Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taugbaner ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1453
Taugbaner—Taurien
1454
saaledes indeholde 36 — 400 traade og faar da en
diameter paa 13—70 mm., medens diameteren af den enkelte
traad gaar op til 2.8 mm. De enkelte traade slaaes
sammen til lisser (med eller uden kjerne af hamp), og
disse slaaes sammen til tykkere t. sedvanlig om en
hampe-kjerne (sjæl). Ved saakaldte lukkede staaltraadtauge
dannes de ydre lag af traade med eiendommeligt
tver-snit, som delvis griber i hverandre. Staaltraadtauge
anvendes saavel til staaende taugverk som til
kraftoverføring, som heisetauge, til taugbaner, hængebroer m. m.
Taugbaner kan være saaledes udført, at tauget alene
benyttes til at trække vognene, som løber paa alm.
skinner. Saadanne t. anvendes særlig for bjergbaner
med sterk stigning og udføres da saaledes, at den
nedad-gaaende vogn bidrager til at trække den opadgaaende
opover. Man har ogsaa anvendt ekstra vandbelastning
for den nedadgaaende vogn. Ved drift af sporvogn
anbringes træktauget i en kanal mellem skinnerne og
vognen forbindes med tauget ved hjælp af en klo, som kan
reguleres fra vognens platform (se Kabelbaner, bd. IV,
sp. 891). Mest anvendes dog t. som hængebaner el.
luftbaner. Den enkleste form af disse er
laupar-strengen (s. d.). Ved t. for industriel transport anvendes
et bæretaug og et træktaug. For at faa kontinuerlig
drift føres begge tauge frem og tilbage paa begge sider
af bæremaster. Bæretauget strammes derved, at dti ved
banens ene ende er ført rundt en belastet valse el. 1.,
medens taugenderne ved banens anden ende er fæstet i
grunden. Træktauget er endeløst, ved banens ene ende
ført rundt en belastet taugskive og ved dens anden ende
rundt drivskiven, som ofte selv drives ved taugdrift fra
drivmaskinen. Træktauget holdes i stadig bevægelse, og
transportbeholderne, som er ophængt i ruller paa
bæretauget, kan ved en klemanordning forbindes med
træktauget, saa de tages med af dette. Klemanordningen
kan løses automatisk, naar beholderen har naaet
endestationen. Disse t. er meget anvendelige for transport
af tømmer, træmasse, malm o. 1. og kan føres over meget
uregelmæssigt terræn. Ved en banelængde af f. eks.
3000 m. og en maksimalstigning af 1 : 30 kan en saadan
t. befordre f. eks. 200 tons i 10 timer ved hjælp af
beholdere, som tager 250 kg. og bevæges med en hastighed
af 1.5 m. pr. sekund. Flere saadanne t. er udført i
Norge. Lufttaugbaner er ogsaa anvendt til
mennesketransport, f. eks. for at føre arbeiderne til og fra vanskelig
tilkommelige arbeidssteder, eller foråt lystreisende skal
kunne nyde den frie udsigt under farten. En af de
(ø:
Taugbane; Øverst oprids, nederst grundrids. T bæretaug, Z træktaug.
Billede tilvenstre : Transportbeholder, som
fra taugbanen føres videre paa en skinne
gang. — Tilhølre : Transport af tømmer.
Taugbane.
længste t. i Europa er grubebanen fra Foldals verk til
Lille-Elvedalen, 34 km. lang og med en transportevne af
400 tons pr. dag.
Taugevand, langstrakt fjeldvand vest for Finse, ved
Bergensbanen. T., som ligger i en høide af 1294 m., er
det høiestliggende af den række smaavande, der gjennem
Ustekneika har afløb mod øst til Ustevandet.
Taugskiver el. taughj ul har ét eller flere spor paa
hjulkransens ytterflade, hvori tauget eller taugene kan
passe ind. For enkelt taugdrift anvendes ofte arme af
runde staalstænger og nav og hjulkrans af støbejern. T.
for flere tauge udføres mest helt af støbejern. Ved
taugdrift kan man i en fabrik drive flere parallele aksler,
som f. eks. ligger i forskjellige etager, fra en t.
Taugstigesystem kaldes nervesystemet hos lavere
dyr, hvis det er ordnet som to sidestrenge, der er
forbundet med hinanden ved tverstrenge. Det kan da
nemlig i udseende sammenlignes med en taugstige.
Taunton [tå’ntdn], England, by i Somersetshire, ved
Tone i den vakre og frugtbare T. Dene dal; 21000 indb.
Den store og stilfulde sognekirke St. Mary Magdalene,
T. castle (12 aarh.) o. flg. Silke-, lin-, hanskefabriker.
Taunton [tå’ntdn], by i de Forenede stater,
Massachusetts, ved elven T., 50 km. svd for Boston; 34 259
indb. (1910). Fabrikby.
Taunus, Tyskland, fjeld parti i Nassau,
fra Rhin—Main-hjørnet i s.v. til Wetterau
(den hessiske dalslette) i n.ø., den sydligste
del af det Rhinske skiferfjeld paa østsiden
af Rhinen, skilt fra det øvrige ved Lahn.
Det gamle fjeld af underste devonskifer
med kvartsit er kun den tilbagestaaende
kjerne af et urfjeld, hvis oprindelige folder
er borttæret. I hovedkammen mod s.ø.
hæver sig Store Feldberg, 880 m. Som
Rheingaufjeldene ender T. ved Rhinen med
Niederwald (s. d.). Nedover det jevne
nordheld løber tilløb (Ems, Weil o. fl.) til Lahn.
Paa sydheldet trives vin, frugt, kastanjer,
mandler. T. indeholder jernmalme (ved
Lahn) og mineralkilder (ved Wiesbaden,
Selters, Homburg, Ems).
Taurien, Rusland, guvernement ved
Sortehavet og det Asovske hav, omfattende
saavel halvøen Krim (s. d.) som den
tilstødende lave, bugtede kyst af Syd-Rusland,
63 447 km.’^ 1700 000 indb, (russere, tatarer,
tyskere, jøder, polaker). For en stor del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
