Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverdfisk ... - Ordbøgerne: Z - Zander ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1312
zasern—ezbra
305 Sverdrup—Sverige 1314
1314
Jacob L. B. Sverdrup.
første i Norge, paa
gaar-den Sem i Borre. Udgav
ogsaa flere
landøkonomiskeskrifter, deriblandt
«Lærebog i den
norske landhusholdning». —
1836 besluttede stortinget
at inddrage bidraget til
skolen (600 spd.), og den
blev nedlagt, men
fortsattes af sønnen, Peter
Jakob S.(1802—72), paa
nabogaarden Rise. S. selv
overtog 1835 bestyrelsen
af Fritsø jernverk. S.s
virksomhed er
banebrydende saavel paa
land-brugsundervisningens og
landbrugslitteraturens
som paa det praktiske
landbrugs omraade.
Sverdrup, Jacob Liv Rosted (1845—99), n. geistlig
og politiker, søn af forann. H. U. S. Student 1864, cand.
theol. 1869. Bestyrer af Sogndal folkehøiskole 1871—78,
da han blev sogneprest til Leikanger. Var sit herreds
ordfører, da han valgtes til stortingsrepræsentant for
Nordre Bergenhus amt for 1877—78. Han gjenvalgtes
for de to følgende perioder. Ved sin medvirkning til
vedtagelsen af 9 juni-beslutningen 1880 kom han til at
indtage en fremskudt stilling i og udenfor stortinget som
fører for en moderat, kirkelig interesseret venstregruppe.
26 juni 1884 indtraadte han i det Sverdrupske
ministerium, hvori han fra 1885 var kirkeminister. Som
saadan lykkedes det ham ikke at gjennemføre loven om
menighedsraad. 1889 gik han af som statsraad, blev
1890 sogneprest til Korskirken i Bergen og indvalgtes af
sin gamle valgkreds paa stortingene 1892—94 og 1895—
97. Imidlertid var han i okt. 1895 indtraadt i det
Hage-rupske blandingsministerium som kirkestatsraad og gik
af sammen med dette 17 febr. 1898 og blev fra 1 mai
s. a. udnævnt til biskop i Bergen, men kom paa grund
af sygdom ikke til at overtage dette embede.
Sverdrup, Johan (1816—92), n. statsmand, søn af
forann. J. L. B. S. Dimitteret til eksamen artium 1833
af A.M.Schweigaard, cand. jur. 1841. Deltog som
student ivrig i den af Wergeland ledede nationale bevægelse.
1841—44 sorenskriverfuldmægtig i Telemarken. Fra 1844
sagfører i Larvik, hvor han 1849 blev byens ordfører
og 1851 dens repræsentant paa stortinget, hvor han straks
kom til at spille en fremtrædende rolle. Afstikkende
allerede i det ydre ved sin lille spinkle skikkelse, sit
romansk-mørke udseende, sit fremmedartede af
kosmopolitisk dannelse prægede væsen (hans moder var af
fransk æt) gjorde han et umiddelbart og sterkt
indtryk ved sin af al norsk tradition uafhængige frisindede
radikalisme ikke mindre end ved sin slagfærdighed
og oratorisk udformede veltalenhed. Han indledede
en ny, af vesteuropæisk liberalisme paavirket
strømning i det norske folkestyres udvikling, og det varede
ikke længe, før han stod som selvskreven fører for det
nye parti, som bar denne udvikling frem. S. gjenvalgtes
fra Larvik 1854 og 1857, men i dette sidste aar fik han
en direktørstilling i Norges hypotekbank og flyttede
nu til Vestre Aker. Hans anseelse i stortinget var
dengang allerede befæstet, og Akershus sendte ham til tinge
uden afbrydelse 1859—85. 1862—69 var han
odelstings-præsident, 1871—81 stortingspræsident. Desuden var han
bl. a. 1857—84 medlem af protokolkomitéen, fra 1871 som
formand, 1859—84 af fuldmagtskomitéen, ligeledes fra 1871
som formand, 1857—63 af justitskomitéen, 1865—74 og
1880—81 af militærkomitéen, 1871 — 79 af
jernbanekomitéen, 1883—84 formand i den til rigsretten over det
Selmerske ministerium nedsatte aktionskomité. Han
mestrede alle disse og flere hverv med overlegen lethed
og aldrig svigtende sikkerhed i det politiske omdømme.
Hans større taler var altid omhyggelig udarbeidet og
havde i mange tilfælde specialafhandlingers værd. S,
var fremfor alt den politiske fører. Planmæssig og
maal-bevidst indordnede han sine partifæller af alle
afskygninger til et samarbeidende og disciplineret parlamentarisk
parti. Hans ledende tanke var folkets ret til selvstyre
gjennem folkevalgte institutioner og organer og med
parlamentarismen som styresæt. Alle demokratiske reformer
i tidsrummet 1850—90 kom istand ved hans
medvirkning o^ var for en væsentlig del hans verk. Allerede i
det første storting, af hvilket han var medlem, optog
han arbeidet for stemmerettens udvidelse og
gjennem-førte tilslut grundlovsforan dringen 1884, som øgede
antallet af stemmeberettigede fra 146 000 i 1882 til 182 000
i 1885. Jurysystemet var en af hovedhjørnestenene i
hans politiske system; han optog denne sag 1854 og
førte den frem til seier 1887. Han forfegtede
forsvars-væsenets demokratisering og fik fra 1 jan. 1889 sat ud
i livet sin epokegjørende «Sverdrup-Hjorth’ske»
hærorganisationsplan. Hans politik ligeoverfor Sverige og
foreningen med dette land var indtil hans seneste aar, at
unionen kun omfattede fællesskab i dynasti og forsvar.
Kronen paa sit virke satte han efter en menneskealders
bitre kampe ved parlamentarismens indforlivelse i norsk
statsskik, men for at naa dette maal maatte han og
hans parti gaa gjennem rigsretten af 1883. 23 juni
1884 blev S. kaldet til at
danne landets første
venstreregjering. Herved
kom han ogsaa til at
sætte den nye
parlamentariske statsskik i
udøvelse. Den maade,
hvor-paa han praktiserede
denne, fremkaldte
imidlertid snart nok
opposition, og det varede ikke
længe, før han af
tidligere meningsfæller maatte
høre beskyldninger for at
have svigtet sine gamle
idealer, særlig i den
saa-kaldte <Kiellandsag»,som
ledede til det gamle
Sverdrup’ske venstres
sprængning vaaren 1885.
S. gik herefter med den
(Fot. af L Szacinski.)
Johan Sverdrup.
zasern (t) trevle, sich z.
trevle sig op.
Zaspel ® f, hæspel, fed.
Zauber ® m, troldom;
fortryllelse.
Zauberbann (t) m, tryllekreds.
Zauberei (t) f, trylleri, hekseri,
troldom.
Zauberer 0 m, troldmand.
Zauberformel ® f, -Spruch
m, trylleformular.
zauberhaft ® trylle-; vid
underlig.
Zauberin ® f, troldkvinde,
heks; tryllerinde.
zauberisch ® magisk,
troldoms-; fortryllende.
Zauberland ® n, ferige,
eventyrland.
zaubern ® (for)hekse;
(for)-UTlle.
Zauberposse ® f, trvlle
komedie, feeri.
zauderhaft®sendrægug,
langsom = zaudersam.
zaudern ® nøle, betænke sig.
Zaum ® m, tømme, tøile.
Zaun ® m, gjærde, hegn.
zäunen ® (ind)hegne, (-)gjærde.
Zaunkönig, -Schlüpfer ® m,
tomUt.
zausen ® rykke, trække, rive,
ruske.
zeal © (tjenst)iver, nidkjærhed.
zealot © ivrer, fanatisk,
sværmerisk Ulhænger.
zealous © ivrig, nidkjær.
zebra — ® Zebra n — © zebra
— ® zèbre m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
