Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sully Prudhomme ... - Ordbøgerne: W - Wörterbuch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1279
wrapper—wretch
Vest-Rusland) og som rester efter tidligere indsjøer. I
polarlandene er alt tladt terræn forsumpet, da tælen
danner et vandstandsunderlag. I de nordlige lande vil
der altid finde sted en torvdannelse i s., som saaledes
lidt efter lidt tørlægges.
Sumpfeber, se Koldfeber.
Sumpgas, se Metan.
Sumphøgslegten (circus), siegt af rovfugle (s. d.) med
lidet, svagt neb uden indskjæring i randen.
Øreaabnin-gerne meget store, bag dem en «halskrave» af stive, mod
spidsen bredere og bøiede fjære. Vingerne er lange og
benene høie; tærne er ved roden forbundet ved en hud
og klørne smale, svagt krummede. Sumphøgene er
middels-store, høgelignende fugle, som lever enlige eller parvis
paa sumpige, aabne steder. De lever af forskjellige
smaa-dyr, som gribes paa marken. Kjønnene er oftest ulige
og hunnen størst. Herhen 15 arter, hvoraf fire i
Skandinavien. — Den blaa sumphøg (circus cganeusj. Hos
hannen er oversiden, halsens underside og forbrystet lyst
blaagraa, undersiden forøvrigt og de øvre halefjære hvide.
I nakken har den smaa hvide og brune flekker. Længde
ca. 445 mm. Hunnen er oventil mørkebrun med
rust-gule fjærkanter, under hvidagtig brunfltkket. Halskraven
er hvid med sortbrune flekker, de øvre haiedækfjære
hvide med rødbrune flekker. Længde ca. 520 mm. Den
er udbredt over hele Europa og Nord-Asien og forekommer
i Norge paa fjeldmyrene i det sydlige, men sparsomt. —
Den brune sumphøg (c. aeruginosus). De fem første
haandpenner er udringet i udfanet, halskraven fortil
afbrudt, vingerne naar til stjertspidsen. Hos hannen er
struben, hovedets og halsens overside rustgule med sorte
streger, oversiden forøvrigt brun med lys stjertspids.
Længde ca. 545 mm. Hos hunnen er farverne noget
afvigende. Længde ca. 570 mm. Den er udbredt over
Mellem-Europa, Asien og Afrika, hækker sparsomt i
Syd-Sverige, men er hos os kun paatruffet et par gange i det
syilige. — Hos steppehøgen (c. swaisonii) er hannen
oventil askeblaa, under hvid, fortil med askeblaa
an-strygning, medens hunnen er brun oventil, under
rustgul med brune flekker. Steppehøgens hjem er
Syd-Europa og Asien. Enkelte eksemplarer er paatruffet i
Syd-Norge. — En fjerde art, enghøgen (c. cineracens),
lever i Mellem og Syd-Europa, Asien og Afiika og er
paatruffet i Sverige og Danmark, men ikke i Norge.
Sumphøns (iaZZidoE-J), familie af vadefugle(s. d.). Nebbet
er middels langt eller kort, haardt, sammentrykt fra
siderne, vingerne korte, brede og afrundede, stjerten kort
og myg, benene middels lange, sterke, oftest med lange,
smale fortær. Bagtaaen sidder lidt høiere end de andre
tær. S. er smaa eller middels store fugle, der lever
blandt græs eller siv paa, fugtige steder i nærheden af
vand og nærer sig af hvirvelløse dyr og vegetabilier. De
flyver daarlig, men springer og svømmer udmerket. De
er lidet sky og tager nødig til vingerne, men søger ved
indtrædende fare at springe væk eller skjule sig. De er
monogame, hækker blandt græs eller siv og lægger
talrige, mørkflekkede eg. Sumphønsfamilien omfatter
hen-imod 60 slegter med omkring 180 arter og er udbredt
over den største del af jorden, men gaar ikke langt mod
nord. Hos os åkerriksen, blishønen, rikseslegten,
rørhønsslegten og sumphønsslegten(s. d. art.).
Sumpfeber—Sumy
1280
Sumphønsslegten (porzana), siegt af sumphøns (s. d.).
Nebbet er kort, høit og ret; tarserne sammentrykt fra
siden. Siegten tæller 13 arter, som fører et skjult
levevis blandt vandplanter og er udbredt over den største
del af jorden. Sumphønen (p. porzana) er
olivenbrun med sorte flekker samt hvide prikker og streger;
maven hvid, nebbet og benene grønlige. Længde ca.
215 mm. Sumphønen findes i Europa til 65° n. br. samt
over en større del af Asien. Den er noksaa alm. langs
Norges kyst op til Trondhjemsfjorden, sjeldnere i
indlandet. Natfugl og trækfugl. — Den lille
sumphøne (p. parva), som er betydelig mindre end
fore-gaaende art, lever i Syd- og Mellem-Europa samt
østover til Central-Asien. Den er paatruff’et i Danmark og
Sverige, men ikke i Norge.
Sumpplanter (helofyter) danner en overgang mellem
landplanter og vandplanter. S. er med sine rødder fæstet
i en vandrig bund, og deres bladede skud hæver sig over
vandet. Vakrest er s. udviklet langs bredderne af
ferskvand, hvor de danner typiske samfund. Det er særlig
enfrøbladede planter, som forekommer paa denne
lokalitet, i vort land er det f. eks. tagrør, scirpus lacuster,
sverdlilje, typha, kalmusrod og myrkongle, foruden
carex-arter og pindsvinknop. Men ogsaa tofrøbladede vekster
findes iblandt, som bukkeblad, kattehale og fredløs. De
er alle fleraarige og er udstyret med kraftige vandrette
rodstokke, hvorved de breder sig sterkt og fremkalder
selskabelig vekst. Andre s. sammensætter myrenes
vegetation, det er foruden forskjellige moser især græs,
halvgræs og siv, men tildels ogsaa tofrøbladede planter. S.
har mange fælles karakterer, morfologiske og anatomiske.
Som tilpasning til luftmangelen i den vaade bund findes
der luftrum i plantedelenes indre; mange s. har ogsaa
særegne væv, «aërenkym», som danner store, luftførende
intercellulargange. Andre har aanderødder, se
Pneu-matoder og Mangrove,
Sumpskildpadden (emys) har fladt rygskjold og
svømmefødder med svømmehud mellem de frie tær, der
har spidse og krumme klør. De opholder sig i sjøer,
sumpe og elve, hvor de lever dels af vandplanter, dels
af bløddyr, insekter, orme, frosk, smaapattedyr,
andunger, fisk o. 1. Omkring 140 arter kjendes; Amerika
og Indien er særlig rige paa s. I Syd-Europa lever
flere arter, af hvilke én, e. circularis var. europæa,
tidligere har levet i Danmark, hvor dens skeletdele nu
oftere findes i torvmyrene. Til s. henføres ogsaa de
afvigende, store krokodilskildpadder (chelydra),
hvis skjold er lidet i forhold til hovedets, lemmernes og
halens omfang.
Sumpstraa (heleocharis), planteslegt af halvgræssenes
familie, forholdsvis smaa sumpplanter med bladløse
stængler, som har bladskeder om stængelgrunden. Nødden
med et vedhæng i toppen. Alm. i vort land er h.
palustris og østenfjelds den lille h. acicularis med
traad-fine st Tingler.
Sumter [sn’mtd], fort ved indløbet til Charleston,
Syd-Carolina. Da de konfødererede besatte det 14 april
1861, begyndte borgerkrigen.
Sumy (Ssumy), Rusland, by i den nordvestlige del af
guv. Charkov, ved Psivl; 28 000 indb. Sukkerindustri,
kornhandel.
wrapper (e) omslag, pakdug,
stor konvolut; dækblad i cigar,
wrasse @ (berg)gylte.
wrath @ (heftig) vrede ; straf,
wrathful (e) vred.
wrathy @ vred.
wreak (e) øve, tnfredsstille (en
lidenskab); tilføie; hevne.
wreath @ krans ; ring, hvirvel ;
straale; snedrive.
wreathe @ (om)vinde; flette;
(om)binde; vinde sig sammen,
wreathshell @ rundmund.
wreathy(e) snoet, vredet;
snegle-dannet, spiral(-).
wreck (g) ødelægge(lse),
undergang; stranding, forlis; (gjøre
til) vrag; strandings-, vraggods;
stumper; (vb) (bringe til at) strande,
forlise med; bringe i ulykke.
wreckage @ stranding, forlis;
vraggods.
wrecker (e) vragplyndrer;
bjerger.
wreck-master (^ strandfoged,
wren (e) gjærdesmut, tomme
liden.
wrench (e) vriste, rykke; bryde
løs; forvridning, senestraek;
skru-nøkkel.
wrest @ vriste, rykke;
forvrænge, fordreie; vrid, ryk;
stem-menøkkel.
wrestle @ brydes, tage tag;
(bryde)kamp; dyst.
wrestler bryde(kiæmpe)r.
wrestling (e) brydekamp,
slags-maal.
wretch @ stakkar;
nederdrægtigt menneske; usling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
