Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tegnekunst ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1461
Tegnekunst—Tehuantepec
1462
Tegnekunst har enten et kunstnerisk eller et praktisk
formaal. I første tilfælde kalder man den
frihaands-tegning, hvad enten den er billedfremstilling eller
alene har et dekorativt iormaal (ornamenttegning o. l.j,
hvad enten den har et kunstnerisk selvformaal eller kun
tjener som hjælpemiddel (studie, skitse, karton o. 1.).
Efter materialet, hvormed der tegnes, kan der sondres
mellem blyantstegning, kultegning, tegning med sort,
rødt eller hvidt kridt, tegning m^d farvede stifter
(pasteltegning) samt tuschtegning, penne- og penseltegning.
Materialet, hvorpaa der tegnes, kan være papir,
pergament, silke, sten, træ o. s. v. og fladen enten hvid, farvet
eller tonet; i de to sidste tilfælde fremstilles gjerne
de lyse partier ved hvidkridt eller zinkhvidt el^er ved
udskrabning eller udviskning. Med hensyn til
billedfremstillingen kan man skjelne mellem to hoved metoder,
idet gjenstanden enten gjengives ved hjælp af omridsene
og andre karakteristiske linjer eller fremstilles gjennem
kontrastvirkningerne mellem mørke og lyse flader (ved
skrafering o. 1.); i mangfoldige tilfælde kommer begge
metoder til anvendelse paa samme tegning. Paa dette
om-raade spilkr naturligvis perspektivlæren en stor rolle, idet
den virker kontrollerende paa gjengivelsen af
synsindtrykkene og giver fremstillingen fasthed og struktur se
Perspektivtegning). Naar tegningen har et udelukkende
praktisk formaal, kalder man den teknisk tegning og
udføres til forskjel fra den kunstneriske tegning efter
bestemte regler og under anvendelse af forskjellige slags
hjælpemidler. Herhen hører konstruktions-, bygnings-,
maskin-, arbeids-, karttegning o. s. v.
Tegnér, Elof Kristofer (1844—1900), sv.
historiker, broder af E. H.W. T., dr. phil. 1865, ansattes samme
aar ved universitetsbiblioteket i Lund, var siden i flere
aar ansat ved Kgl. bibliotek i Sthm. og 1883—1900
bibliotekar i Lund. Var en fremragende biblioteksmand; af
hans store forfatterskab kan nævnes c Lunds
universitets historia 1668—1868» (i forening med Weibull) og
«Gustaf Mauritz Armfelt» (3 bd., 1883—87).
Tegnér, Esaias (1782—1846), sv. digter, søn af en
prest i Varmland. Hans første helt personlig formede
og følte digt er
«Krigs-sången fôr det skanska
landtvärnet» (1808), hvis
klangfulde og rytmefaste
vers fandt
gjenklangover-alt i landet. Den
patriotiske begeistring var det
ogsaa, der bar hans
berømte digt«Svea» (1811X
og det maatte derfor være
ham naturligt at slutte
sig til Götiska forbundet
(s. d.). Kort efter
begyndte T. at stille sig i
bevidst modsætning til
de samtidige svenske
romantikere, « fosforisterne >
(s.d.), idet han efter hele
sin aandsretning paa
mange maader stod den
gamle akademiske retning
nærmere (han var «født
gustavian»). 1817 udtrykte han sit og de andre «neutrers»
program i sin tale ved reformations-jubelfesten, og i bunden
stil udtrykte han det i sin «Epilog vid
magisterpromotionen i Lund, 1820» («det dunkelt sagda är det dunkelt
tänkta» ; «Tro ej, det mörka är betydningsfullt!»); dette
var hoved- og slutningskampen mod fosforisterne. — T.
skrev i denne tid en række større fortællende digte som
idyllen «Nattvardsbarnen» (1820\ heltedigtet om den
Esaias Tegner.
karolinske tid «Axel» (1822) og endelig hovedverket
«Frithiofs saga» (afsluttet 1825), der har baaret T.s navn
viden om land. Digteren havde her i en romancecyklus,
skabt en idealskikkelse, der netop udtrykte de
heltedyder, ridderlighed og tapperhed, som tiden yndede at
finde i digtningen. T., der fra 1812 havde været
professor i græsk i Lund, blev 1818 medlem af Svenska
akademien. Men omkring 1825 indtræder der en krise
i hans liv; en sygelig melankolsk sindsstemning tager
mere og mere overhaand (jfr. digtet «Mjältsjukan» 1825).
1824 blev han biskop i Växsjö. Fra den følgende tid
stammer dog saa smukke og betydelige digte som «Epilog
vid magisterpromotionen i Lund, 1829», det storslagne
ypperlig karakteriserende digt «Vid svenska akademiens
femtioåriga minneshögtid» (1836) o. fl. — 1840 skrev han
«Afsked med min lyra»; men et ophold paa en sinds
sygeanstalt ved Slesvig syntes at give ham sundhed og
kraft tilbage. 1841 digtede han idyllen «Kronbruden»
med den livlige skildring af et bondebryllup, hvor han
selv optræder som biskopen. Men sygdommen vendte
snart tilbage. — T. er Sveriges mest berømte digter;
han var den, der bedst formaaede at forme den
maade-holdne romantik nationalt og folkelig. Ikke desto
mindre var han i politisk henseende aristokrat og stod
skarpt mod frihedsbevægelsen i 1830-aarene. Hans styrke
som digter er hans formsikkerhed, tankeklarhed og
billed-pragt. — Hans hus «Härbärget» i Lund er nu indrettet
som Tegnér-museum. [Litt. En tilfredsstillende
Tegnér-udgave savnes endnu. «Samlade skrifter», i 2 bd. Hertil
slutter sig 3 bd. «Efterlemmade skrifter >; G. Brandes,
«E. T.» (1878).]
Tegnér, Esaias Henrik Wilhelm (1843—). sv.
orientalist, sønnesøn af digteren T., 1879 professor i
semitiske sprog ved universitetet i Lund; 1884 optaget i
det svenske akademi blandt «de aderton». Foruden
gjennem filologiske arbeider har han vundet betydning ved
mere populærs fremstillinger vedrørende orientalske
emner og forhold. Han har bl. a. skrevet om «Ninives
och Babylons kilskrifter» (1879) og om «Språkets makt
öfver tanken» (1880).
Tegner, Hans Christian Harald (1853—), d.
tegner. T.s betydning er størst som den kultiverede og
fantasirige illustrator (jubeludgaven af Holberg 1883—88,
verdensudgaven af H. G. Andersen 1900—01).
Tegner, Rudolf Christoffer (1873—), d.
billedhugger, sterkt paavirket af renaissancens kunst. T. har
reist meget og indtager en fremskudt stilling blandt
danske billedhuggere. T. udmerker sig ved originalitet
og kraftig fantasi, saaledes i gravmælet, hvor kvinden
forsvinder i klippen (Vestre kirkegaard, Kunstmuseet, Kbb,),
«Kong Oidipus» o. a., samt portrætbuster.
Tegning, se Tegnekunst.
Tegnmetoden, se Døveskoler.
Tegucigalpa, hovedstaden (siden 1880) i republiken
Honduras (Mellemamerika), ved Rio Choluteca; 34 700
indb. (1910). Norsk generalkonsulat.
Tegula, se Sommerfugle.
Téhéran, hovedstaden i Persien, ligger syd for
Elburs-fjeldene paa en træløs slette 1132 m. o. h.; ca. 280 000
indb. Gaderne er trange og skidne, men der er ogsaa
en del nye, træbeplantede boulevarder. Der er mange
moskéer og flere kirker, en polyteknisk skole med
europæiske lærere, en officersskole og mange andre skoler.
Ved kunstig vanding er omegnen blevet opdyrket paa
mange steder, og ogsaa inde i byen er der vakre haver.
T. har en sporvei, og en liden jernbane, den eneste i
landet, forbinder byen med et valfartssted 7 km. længere
syd. Norsk generalkonsulat.
Tehuantepec. 1. Eidet ved T., Mexico, det smaleste
sted af Nordamerika, mellem Gampechegolfen i nord og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
