Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strike ... - Ordbøgerne: W - whorl ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1221
Strike—Strindberg
1222
whorl-Wicke
Strike [straik], se Streik.
Strikkemaskine, se Strikning.
Strikning, Medens man til vævning anvender et
helt sæt traade, hvorimellem en enkelt føres frem øg
tilbage, benyttes ved s. kun en enkelt traad, som føres
saaledes, at den danner i hinanden kjedede løkker.
Eftersom lekkebøien eller to sidedele ligger op, har man
vrangen eller retten af det strikkede stof, og ved at
forandre strikkemaaden, kan man strikke vrangt eller ret
og derved danne mønstre. Mønster kan ogsaa dannes
ved, at man under s. paa bestemte steder undlader at
danne maske eller ved at føre traaden, saa der dannes
uregelmæssige masker. Haand-s. udføres ved to til
fem pinder af staal, ben eller træ, medens der ved
mas ki n-s. anvendes et helt sæt naale, hvis fremre parti
er ombøiet og kan omslutte traaden. Naalene
meddeles efterhvert en frem- og tilbagegaaende bevægelse,
hvorved maskerne dannes fortløbende efter hinanden.
Der anvendes saavel fladstrikkemaskiner, for
s. af stykker af bestemt bredde, som
rundstrikke-maskiner, hvor naalene er anordnet radielt i en
sluttet kreds, saa det strikkede stof fremstilles som en
Clünder.
" Striktür (med.), forsnævring af en af legemets
kanaler (f. eks. af urinrøret paa grund af gonorrhoe, af
spiserøret paa grund af ludforgiftning eller kræft).
Strilelandet er fællesbenævnelsen paa kyststriben
med de mange folkerige store øer vest for Bergen, som
beboes af havstrilerne eller fiskestrilerne.
Striler kaldes befolkningen i Bergens nærmeste
omegn, især paa øerne (havstriler); navnet udledes af strila,
stræve, anstrenge sig, og har delvis karakter af øgenavn,
som s. selv ikke benytter sig af. S. kan ikke siges
antropologisk, historisk eller sproglig at adskille sig
skarpt fra de tilgrænsende bygders befolkning. Derimod
synes de, hvad temperament og karakter angaar, at have
et særpræg, som dog i de sidste decennier delvis er
udvisket og ifærd med at forsvinde; som typisk for s.
nævnes gjerne træghed, mistænksomhed overfor
fremmede, sterk vedhængen ved nedarvede skikke,
gammeldagse redskaber og primitiv drift af jordbrug og fiskeri.
— Strilekrige kaldes ublodige opløb og uroligheder
blandt s. i 1711, 1765, 1813—14, fremkaldt ved uaar og
dyrtid samt nye skattepaalæg.
Strindberg, Johan August (1849 — 1912), sv. digter.
Voksede op i et fattigt, disharmonisk hjem med mange
barn. Faderen var af god familie, men sad længe i
trykkende kaar, moderen tilhørte den tjenende stand.
S.s første indtryk af samfundet var en nedknugende
følelse af, hvilket forskjellens dyb der er befæstet
mellem over- og underklasse. Praktisk fik han erfare det
ved som skolegut at passere adskillige
undervisningsanstalter, før han i 1867 blev student. Nu begyndte et
nyt martyrium for den sygelig sensible og nærtagende
yngling: den brødløse akademikers jagt efter livsstilling.
Han forsøgte sig efterhaanden som lærer, skuespiller,
livsforsikringsagent, journalist; men det var digter, han
vilde blive. Hans første stykke, «Fritänkaren», er bygget
over en af de konflikter, som forekom saa hyppig i
hans hjem, og udkom pseudonymt (1869). Derefter
fulgte «Hermione», et sørgespil paa vers, «I Rom>, en
versificeret bagatel med emne fraTliorvaldsens livshistorie,
og det af Ibsen og Bjørnson paavirkede saga-drama «Den
fredlöse». S. i sin personligheds og genialitets fulde
udfoldelse møder vi først i «Mäster Olof», et historisk
drama, hvis handling er henlagt til reformationstider,
men som i virkeligheden behandler moderne
sjælstilstande og problemer. I «affälUngen» Olaus Petri
har S. givet udtryk for smertelige oplevelser og
selvgranskninger, og gjennem stykkets egentlige hovedfigur,
Gert bokpräntare, udtaler han sit Rousseau’ske
oprørs-evangelium. Med romanen «Rôda rummet, skildringar
ur artist- och författarelifvet» (1879) faar S. sin første
store sukces. Det er det første helt moderne
virkelighedsbillede i svensk digtning og samtidig en flængende hvas
samfundssatire; stilen var ogsaa ny og merkværdig, den
Strindberg’ske prosa for fuldt klan gregister, paradoksal,
voldsom, mættet med humor og festivitas. I S.s næste
arbeide, skuespillet «Gillets hemlighet», behandles i
historisk iklædning lignende konflikter som i «Mäster
Olof». Til denne anden periode af S.s forfatterskab
hører desuden dram.^^erne «Herr Bengts hustru» og
«Lycko-Pers resa»,
pamfletten «Nya riket», do
ypperlige historiske
noveller «Svenska öden
och äfventyr», «Dikter»,
«Sömngängarnätter pa
vakna dagar», «Utopier i
verkligheten» og «Giftas»,
l—Il (1884—86). 1 første
bind begynder S. sin
berømte krig mod
kvindeemancipationen; det er
ogsaa ellers merkeligt
som foranledning til en
anklage for
gudsbespottelse. S. maatte snarest
reise hjem fra udlandet,
men han blev
enstemmig frikjendt af juryen.
Fra samme periode er
selvbiografien
«Tjänste-kvinnans son», I—IV
(1886—1909). Med den mægtige tragedie «Fadren»
(1887), som med storstilet symbolik levendegjør
kjønnenes kamp om overmagten, indledes den tredje
periode i S.s produktion. Den fortsættes med det geniale
«naturalistiske sørgespil» «Fröken Julie», med
«For-dringsägare», «Samum», overmenneskeromanen «1
hafs-bandet», den fingeret historiske skildring
«Tschan-dala» o. fl. — S. fortaber sig omkring denne tid i
kemiske og alkymistiske eksperimenter; han fordyber
sig i mystik og teosofi, særlig i studiet af Svedenborg,
og tænker for alvor paa at gaa over til katolicismen.
Den første frugt af denne nye sindsretning er det
gribende bekjendelsesskrift «Inferno» (1897), men
fuldgyldigt digterisk udtryk faar S.s nye livssyn i dramaerne
«Till Damaskus)), I~^I11 (1898—1904) og «Vid högre
rätt» samt i de betydeligste af hans senere historiske
skuespil: «Folkungasagan», «Gustaf Vasa», «Erik XIV»,
«Näktergalen i Wittenberg». Blandt S.s sidste verker
.Tohnn Angust Strindberg.
whorl @ (bot.) krans; vinding;
spiral.
whorled @ kransstillet; med
vindinger.
whorler (e) pottemager, -skive,
-hjul.
whort(leberry) © bærlyng;
blaabær. red W. tyttebær,
whoso (e) den som.
whosoever @ hvem som.
whur ^ snurre(n^; skarre(n);
knurre (som en hund).
whush @ (skotsk) sus(e), brus(e).
why @ hvorfor.
Wichs m, stas, puds; prygl,
bank.
Wichsbürste (g f, skobørste.
Wichse (t) f, blanksværte
prygl.
wichsen ® blankpudse, bør
ste; prygle, banke. gewichst
ogs. i fuld puds; staselig, flot.
Wichsier ® m, størlepudser
(student).
Wicht (t) m, fyr, karl, nisse,
kleiner W. pusling.
Wichtel d) n (m), nisse =
Wichtelmännchen n; marelok;
lokkepibe.
wichtig (g (fuld)vegtig, tung;
vigtig ; indflydelsesrig.
wick (ê) væge; bugt, vik.
Wicke ® f, vikke, in die
w.n gehen gaa i hundene.
wicked @ ond, slet; slem;
skøieragtig.
wickedness @ synd; slethed;
ondskab ; skøieragtighed.
Wickel ® m, vindsel; papir-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
