik VII og fik under Stuarterne forøget
myndighedsomraade ved tilsidesættelse af juryen og
Weg(e)bau ® m, veibygning;
veianlaeg.
wegeilen ® ile bort.
Wegelagerer ® m,
landeveisrøver.
Wegelagerung (t) f,
landeveisrøveri.
wegelos (t) uveisom,
wegen ® paa grund af, for
(. . . skyld).
Wegerich ® m, veibred,
gro-bladkjaeœpe.
Wegescheide ® f, skillevei.
Wegestunde ® f, fire
kilometer,
Wegezehrung ® f, reisepenge,
wegfahren ® kjøre, seile, fare
bort.
Wegfall ® m, ophør,
afskaffelse.
wegfallen ® falde bort;
bortfalde.
wegfangen ® fange, opsnappe,
weghaben ® have skaffet bort,
modtaget, indseet.
wegheben ® løfte bort, sich
w. forføie sig bort, gaa sin vei.
weghuschen ® smutte bort,
wegkommen ® komme bort,
blive borte. Übel w. komme galt
afsted, fra det.
wegkönnen ® kunne komme
bort
weglassen ® slippe (løs) ;
skille sig ved; udelade, forbigaa.
wegmachen ® skaffe bort,
udsIeUe. sich w. stikke af.
wegnehmen ® borttage; fra
tage; erobre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
