Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige ... - Ordbøgerne: Z - zopfig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1342
Sverresborg—Svind
1346
zopfig—Zubusse
myndig. Polen, Rusland og Danmark indgik nu et forbund
om at angribe S., som saaledes blev tvunget ind i den
«store nordiske krig» (1700—21). S. lagde under den
for dagen, at det endnu havde betydelige opsparede
kræfter, men det blev tillige, al kongens og hærens
tapperhed tiltrods, sidste gang, det udfoldede sig som
stormagt. Om denne krigs forløb se Karl XII. S. var
ved Karl XH’s død 1718 lamslaaet. Russerne kunde
uden synderlig modstand brandskatte dets østkyst.
Ogsaa England sluttede sig nu til S.s fiender. Alt
syntes tabt. Efter langvarige og pinlige forhandlinger
afsluttedes endelig denne, den sørgeligste af alle S.s krige,
ved freden til Nystad 1721. Denne krig gjorde det af
med S.s østersjøvælde; det mistede alle sine russiske
og en stor del af de tyske besiddelser, saa det
formindskedes til omtrent det nuværende S. og Finland.
Dertil var landet kommet i en yderst farlig stilling
udad, medens det samtidig indad var sunket til et
lav-maal af økonomisk evne. Et fuldstændig systemskifte
i statsstyreisen var paakrævet, skulde landet atter kunne
reise sig. Karl XII’s død medførte ogsaa en dybtgaaende
omveltning i S. Enevældet faldt, og en halvveis
republikansk forfatning indførtes. Det var den saakaldte
«fri-hedstid» (1719—72). Karl XII efterfulgtes af sin yngre
søster Ulrika Eleonora, som imidlertid allerede efter et
aars forløb fik regjeringen overført paa sin mand,
Fredrik I af Hessen (1720—51), en godmodig og velvillig,
men svag og upaalidelig mand, som uden betænkelighed
aflagde ed paa den af stænderne vedtagne nye forfatning.
Rigsdagen blev i det følgende halve aarh. skuepladsen
for evindelige stridigheder mellem de to partier,
fredspartiet, sf sine modstandere kaldt «huerne>, d. e.
nathuerne, og et parti som ønskede, at S. atter, med hjælp
fra Frankrige, skulde begynde krig med Rusland for at
gjenoprette tabene i 1721; disse kaldtes «hatterne», og
de fik efter 20 aars «hue»-styre magten (1738); hatterne
begyndte krig med Rusland (1741—43), men den førte
kun til nye ydmygelser for S. Under Adolf Fredrik
(1751—71) vekslede hatterne og huerne om regjeringen,
begge partier lige korrumperet og bestikkelige, medens
næringslivet trods alt blomstrede. Adolf Fredriks søn,
den glimrende begavede og initiativrige Gustaf III (1771
—92), begyndte sin regjering med et statskup, hvorved
praktisk talt enevældet gjenindførtes i den indre politik;
den lovgivende myndighed delte han dog med rigsdagen,
som han sammenkaldte, naar han fandt det fornødent.
I de første 10 aar af sin regjering styrede Gustaf til sit
folks fulde tilfredshed. Hertil bidrog ogsaa, at kongen
opmuntrede kunst og videnskab, saaledes at «den
gustavianske tid» senere regnedes som en aandslivets
blomstringsperiode for S. I udenrigspolitiken var Gustaf
mindre heldig; krige med Rusland og Danmark gav
intet positivt udbytte. Gustaf var hadet af adelen, som
ønsket frihedstiden tilbage. Endel af deres medlemmer
stiftede en sammensvergelse, og under et maskebal blev
han snigmyrdet af en kaptein Anckarström. Hans
efterfølger, Gustaf IV Adolf, førte ved sin kortsynte og
egen-raadige politik S. til undergangens rand. Ledet af
blindt had til Napoleon, sluttede han sig 1805 til
forbundet mod keiseren, tabte derved Pommern, og fik
senere ogsaa Rusland og Danmark til fiender. Forgjæves
forsøgte man at faa ham til at slaa ind paa en for
landet heldigere politik; da det ikke lykkedes, blev han
13 mars 1809 taget tilfange, afsat og sendt ud af landet.
Til konge valgtes Gustaf IV’s onkel, den gamle hertug
Karl (XIII, 1809—18), som besvor den af stænderne
vedtagne, i det væsentlige endnu gjældende forfatning
af 6 juni 1809, Da Karl var barnløs, valgtes til
tronfølger den danske statholder i Norge, den populære
prins Kristian August af Augustenborg, som dog allerede
28 mai 1810 døde under et besøg i Skåne. Imidlertid
havde S. høsten 1809 afsluttet freden i Fredrikshamn
med Rusland, som fik hele Finland, og kort efter i
Jönköping med Danmark. Da en ny tronfølger maatte
vælges efter Karl August, ansaa man det heldig at
finde en dygtig hærfører for denne stilling.
Opmerk-somheden blev da henledet paa den franske marskalk
Bernadotte, og med Napoleons samtykke blev denne
18 aug. 1810 valgt til S.s kronprins. Bernadotte,
som antog navnet Karl Johan, var en betydelig
politiker, og det faldt ganske naturligt, at han straks
efter sin ankomst til S. blev landets virkelige styrer.
Der forelaa store opgaver for hans statsmandskunst
og administrationsevne. Enhver tanke paa
tilbageerobringer i øst eller syd maatte efter Karl Johans
mening være udelukket. Det eneste haab om en ny
fremtidig grænseudvidelse støttede sig til Ruslands i en
hemmelig traktat givne tilsagn om, at S. som
erstatning for Fi land tillodes at indforlive Norge. Dette
tilsagn viste sig ikke at kunne opfyldes helt ud. Norge
blev vistnok af Danmark afstaaet til den svenske konge,
men da Norge gjorde modstand, endte det med en
forening paa lige vilkaar mellem de to lande. Karl Johan
blev konge 1818. Om hans historie og politik se art.
om ham og Norge, historie For S. som for Norge
betegner Karl Johans styre den begyndende gjenreisning,
materielt som aandelig. Næringsveiene udvikledes,
finans-væsenet kom i god orden med pari-kurs for S.s
banksedler fra 1834. Kommunikationerne forbedredes, bl. a.
blev det store nationalverk Göta-kanal gjennemført, og
undervisningsvæsenet blev omdannet. Karl Johan var
en egenraadig styrer med et i Napoleons skole udviklet
absolutistisk tænkesæt. Da han aldrig lærte at tale
svensk, kom han til at staa folket temmelig fjernt, ikke
mindst efterat en friere luftning fra 1820-aarene af
begyndte at blæse ind over S. Der opstod en frisindet
presse, og en politisk opposition begyndte at gjøre sig
stadig sterkere gjældende. Man krævede den af
ene-voldstidens principer farvede forfatning af 1809 afløst af
et mere liberalt styre. Da et forslag til
forfatningsreform ikke lod sig gjennemføre, kom det i Sthm. flere
gange til ganske alvorlige optøier. 1840 saa endelig
kongen sig nødt til at afskedige statsraadet og indsætte
et nyt, hvis medlemmer nu tillige blev chefer for hvert
sit regjeringsdepartement, hvilket virkede som en liberal
reform og gjengav den gamle konge noget af hans
tidligere popularitet. Hans søn Oscar I (1844—59) tog et
frisindet ministerium og gjennemførte flere liberale
reformer, var i det hele paavirket af de demokratiske
strømninger i tiden. Februarrevolutionen bragte ham
dog til at nærme sig det konservative parti. Det lykkedes
ham ikke at løse spørsmaalet om en forfatningsændring;.
zopfig, zöpfig (t) med
haar-pisk, med fletning; pedantisk.
Zorn ® m, vrede, harme,
zornig ® vred, forbitret, sint.
zornmütig ® vredagtig, opbragt.
Zornriite ® f, vredens ris.
zornwütig (t) rasende.
Zote ® f, smudsighed, gemenhed,
zotenhaft, zotig ® gemen,
uanstændig, slibrig.
Zotenreisser ® m, fortæller
af sjofle historier.
Zotte(l) ® f, (haar)tafs;
hov-sbjeg.
zotteln (t) sammentafse, -filtre ;
nøle; vralte, traske.
zott(el)ig ® lodden, tafset,
filtret.
zounds @ for pokker!
hillemænd!
zoutch @ stu(v)e, koge med
lid(e)t vand; fisk paa fad.
zozotte ® f, mynt.
zu ® til; i; at.
zuallererst, -letzt ®
allerførst, -sidst
zuäusserst ® yderst.
Zubau ® m, tilbygning,
zubauen ® tilbygge ; bygge til ;
indebygge.
zubehalten ® holde lukket.
Zubehör ® n, Ulbehør.
zubekommen ® faa i Ulgift.
Zuber ® m, trækar, balje,
zubereiten ® Ulberede, -lave.
zubilden ® Uldanne; Ulføie.
zubinden ® tilbinde, binde for..
zubringen ® (med)bringe;
tilbringe. es elm z. drikke en Ul.
Zubusse ® f, tilskud, efterskud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
