Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svane ... - Ordbøgerne: Y - yellow-metal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1297
Svane—Svaneslegten
1298
yellow-metal—ynde
Svampe: 1. Skematisk længdesnit gjennem svampe af A
ascon-typen, B sycon-typen og G Zewco7<-typen. Pilene angiver
vandstrømmens retning. — 2. Stj^kke af tversnit gjennem sycandra
raphanus. en entoderm (kraveceller); ek ydre pladéepitel’v«ektoderm >) ;
m mesoderm med bindevæv, egceller (o) og kalknaale (st). — 3.
Skelet-stykker af svampe, l spong’intraade, omgivet af skeletdannende celler,
af badesvamp. 2-7 kiselnaale af forskjellige svampe.
af graalig farve. 2. Kisel s vampe (cilicispongia)
bebor alle have og havdyb og er som regel større og
ofte prægtigere farvet end kalksvampene. Falder efter
skelettets bygning i to grupper, triaxonier
(hexacti-nellider, glassvampe, s. d.)ogtetraxonier. De
første har en sparsom, løst bygget mesoderm og sirligt,
tydelig fremtrædende skelet, tetraxonierne (firestraalerne)
har derimod en tykkere og massivere mesoderm ; omfatter
de fleste og almindeligste s., adskillige arter ved vore
kyster. Ikke sjelden kommer der til en sekundær
afsætning af skelet, enten bestaaende af kisel, hvorved
naalene kittes sammen til kompakte masser, eller af
en hornlignende substans, spon gin. Af denne natur
er skelettet hos ferskvandssvampene og talrige
havsvampe. Kiselskelettet kan være mere eller mindre
rigeligt, det kan endog være helt undertrykt, saaledes at
skelettet udelukkende bestaar af spongin (hornsvam pe,
ceraospongia). Dette er tilfælde med de saakaldte
badesvampe (se Euspong illa). Endelig findes der
enkelte s., hvor skelettet helt og holdent er forsvundet
(slimsvampe). Af vore almindeligste s. kan særlig
nævnes halichoiidria panicea («b r ø d s v a m p e n»), som
er meget udbredt paa grundt vand og danner et
lysebrunt overtræk over stene, tang o. s. v.
Ferskvands-svampe (spongillidæ) forekommer alm. i sjøer og elve
som et busket eller moslignende overtræk paa stene o. 1.
Svane, Hans (1606 — 68), d. erkebiskop, 1633 professor
i østerlandske sprog, 1646 i teologi, 1655 Sjællands biskop.
Paa rigsdagen 1660 var han geistlighedens fører og var
sammen med H. Nansen indviet i kongens planer. Med
fasthed bragte han de uadelige stænder til at fastholde
kravet om ligestilling med adelen, og det var paa hans
forslag, at de tilbød kongen kronen som arvekrone.
Svane-elven (Swan River), elv i Vest-Australien, rinder
forbi Perth og falder ved Fremantle i det Indiske hav;
500 km. lang. 1829 grundedes S v a n e e 1 v-k o 1 o n i e n ;
heraf er det nuværende Vest-Australien opstaaet.
Svanehals (sjøudtr.), en arm paa rakken (s. d.), som
tjener til at holde raaen ud fra masten. S. er af jern
og paa de største skibe indtil ^ 4 m. lang.
Svaneke (Svanike), Danmark, by paa østsiden af
Bornholm; 1320 indb. (1911). Fiskeri, skibsfart.
Svanen (Cygnus), stjernebillede paa nordhalvkuglen
i Melkeveien, hvor denne forgrener sig. De fem klareste
sjerner i S. danner et stort latinsk kors, hvori Deneb
(første til anden størrelse) skinner oventil (i halen), Albiero
(tredje størrelse) nedentil (i nebbet), medens korsets
(tverbjelke antyder de udbredte vinger. Ifølge sagnet
blev Orfeus (s. d.) dræbt af bakkantinderne, men af
guderne forvandlet til en svane, som de satte paa
himmelen ved siden af hans lyre.
Svaneridder kaldes i sagnet en ridder, som kom fra
et ukjendt land i en baad, som blev trukket af en svane.
Han befriede stedets kongedatter fra en forhadt beiler
og blev stamfader til en fyrsteslegt. Den mest berømte
formning af sagnet er Lohengrin (s. d.).
Svanesang. Efter folketroen skal svanen, der ellers
er stum, i sin dødsstund synge vidunderlig vakkert.
Derefter bruges s. om en digters sidste verk.
Svaneslegten (cygnus), siegt af andefugle, som særlig
karakteriseres ved, at halsen er længere end den øvrige
del af legemet; nebbet ved roden meget høit, benene
korte. Store fugle, som hovedsagelig lever af vegetabilier.
De flyver og svømmer godt, men dykker ikke. De er
monogame, hækker parvis ved ferskvand, men lever om
høsten og vinteren i flokke, oftest ved havet. Ungerne
er i de første aar graafarvet og først i det tredje aar
bliver de forplantningsdygtige. I et stort rede af
vand-vekster lægger de sine 5—8 smudsighvide eg. Hos os
tre arter. Den tamme svane (c. olor) er hvid med
gulrødL neb og sorte ben. Længde ca. 1350 mm. Den
lever i Nord- og Øst-Europa samt Asien og hækker i
Mellem- og Syd-Sverige, men træffes i Norge sjelden vild.
— Sangsvanen (c. musiciis) er hvid med sorte ben.
Nebbet er sort, delvis gult. Længde vel 1400 mm. Den
er udbredt over den gamle verdens nordlige dele og
hækker i det indre af Finmarken; overvintrer i milde
vintre. Dens skrig er en kort, trompetlignende lyd, som
høres meget langt. Naar flere fugle skriger hver i sin
toneart, faaes den velklingende «svane-sang», som kan
høres til alle aarstider. Redet, ca. 1 fod høit og 3—4
fod i gjennemsnit, anbringes gjerne paa smaaøer i
afsides indsjøer. — Den lille sangsvane (c. bewickii)
ligner med hensyn til dragt og levevis sangsvanen. Længde
ca. 1200 mm. Den hækker i det arktiske Sibirien og
paa Novaja Semlja, hvor den er alm. Træffes i Norge
kun sjelden paa trækket.
yellow-metal @ muntzmetal,
en legering af 60 pet. kobber og
40 pet. zink.
yellows (ë) pl, gulsott hos dyr,
yellow-throat @en liden
nordamerikansk sanger,
yellow-ware (e) gult stentøi.
yelp @ bjeffe.
yeoman (e) selveier(bonde),
(fri)-bonde; (kongelig) betjent, under-
kammerherre; «kongens karl», om
soldat; livdrabant; assistent, i flere
sjøudtryk.
yeomanry @ bønder,
bondestand; kavaleri af frivillige,
yes (e) ja ; jo.
yesterday (e) gaarsdag(en);
igaar.
yester(-)night (e) aftenen igaar;
igaaraftes.
yet (e) endda; alligevel, dog;
alt, allerede.
yeuse ® f, stenek.
yew @ barlind, taks; hæve sig
som skum.
yewen @ af barlind,
yield (ê) yde, (afjgive; indbringe,
kaste af sig; overgive, afstaa; vige,
give tabt; være underlegen;
udbytte, afkastning.
yielding (e) bøielig, myg ; føielig.
ymte — ® flüstern, leise
sprechen — @ v^hisper, talk secretly
— ® dire.
ynde — ® Anmut f, Liebreiz m
— @ grace, charm — ® grâce f,
charme m; aménité f.
ynde vb — ® lieben, gern
mögen (haben) — (g like, be fond
of, be partial to — aimer;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
