Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stockholm ... - Ordbøgerne: W - weichen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
weîghage—Weinblume
1187
Stockholms dagblad—Stok
1188
Kjøbenhavn, Kristiania, Amsterdam, Havre, London m. fl.
Norsk legation og generalkonsulat. — Først under Birger
jarls styre (omkr. 1250) er S. blevet «stad>, skjønt stedet
har været bebygget længe før. Det omfattede fra først af
blot Stadsholmen, som var sterkt befæstet. Allerede i
det følgende aarhundrede var Helgeandsholmen, Kedjeskär
(Riddarholmen) og de nærmeste dele af Norrmalm og
Södermalm for en del bebygget. Nedenfor
Brunkebergs-åsen laa St. Klara kloster (foran den gamle Klara
kyrka), grundet af Magnus Ladulaas. S.s udvikling
hindredes under de skandinaviske krige ved de
gjentagne beleiringer, byen var udsat for. 8 nov. 1520 det
Stockholmske blodbad (s. d.). Under vasakongerne
begyndte en ny udvikling. I den sidste menneskealder
har fremgangen været særlig stor. (Se pi. Stockholm.)
Stockholms dagblad, svensk daglig morgenavis,
grundlagt 1824, opr. et halv-officielt avertissementsblad
for Stockholm, oparbeidedes under J. A. Walldén, som
var dets redaktør og medeier 1834—69, til en
førsterangs nyhedsavis; yderligere politisk anseelse som
moderat-konservativt hovedorgan vandt det under ledelse
af Wilhelm Walldén 1869—84 og 1901 — 04. Senere har
dets chefredaktører været professor E. V. Montan 1884
—95, dennes broder assessor K. O. Montan 1895—1901
og siden 1904 dr. K. Hildebrand (1870—).
Stockholmske blodbad kaldes den række af
henrettelser, som Kristian II (s. d.) lod foretage i Stockholm
8 nov. 1520 og følgende dage paa grundlag af en klage
mod rigsraadet i anledning af erkebiskop Gustaf Trolles
afskedigelse; hertil kom under sagens behandling anklage
for kjetteri. En mængde af Sveriges ypperste mænd
maatte lade sit liv; men forbitrelsen over
skjendsels-daaden øgede den kommende tids modstand mod Kristians
regimente i Sverige.
Stockholms län, Sverige, kystlandet paa begge sider
af Målarens udløb fra Øregrundsgrepen i nord til Torö
i syd, indbefattende de østlige dele af Uppland
(Attunda-land og Roslagen) og Södermalm (Södertörn) og
omsluttende Stockholms stad; 7812 km.^ 229000 indb.
(1910), 31 pr. km.^ Halvøen Södertörn udmerker sig
ved sin store skjærgaard. Ytterst i øst ligger Dalarø;
de to stæder er Trosa og Nyköping med udhavnen
Oxelö-sund. Roslagen er et smaabjergigt landskab, hvis
indbyggere foruden et sterkt begrænset jordbrug og kvægstel
driver sildefiske (strømmingsfiske) og fragtfart til
Stockholm paa farkoster fra egne baadbyggerier. Stæderne
er Öregrund, Östhammar, Norrtälje. Øvrige stæder i S. 1.
er Söderlälje, Vaxholm, Sigtuna; hertil köpingen
Sundbyberg. I den Stockholmske skjærgaard er den største
0 Värmdö, de vigtigste indfartssteder Furusund,
Sand-hamn, Dalarö. Stockholms mjölkförsäljningsaktiebolag
har flere meierier i S. 1. Her findes flere sagbrug,
udskibning af tømmer dog kun fra Skebo og Harg. Endel
jernmalmsgruber findes. Af industrielle anlæg er
Gustafsbergs porcellænsfabrik det største og ligger som de fleste
større fabriker i nærheden af Stockholm, saaledes
Liljeholmens store reparationsverksteder, Sundbyberg o. a. st.
Stockinger, Joseph (1828—1903), n. turner, se
Gymnastik (bd. III, sp. 1341).
Stockport [ståkpådt], England, by dels i Cheshire, dels
(for en mindre del) i Lancashire, ved sammenløbet af
Tame og Mersey, 9V2 km. syd for Manchester; 109000
indb. (1910). Det er forstaden Heaton Norris, som ligger
paa Lancashirebredden. Sporvei til Manchester. Mange
slags industri, betydeligst er bomulds- og hatteindustrien.
Søndagsskolen (af 1784) er en af de største i England.
Stockton-on-Tees [stå’ktdn-ån-tiz], England, by i
Durham, ved Tees, 9 km. ovenfor mundingen; 52 000
indb. Staalverker, masovne, bygning af jernskibe.
Skibsfart. (Se Darlington.)
Stod, herred i Nordre Trondhjems amt, n.ø. for
Stenkjær, 258 81 km.2 med 934 indb. (1910); 4.24 pr. km.’^
Herredet, som svarer til S. sogn af S. prestegjeld, er et
jordbrugs- og skovdistrikt paa sydsiden af Snaasevandet.
I den vestlige del dyrkede bakkepartier langs
Fossum-vand og Snaasevand, i den midtre del skogaaser, i den
østlige snaufjeld i grænsen mod Snaasen.
Brandheiklumpen 820 m. Af arealet for S. og Kvam tilsammen
opgives 32.66 km.^ at være aker og eng, 190.35 km.’^ skog,
66.59 km.^ ferskvand; resten er snaufjeld og myr. For
S. og Kvam tilsammen opgives der at være 9112 maal
udyrket til dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes
1853 maal. De vigtigste næringsveie er jordbrug og
skog-brug. To meierier, et teglverk. Antagen formue 1910
984 500 kr., indtægt 173 440 kr. Sunnan station paa
Hell-Su nanbanen ligger ved herredets vestgrænse.
Stodderkonge kaldtes tidligere den betjent, hvis
hverv det var at anholde tiggere og løsgjængere for at
sætte dem til arbeide, eller udvise dem, om de hørte
hjemme i en anden kommune.
Stofskifte, se Aandedræt, Ernæring og
Kulsyreassimilation.
Stoici’sme, stoikernes (s. d.) filosofi.
Sto’ikerne, græske filosofer (se Stoa); deres lære,
stoicismen, grundedes af Zenon (s. d.), førtes videre
bl. a. af Kleamhes og Ghrysippos, overførtes til Rom af
Panaitios og fandt der dyrkere som Seneca, Epiktetos og
Marcus Aurelius. S.s lære var opr. en videre udvikling
af kynikernes (s. d.). Dens formaal er det praktiske
at skabe lykke; denne naaes ved dyd, der er det eneste
gode, ligesom lasten er det eneste onde; alt andet (f. eks.
rigdom, sundhed, sygdom) er ligegyldige ting (adiafora).
Dyd beror paa viden, men kræver vilje. Den <vise» er
fuldkommen, har alle fortrin, «daaren» alle feil (senere
s. indskjød dog mellem disse to yderpunkter de
«fremadskridende»). Det gjælder om at leve i overensstemmelse
med naturen. S.s verdensanskuelse er materialistisk;
venskabets betydning fremhævedes. Der var ikke faa
overensstemmelser mellem den stoiske og den kristelige
moral I en nedgangstid skabte stoicismen (særlig i Rom)
en række faste karakterer, der søgte at leve efter sine
idealer, og en vis kosmopolitisk aand bredte sig fra den.
Stok er et meget gammelt fangstmiddel i Norge. Det
bestaar af en faldstok og en underligger. Faldstokken
hæves i den ene ende, som hviler paa to sterke, tynde
træstykker, forbundet ved en stillepind; denne sidste
befinder sig, naar s. er opstillet, lige over og nær
underliggeren. Naar dyret træder paa stillepinden, falder s.,
der i den anden ende er belæsset med tunge stene, ned
paa underliggeren og kvæler dyret. — Da dyr ofte er
pint i disse s., er brugen af dem i aftagende, og paa
mange steder i landet er de forbudt.
weiehage (e) veiepenge.
weigh-bridge @ brovegt.
weigher © veier,
weigh-house (e) veierbod, vegt.
weighing-machine (g) brovegt,
større vegt.
weight (e) vegt; tyngde, byrde;
belaste.
weightless @ vegtlø^.
weighty (e) tung, vegtig.
Weih ® m, rovfugl; (rød)
glente.
Weihe ® f, indvielse,
ordination. (hellig) ild.
weihen $)(ind)vie; ofre, hellige.
Weihbecken ® n. vievandskar.
Weiher ® m, (fisbe)dam.
Weihestunde ® f, hellig Urne.
weihevoll ® høitidelig.
Weihkessel ® m, vievandskar.
Weihnachten ® f (m, n (ogs.
pl)) lul(etest).
Wei nachtsmann ® m,
julenisse.
Weihrauch ® m, virak, røgelse.
Weihung ® f, indvielse.
Weihwasser ® n, vievand.
Weihwedel ® m, vievandskost.
weil ® lordi.
weiland ® fordum; salig.
Weile ® f, tid, stund; fritid,
weilen ® opholde sig; dvæle.
Weiler ® m, landsby, flekke.
Wein ® m. vin; vinranke.
Weinbau ® m, vinavl.
Weinbeere ® f, vindrue.
Weinberg ® n:i, vinbjerg,
-gaard.
Weinblume ® f, bouquet;
(bot.) natlys.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
