Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tandbakterier ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1439
Tanen—Tangspræl
1440
vest og Baasnæringen i øst med indenforliggende
fjord-distrikter og dalfører. Kysten er sterkt indskaaret af
større og mindre fjorde; steile bredder. De nøgne
afrundede fjelde naar høider paa vel 600 m. (Berlo Gaissa
paa halvøen mellem den egentlige Tanafjord og dens arm
Langfjorden er 635 m.). Mange fiskevær (^Gamvik, Mehavn,
Finkongkjeilen, Berlevaag, Kongsfjord). Den væsentligste
bebyggelse er ved Tanafjordens bund og opefter
Tana-elvens dalføre. Langs Tana hovedvei, som fører over til
Vadsø. Af arealet opgives 177.13 km.at være ferskvand,
12.24 km.^ aker og eng (deraf dog kun 0.72 km.^ dyrket),
348.19 km.^ skog, 7758 maal udyrket til dyrkning skikket
jord; i tidsrummet 1901—07 nyopdyrkedes 280 maal.
Vigtigste næringsvei er fiskeri. Udbyttet af fiskerierne
opgives for 1912 til 2392 000 kr. En række
trandampe-rier. Antagen formue 1912 1479000 kr., indtægt 44 430 kr.
Tanen sorenskriveri, tidligere tillige fogderi, omfatter
herrederne Karasjok, Lebesby, Tanen, Næsseby og
Pol-mak. Areal 19 790.41 km.^ med 7422 indb. (1910); af
arealeter 413.17 km.^ ferskvand, landareal altsaa 19377.24
km.^; befolkningstæthed 0.38 pr. km.^ Af arealet er
0.87 km.^ dyrket jord, 25.16 km.^ naturlig eng, 1569.22 km.’^
skogbevokset ; resten er snaufjeld og myr. Der avles lidt
poteter og havre til grønfoder. 14 771 maal udyrket til
dyrkning skikket jord; i tidsrummet 1901—07
nyopdyrkedes 405 maal.
Tang kaldes med et fællesnavn en del store alger,
især arter af siegten fucus. (Jfr. Alger.)
Tang kan anvendes til at opdele arbeidsstykker som
metaltraad o. 1. Dens kjæver har da to skarpe egge,
som ved t.s lukning bevæges mod hinanden og derved
kniber arbeidsstykket over (bide- eller knibetang).
T. anvendes ogsaa til at fastholde eller bøie et
arbeidsstykke. De anvendes da i mange former. Kjæverne kan
være flade (fladtang) eller runde, kegleformede
(rundtang) og kan ogsaa være saaledes forbundet, at de altid
holder sig parallele (par allel ta ng). T. med kjæver,
hvori der er halvrunde fortandede udtagninger, kaldes
nippeltang, og saadanne, som benyttes til at
fastholde rør, kaldes rørtang. En særskilt form for de
sidste er den saakaldte alligator^ hvor kjæverne er
fast forbundet, dannet af ét stykke, medens alm.
rørtænger kan indstilles for forskjellige rørdiametere. En
universaltang har kjæverne delvis runde, delvis
flade og er desuden tildannet som knibetang.
Tanga, distrikt i tysk Øst-Afrika; 5100 km.^ med
77 101 indb. (1910). Hovedstaden T. ved Tangabai lige
overfor Pemba er udgangspunkt for jernbanen til
Victoria Nyansasjøen.
Tanganjîka, stor sjø i det mellemste Syd-Afrika, ligger
mellem 3 ° 16’ og 8 ° 48’ s. br. og 29 ^ 20’ og 31 ° 20’ ø. 1.
for Grw., 795 m. o. h., er 645 km. lang og 30—80 km.
bred, indtil 647 m. dyb og 35 000 km.^ stor. Dens
tilløb er Russisi fra Kivusjøen, Malagarassi og Lofu; den
har gjennem Lukuga paa vestsiden afløb til Kongo, og
danner baade i flora og fauna grænsen mellem Vest- og
Øst-Afrika. Vestkysten tilhører Kongostaten (stationen
Albertville), sydkysten Britisk Rhodesia (fort Abercorn),
øst- og nordkysten tysk Øst-Afrika (Bismarckburg,
Udjidji, Kavele). — T. blev opdaget af Burton og Speke
1858. De var sendt af Royal geographical society i
London for at undersøge det ferskvandshav, som efter
beretningerne skulde ligge i det indre Afrika. 1867 var
Livingstone her, og i 1871 Stanley. Senere er T.
undersøgt af Gameron, der 1874 opdagede afløbet Lukuga.
1879 løste Thompson Lukuga-spørsmaalet helt.
Tangaske, tangbrænding, se Tarebrænding.
Tange, se Halvø.
Tangen, bydel i Drammen (s. d.).
Ta’ngens, se Trigonometri.
Tangensbussole, instrument til maaling af elektrisk
strømstyrke, bestaar af et i cirkelform bøiet kobberbaand,
som ender i to klemmeskruer og som er opstillet i
vertikal stilling paa en fod; i cirkelens midtpunkt hænger
paa en spids en liden magnetnaal, der kan dreie sig frit
i et horisontalt plan. Baandet dreies, indtil dets plan
falder sammen med magnetens akse i ligevegtsstillingen
(den magnetiske meridian). Forbindes nu klemmeskruerne
med polerne af en strømkilde (f. eks. et galvanisk
element), dreier magneten sig til en ny ligevegtsstilling.
Man aflæser vinkelen mellem denne og den første stilling
paa en inddelt cirkel, og den strømstyrke, som gaar
gjennem baandet, staar da i et bestemt forhold til
tangens til nævnte vinkel, cirkelens radius og
jordmagnetismens horisontalintensitet. Indrettes apparatet
saaledes, at baandet kan dreies om en vertikal akse, og
man dreier det efter naalen saa langt, at dets plan
paany falder sammen med magnetens akse^ saa er
strømstyrken proportional med sinus til naalens udslagsvinkel.
Et saadant instrument kaldes en sinusbussole.
Tange’nt (mat.). Naar en sekant til en kurve
dreies om et af sine skjæringspunkter (A) med kurven,
saaledes at et andet skjæringspunkt (B) glider langs
kurven hen til A, vil der i almindelighed gives en
grænsestilling for sekanten, hvori B falder sammen med
A. Sekanten er da blevet en t.; punktet A kaldes
berøringspunktet. En cirkeltangent staar lodret paa radien
til berøringspunktet. Tangentvinkel er vinkelen
mellem de to tangenter, som kan trækkes fra et punkt
til en cirkel. Ved en tangent i et punkt P paa en flade
forstaaes en t. til en kurve, som ligger i fladen og gaar
gjennem P. En flade har saaledes utallige tangenter i
et punkt P; naar P ikke er et dobbeltpunkt, ligger alle
disset, i samme plan, og dette plan kaldes tangentplan.
Tange’nter betegner i vor tid tasterne paa et
orgel-eller pianoklaviatur.
Tanger (arab. Tandscha), by i Marokko ved
Gibraltarstrædet, ligger amfiteatralsk paa vestsiden af bugten
ved T.; 46 270 indb. (1910), hvoraf 7000 kristne. T. er
Marokkos bedste havn, er sædet for en statsbank, har
europæiske gesandtskaber ög konsuler. I 1906 var der
indkommet 1361 skibe paa tilsammen 743 017 tons. —
T. kaldtes af romerne Tin gi s og var hovedstad i prov.
Tingitana, blev 1471 portugisisk, var 1662—84 engelsk
og blev 1844 beskudt af franskmændene. Ifølge
Algeciras-traktaten (1906) har T. et indfødt politi, der staar under
fransk-spansk opsigt.
Tangere (lat.), berøre.
Tangermünde, Preussen, by i prov. Sachsen, ved
Elben, mellem Magdeburg og Havelmundingen ; 14 000 indb.
Slot. Sukkerraffineri o. a. industri, hvoriblandt
smelteverket Tangerhütte og Grusonverkets (Krupps) artilleris
skydeplads. I 14 aarh. brandenburgsk residens.
Tangforløsning, en fødselsoperation, ved hvilken
fosteret ved hjælp af et tangformet instrument trækkes
frem. Anledningen til indgrebet er hyppigst manglende
vekræfter, vanskelige rumforhold i bækkenet eller
faretruende tilfælde under fødselen, som fordrer hurtig
afslutning af denne. (Jfr. Fødselstang.)
Tanglopper, se Ringkrebs.
Tanglus, se I so poder.
Tangnaal, alm. betegnelse for de fleste arter af
naalefiske (s. d.).
Tangspræl (centronotus gunellus), liden, meget
langstrakt fisk tilhørende tangsprælfamilien. Kroppen er
omtrent 9 gange saa lang som høi, brungult marmoreret,
ved roden af rygfinnen, som gaar næsten fra nakken til
halefinnen, findes ca. 12 sorte flekker. Hovedet er meget
lidet, sidelinjen mangler, skjællene meget smaa. T. lever
ganske nær land, mellem tangen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
