- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
1283-1284

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sun ... - Ordbøgerne: W - wretched ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1283

wrongful—wund

Sundmave (ogsaa benævnt «sandmage») er den store
seige svømmeblære hos torskefiskene. Saltede s. af torsk
ansees som en stor delikatesse. Tørrede s. leverer det
fineste klareskind til kaffe.

Sundsby, adelig sædegaard paa øen Tjörn i Valla
sogn, Bohuslän, tilhørte i 16 aarh. den norske adelsæt
Green, af hvilken Norges kansler Anders Green til
S. (d. 1614) var den mest fremtrædende personlighed.
Efter hans død gik S. ved arv over til Margrete Huitfeldt.
Ved lenets afstaaelse til Sverige bestod godset af 56V2
fuldgaarde fordelt paa 89 brug foruden selve
hoved-gaarden. Hele dette gods saavel som Aaby (s. d.) gik
ved Margrete Huitfeldts død 1683 ifølge testamente over
til det kongelige gymnasium i Göteborg, hvortil det
fremdeles hører.

Sundsfjordselven udspringer af de store fjeldvande
(Feldvand, Langvand og Storvand) nord for Glaambræen,
falder i bunden af den lille Sundsfjord, Gildeskaal
herred. Flere vandfald; opgives for tiden (1913) at
repræsentere 555 eff. hk.

Sundsfoss, vandfald (19 m.) i Ottra, straks syd for
Kilefjorden; opgives for tiden (1913) at repræsentere
5580 eff. hk., der ved regulering vil kunne bringes op
i 14 880 eff. hk.

Sundstrømmen, flere steder forekommende navn
paa havstrømme, særlig i Nord-Norge. 1. S. i Lofoten,
mellem Moskenesøen i vest og Flakstadøen i øst, er paa
midten trang og grund. Strømmen er omkring
høi-vande og lavvande omtrent umulig at passere. Ved
høivande er der paa det grundeste ca. 11 fod vand, ved
lavvande kun 2—3 fod. — 2. S. i Bodin, mellem
Strømøen og fastlandet, munder mod øst ud i
Saltstrømmen og mod vest ud i ytre Beiarfjorden. Strømmen
kan saa godt som til enhver tid befares af baade.

Sundsvall, Sverige, by i Medelpad, i Västernorrlands
lan, ved Selångersåns udløb i Stadsfjärden, Alnösundet
(indenfor Alnö), Bottenviken, endepunkt for jernbanen
Ånge—S. (sidelinje til Norra stambanan); 16 800 indb.
(1910). Norsk konsulat. S. er Norrlands livligste
handelsby og midtpunkt for en enestaaende
trævareforretningsvirksomhed, talrige sagbrug paa Alnön og
paa begge sider af byen mellem Ljungan og
Indals-elven. Udførsel (1911) af saget og høvlet last 800 067 m.^
(171 250 petersb. standard), af træmasse 137 008 tons, af
papir 572171 kg. S., Medelpads eneste stad, er anlagt
af Gustaf Adolf lidt søndenfor den nuværende byplads,
hvorhen den flyttedes 1648 flg. Fra 1840 begynder den
store udvikling (trævareomsætningen), 1882 faar S.
jernbaneforbindelse med stambanenettet.

Sundt, Christian Gerhard Ameln (1816—1901),
n. forretningsmand og legatstifter. Grundlagde 1845 i
Bergen en manufaktur- og kortevareforretning og drev
ogsaa som skibsreder. Fra 1854 indtil faa aar før sin
død sad han i Bergens kommunestyre og øvede her
megen indflydelse. Af sin store formue skjænkede han
meget bort til legater og almennyttige formaal, oprettede
saaledes bl. a. 1882 «G. S.s og hustrus familielegat» paa
800 000 kr.

Sundt, Eilert Lund (1817—75), n. prest og
samfundsforsker. Student 1835. Grebet af den nationale
interesse, som dengang kom op, blev han en af fore-

Sundmave—Sundt

1284

gangsmændene for studiet af Norges folkeliv. 1843—50
lærer, samtidig som han studerede teologi, tog
embedseksamen 1846 og var universitetsstipendiat i
kirkehistorie 1849—50. Siden 1845 havde han desuden
været lærer ved Kra. tugthus; her lærte han de
saa-kaldte «fanter», de i landet omstreifende tatere, at
kjende og fik interesse for dem. Han tilbød at sætte
sig ind i deres sprog, tænkesæt og livsforhold i haab
om at vinde dem for civilisationen. Hertil fik han 1848
et første stipendium, som fornyedes hvert aar indtil
1869, idet rammen for hans studier efterhvert udvidedes
til at omfatte særlig de fattigere befolkningsklassers liv
og kulturstandpunkt i det hele. Udbyttet heraf var en
lang række skrifter, hvori han paa grundlag af helt
selvstændige personlige undersøgelser skildrede vigtige
sider af store befolkningsklassers levesæt og livsvilkaar.
Hans første demografisk-etnografiske «Beretning om
fante- eller landstrygerfolket i Norge» (1850) fulgtes af
«Dødeligheden i Norge» (1855), «Giftermaal i Norge»
(1855), «Sædelighedstilstanden i Norge» (1857),
«Piper-viken og Ruseløkbakken. Undersøgelser om
arbeids-klassens kaar og sæder
i Kra.» (1858), «Ædrue- f
lighedstilstanden i Norge»
(1859), «Bygningsskikken
paa landet i Norge» (1862,
ny udgave ved Herm. M.
Schirmer 1900),
«Husfliden i Norge» (1867),

< Renligheds-stellet i
Norge» (1869) og
«Huslivet i Norge» (1873)
foruden en del
«Beretninger» i tilslutning til
enkelte af disse monografier
og endel skildringer af
fiskerbefolkningen i
tidsskriftet «Folkevennen»
(1862 og 1865). Hele
denne vældige, men
vistnok i skyndsomheden
ikke altid tilstrækkelig
grundige
samlervirksomhed udformede sig
efterhvert for ham som forarbeider til et stort samlet verk
om «Folkelivet i Norge», som han planlagde, men aldrig
rak at faa udført. Men selv som brudstykker
betragtet er hans skrifter, skjønt langtfra videnskabelig
systematiske og nøiagtige, alligevel betydningsfulde ved
den rigdom paa værdifulde enkeltiagttagelser, de giver.
S.s betydning for folkeoplysningens sag kan neppe
overvurderes; han er paa dette omraade blandt vore største
foregangsmænd, ikke blot ved sin virksomhed for
«Folkevennen», der bragte hans fleste skrifter som tillægshefter,
men ogsaa ved sin personlig etisk ansporende
paavirk-ning og ved sit mangesidige initiativ. Bl. a. var han
stifter af Kra. arbeidersamfund, oprettet 17 feb. 1864,
og dettes formand indtil 1870, da han flyttede som
sogneprest til Eidsvold. S. var en af det norske folks
store opdragere. Han lærte det selvbedømmelse. Hans
virke blev spiregrund for betydningsfulde sociale reformer.

(Fot. af O.Væring.)
Eilert Sundt.
(Efter maleri af Knut Bergslien, 1870.
I Kra. arbeidersamfund.)

wrongful @ urigtig,
uret-(mæssig).

wronghead (e) skakjørt
menneske.

wrongheaded © skakkjørt,
fordreiet, vrang.

wrongness @ urigtighed,
feil-agtighed; urimelighed.

wrong-timed @ utidig,
ubetimelig.

wrought w. iron smedejern,
wry @ (for)vreden, skjæv.
wryneck (e) almindelig
vendehals (fugl).

wrynecked (e) skjævhalset.
wryness (^ skjævhed.
Wucher (î) m, aager.
Wucherer ® m, aagerkarl.
wucherhaft, -lieh ®
aagei-agtig, -mæssig.

wuchern ® aagre ; vokse frodig,
formere, brede sig; give rigt udbytte.
Wucherzins ® m, aagerrente.
Wuchs ® m, vekst.
Wucht ® f, (tung, trykkende)
vegt.

wuchten (t) tynge,
wuchtig ® vegtig, tung.
wühlen (Î) rode; grave; arbeide,
gjære; agitere.

Wühler ® m, graver;
(op)-vigler, agitator.

Wühlerei ® f, agitation,
wühlerisch ® agitatorisk.
Wuhne ® f, raak, vaak (i is).
Wuhr ® n, Wuhre f, dæm-

Wulst ® m, kûl, bule.
wulstig ® tyk, svær.
wund ® saaret; øm; hudløs.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/0690.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free