Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strontian ... - Ordbøgerne: W - Widerpart ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Widerwärtigkeit- wiederum
1227
Strudshavn—Struktur
1228
Afrikansk struds (strnlliio cainelus)
med familie.
sentant, den
afrikanske struds
(struthio camelus),
hvis hjem i vild
tilstand
fornemmelig er Afrikas
skogstepper og
ørkenlignende trakter. S. har bare
to tær, meget
kraftige ben, bliver
optil 2 m. høi og
har paa hale og
vinger prægtige,
lange fjær, som er
en meget eftersøgt
pynteartikel, og
for hvis skyld i
nyere tid s. ofte
holdes i
fangenskab i stort antal,
fornemmelig i
Syd-Afrika, Alger og Ægypten. 1 Amerika findes, og her
kun i Sydamerika, nanduerne (rhea), hvoraf der
findes to arter i Pampas-egnene, nemlig den alm.
n a n d u (rhea americana) og Darwins nan du (rhea
Darwini). — K a s u a r s 1 e g t e n (s. d.) lever i visse dele
af Ostindien og det Malaiiske arkipel foruden i dele af
Australasiens øer og fastland, og forekommer der i flere
temmelig nærstaaende arter, medens endelig e m
u-s legt en (s. d.) er begrænset til det australske fastland.
— Kivi siegten (s. d.) er begrænset til Ny Seeland.
Strudshavn, handelsted med dampskibsanløb, post
og rigstelefon ved en liden bugt paa sydspidsen af
Askøen straks vest for Bergen, Askøen herred. Søndre
Ber-genhus amt. I S. ligger S. hovedkirke i Askøen
prestegjeld. Større møllebrug. Flere villaer. Yndet
sommeropholdsted. I 1910 boede der 116 mennesker i 20 huse.
Strudsvinge (struthiopteris germanica), en stor, staselig
bregne med to slags blade, store og golde, der danner
en roset af form som en tragt, og meget kortere
sporebærende, i moden tilstand mørkebrune, der sidder inderst
i tragtens midte. Vokser i skogtrakter og lier i saa godt
som alle lavere dele af vort land og er med sit
lysegrønne løv en af vore vakreste bregner.
Struensee, Johan Frederik, greve (1737—72),
d. statsmand, f. i Halle, studerede medicin og blev 1758
stadsfysikus i Altona. S. besad et overordentlig vindende
væsen og fik leilighed til at udnytte sine evner, da
han 1768 paa venners anbefaling antoges som læge for
Kristian VII under hans reise. Det lykkedes ham ganske
at vinde kongen; efter hjemkomsten blev han 1769
livlæge og fik 1770 bolig paa slottet. Medens Karoline
Mathilde (s. d.) opr. ikke havde kunnet fordrage ham,
lykkedes det snart den erfarne charmeur at vinde hende,
og fra 1770 bestod der et mere og mere aabenlyst
forhold mellem dem. Omtrent samtidig begyndte S. at
optræde som aspirant til magten, og sep. 1770 styrtedes
Bernstorff. Kort efter lod S. sig udnævne til maître des
rt quêtes, og i dec, ophævedes konseilet. Hermed var
S. blevet den virkelig regjerende; han skaffede sig let
ubehagelig, w.er Wind modvind.
Widerwärtigkeit ® f,
gjen-vordighed, modgang; uvilje.
Widerwille ® m,
modbydelighed; uvilje, aversion.
widerwillig ® modstræbende,
gjenstridig.
widgeon @ brunnakke (en fugl),
widmen ® tilegne; hellige;
Tie; skjænke.
Widmung ® f, tilegnelse,
widow @ (gjøre til) enke.
widower (e) enkemand,
widowerhood @
enkemands-stand.
widowhood (e) cnke(mands)
stand.
widrig (t) ugunstig, fiendtlig;
modbydelig, ekkel.
widrigenfalls ® i modsat fald.
den sindssyge konges underskrift til alle foranstaltninger
og frigjorde sig endog for denne formalitet, da han
juli 1771 lod sig udnævne til geheimekabinetsminister
(kort efter greve). Magten vilde S. bruge til vidtgaaende
reformer i oplysningsidéernes aand og efter preussisk
mønster. Han simplificerede administrationen, mildnede
strafferetspleien og gjennemførte en sparsommelig
stats-husholdning. Han gjorde begyndelsen til
landboreformer og ophævede forbudet af 1735 mod indførsel af
korn til det søndenfjeldske Norge og søgte at gjennemføre
moderne synspunkter overfor industri og handel. Mange
af S.s foranstaltninger var fortræffelige, men ofte
iverksattes de med en doktrinær og saarende hensynsløshed,
som vakte forbitrelse. Hele det gamle bureaukrati
saavel som adelen maatte blive S.s fiende, og det lykkedes
ham ikke at skabe sig popularitet i de bredere lag;
den i 1770 givne trykkefrihed kaldte en vrimmel af
angreb frem. Efterhaanden blev S. mere og mere
uom-gjængelig; hans venner stødtes bort, og ved flere
leilig-heder viste han brist paa
personligt mod. Der
dannede sig en
sammensvergelse mod ham af
eventyrere som
Bering-skjold og Rantzau, støttet
af en national opposition
mod S.s tyskhed
(Eick-stedt, Guldberg) og af
den ved hoffet
tilsidesatte arveprins Fredrik
og hans moder. Efter et
hofbal fængsledes S. og
flere af hans nærmeste
venner 17 jan. 1772. Der
nedsattes en kommission
til paadømmelse af S.s
sag, og april 1772
dømtes han til døden paa
vanærende vis for at
have overtraadt
kongeloven ved usurpation af
magten og ved sit forhold til dronningen. Dommen
fuldbyrdedes paa Østerfælled 28 april s. a. [Litt.: E.
Holm, «Danmarks og Norges historie 1720—1814», V.]
Struer, landsby ved Limfjorden, Danmark, eget sogn
i Hjerm herred, Ringkøbing amt. 3711 indb. (1911).
Strugstad, Oscar Sigvald Julius (1851—), n.
officer. Løitnatit 1873; gjennemgik 1878—1903
tjenste-graderne i generalstaben, hvor han 1901 blev
oberstløitnant. Okt. 1903^mars 1905 var S. forsvarsminister
(«frisindet») i Hagerups ministerium, 1905 oberst og chef
for Norske jægerkorps, 1910 generalmajor og chef for
femte brigade. 1899–1900 medlem af en kommission
til organisation af det frivillige skyttervæsen, 1808—09
af den departementale hærordningskomité, S. har
arbeidet meget for norsk idræt og er siden 1907 formand i
Centralforeningen for udbredelse af idræt. S. var en af
stifterne af Arméens fastlønnede officerers landsforening,
hvis første formand han var.
Struktûr (kem.). Et kemisk stofs saak. empiriske
formel angiver blot arten og antallet af de atomer, hvert
Johan Frederik Struensee.
Widrigkeit ® f,
ubehagelighed, gjenvordighed;
modbydelighed.
width © vidde; bredde,
wie (t) hvordan, hvor; hvad
behager; (lige)som ; end; da.
Wiede © f, vidjebaand.
Wiedehopf (t) m, hærfugl.
wieder ® igjen, atter, paa ny ;
tilbage.
Wiederhall ® m, gjenlyd, ekko.
wiederholen ® gjentage.
wiederkäuen,-käuen ©tygge
drøv.
wiederkehren ® vende
tilbage.
Wiedersehen ® n, gjensyn,
wiederum ® igjen, atter;
paany; paa den anden side; til
gjengjæld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
