Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sukkersyre ... - Ordbøgerne: W - worker ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1273
Sukkersyre- Sulfitt
1274
kan foranledige udbredt koldbrand. Sygdommen ender
ofte med en bevidstløs tilstand (coma diabeticum).
Sukkersyre, C^H^COHMGO^H)^, er en organisk syre,
der dannes ved at oksydere rørsukker, druesukker, stivelse
og nogle andre kulhydrater med salpetersyre.
Sukkertoppen (grønlandsk Manitsok), koloni paa
Grønlands vestkyst paa sydspidsen af en ø. Opr.
anlagdes kolonien 1755 noget nordligere, men blev 1782
flyttet til sin nuværende plads. 1911 levede der 108^
grønlændere i distriktet.^ .v^c Âv
Sukkule^nter, se S a ft plan ter.
Sulaiman, se Suleiman.
Sulämith (kvinden fra Sulem), bruden i Salomons
høisang.
Suidal, herred i Stavanger amt, ved bunden af de
nordøstligste Ryfylkefjorde, 1219.46 km.^ med 1754 indb.
(1910); 1.55 pr. km.^ Herredet, som svarer til S.
prestegjeld og sogn, ligger omkring det store S.s-vand (s. d.)
og grænser mod nord til Søndre Bergenhus amt, mod
øst til Bratsberg og Lister og Mandal amter. Fjeldene
naar i den nordøstlige del paa overgangen til
Haukeli-fjeld høider paa over 1600 m. (Vasdalseggen 1657 m.).
Trakterne omkring S.s vandet med S.s laagen og
Brat-landsdalen hører til Syd-Vestlandets mest kjendte
turiststrøg. Flere fjeldovergange (turisthytter) til Haukeli og
Sætersdalen. Af arealet opgives 9.19 km.^ at være aker
og eng, 181.35 km.^ skog 68.98 km.^ ferskvand; resten
er udmark, snaufjeld og myr. Der opgives at være
984 maal udyrket til dyrkning skikket jord. 1901—07
nyopdyrkedes der 360 maal. Vigtigste næringsvei er
fædrift. Udmerkede fjeldbeiter. Desuden adskillig
indtægt af turisttrafiken. Flere hoteller. Antagen formue
1910 1 182 430 kr., indtægt 212 310 kr. Herredet staar
ved hovedvei i forbindelse med Sand ved Ryfylkeljordene
i vest og gjennem Røldal med Odda i nord.
Suldaislaagen, vandrig elv, kommer fra
Suldals-vandet og falder ved strandstedet Sand i Sandsfjorden,
den nordøstligste arm af Ry fylkefjordene. S. danner
flere vandfald, hvoriblandt Gjuvafoss (11 m.) og
Sands-foss (6 m.). Opgives for tiden (1913) at repræsentere
1440 eff. hk. Nedslagsdistrikt 1632 km.^ God lakseelv.
Suldalsvandet, der er 27 km. langt, 29 km.’^ stort og
ligger 72 m. o. h., er meget dybt. Steile bredder. Befares
at dampskib. 1 den sydlige del indsnævres vandet til et
trangt løb mellem bratte fjeldvægge i Suldalsporten.
Suleiman, tyrk. sultaner. 1. S. I (d. 1402), søn af
Bajesid Ilderim, dræbtes af sin broder Musa. — 2. S. II
Kaniini (lovgiver) (1496—1566), sultan 1520—66, søn
af Selim I. Erobrede Rhodos 1522, beleirede Wien 1529,
fæstnede det tyrkiske herredømme i Ungarn, beseirede
perserne og erobrede Tebris 1534. S. var en glimrende
organisator, beskyttede videnskab og kunst, skrev talrige
digte. — 3. S. 111, sultan 1687—91, førte krige med Ungarn
og havde møie med at dæmpe store, indre uroligheder.
Suleimanfjeldene gaar paa grænsen af Belutsjistan
og Forindien (Punjab) og kan ansees som østrandea af
det store iranske hølland. Høieste top omkr. 3500 m.
Sulen, herred i Nordre Bergenhus amt, ved
Sognefjordens munding, 213.25 km.^ med 1807 indb. (1910);
9.10 pr. km.^ Herredet, der svarer til S. prestegjeld
med S., Hersvik og Husø sogne, bestaar udelukkende af
worker @ arbeider;
ophavls-mandj, aarsag; arbeidsbi.
workfellow (e) arbeidsliamerat;
medarbeider.
workfolk(s) @ arbsidsfollj.
work-house (e) arbeids-,
fattighus.
workman © arbeider; mester
i sit fag.
workmanlike © som ligner
en arbeider; mesterlig, fuldendt.
workpaper ©besvarelse, (især)
eksamensarbeide.
work-shop © verksted;
sløid-lokale.
work-table © arbeidsbord,
(især) sybord.
work-woman © arbeiderske;
(især) syerske.
worker—worrier
øer, hvoriblandt Ytre S., Indre S. og Steinsundøen (s. d.).
Øerne er træbare med ikke synderlig høie fjeldknauser.
Kysten er sterkt indskaaret. Paa den lille ø Steinsøen
(s. d.), som er Norges vestligste punkt, ligger Utvær
kystfyr (s. d.). Af arealet opgives 3.93 km.^ at være
aker og eng, 1.16 km.^ skog, 4.55 km.^ ferskvand; resten
er udmark, snaufjeld og myr. Der opgives at være
793 maal udyrket til dyrkning skikket jord; 1901 — 07
nyopdyrkedes der 35 maal. Vigtigste næringsveie er
fædrilt og fiskeri. Udbyttet af fiskerierne opgives for
1910 til 27 100 kr. Dampskibsforbindelse med Bergen.
Antagen formue 1910 728 200 kr., indtægt 224 690 kr.
Sulen, fisken r^ær med post og telegraf paa en del
nøgne lave holmer ytterst mod havet, Nordfrøya herred,
Søndre Trondhjems amt. Paa været boede i 1910 245
mennesker i 40 huse. I 1910 opfiskedes der 70 000 stkr.
skrei af 257 fiskere. Paa den største af øerne S. første
ordens kyst fy r med tre hurtig paa hinanden
følgende lynblink hvert fjerdedels minut. Lysstyrke
165 000 normallys med en lysvidde paa 18.5 kvartmil.
Lavt, hvidt stentaarn, bygget 1909.
Sulenøerne, se Indre Sulen og Ytre Sulen.
Suleslegten (sula), siegt af aareføddede (s. d.). Nebbet
er ret, længere end hovedet og med svagt bøiet spids,
dets kanter sagtandede. Struben og en del af hovedets
sider er nøgne, vingerne og stjerten spidse, benene korte
og siddende langt bagud. Hækker i store kolonier paa
bratte klipper. De tlyver, svømmer og styrtedykker
ud-merket, men gaar daarlig og kommer kun til land for
at hække. Herhen 8 arter. Havsulen (s. bassana) er
hvid med sorte svingfjære. Nebbet er blaaagtigt, benene
brungrønne. Længde ca. 900 mm. Havsulen er udbredt
over det nordlige Atlanterhav og er alm. ved Skotland og
øerne nordenfor, men kommer kun tilfældig, særlig om
vinteren, til Norges kyst. Den følger gjerne sildestimerne.
Suietind, 1772 m. høi mod øst steil fjeldtop paa
Filetjeid i grænsen mellem Nordre Bergenhus og Kristians
amter, øst for Maristuen.
Sulfanïlsyre, para-amido-benzol-sulfosyre, G,jH_^(NHo)
(SO^Hj, faaes ved at behandle anilin med rygende
svovlsyre eller ophede svovlsurt anilin til 180—200°. Den
danner rombiske tavler, tungt opløselige i vand.
Anvendes meget til fremstilling af azofarvestoffe (s. d.).
Sulfat. 1. Forkortet teknisk navn for vandfrit
natrium s u 1 fa t. — 2. Ea mindre heldig forkortelse for
sulfatcellulose (se Cellulose).
Sulfater, svovlsure salte, se under Svovlsyre og
de forskjellige metaller.
Sulfider kaldes svovlets forbindelser med
grund-stoff’ene, særlig metallerne. Se under de forskjellige
grundstoffe.
SuifinfarvestofFe kaldes en gruppe svovlfarvestoffe
(s. d.), der faaes ved at smelte organiske stoffe som
sagmug, høvelspaan, klid, dyriske og menneskelige
ekskrementer o. 1. sammen med svovlnatrium og svovl.
De gaar i handelen mest under navnet «bachou de
Laval». S. er opløselige i vand og farver ubeiset
bomuld brun. Den erholdte farve er vaske-, syre- og
alkali-egte og temmelig lysegte.
Sulfitt, en mindre heldig forkortelse for
sulfitcellulose (se Cellulose).
world © verden,
worldling © verdensbarn,
worldly © verdslig,
worldly-minded ©
verdsligsindet.
worldfame ©
verdensberømmelse.
worm © orm, mark; (større)
skruegjænge; kanonkradser; lirke;
kradse, undersøge.
worm-cast © (afskudt)
(orme)-ham.
worm-eaten © markstukken,
wormling © liden orm, mark.
wormwood © malurt,
wormy © fuld af orme, mark;
ormstukken; ormagtig; kryb-nde,
lav.jælet.
worn © medtaget, slidt,
worrier© plageaand; selvplager.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
