Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Telegrafledninger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1481
Telegrafledninger—Telemarken
1482
Chatterton compound (blanding af guttaperka og
træ-tjære) og udenpaa denne presses igjen tre til fire lag
guttaperka med et tyndt lag compound mellem hvert
belæg. Ved vigtigere kabler omvikles guttaperkaen igjen
med et tyndt messingbaand til beskyttelse af guttaperkaen
mod boreorm (teredo). Den færdige kabelkjerne omvikles
med flere lag jute og armeres derpaa med sterk galvaniseret
jerntraad. Udenpaa denne vikles igjen et par lag hamp
eller jute, der mættes med en preserverende compound.
Paa dybt vand vælges svagere armeringstraade end paa
mindre dybder, og hvor vigtigere kabler føres iland, faar
de en ekstra armering af svær staaltraad (shore ends).
Her tillands har man paa grund af kystens beskaffenhed
maattet gjøre en langt mere udstrakt anvendelse af
kabler i indenlandske forbindelser end i noget andet
land. Norge eier desuden i forening med Danmark,
Tyskland og England kablerne til disse lande. Naar en
kabel faar ligge rolig paa blød bund, er dens levetid saa
at sige ubegrænset. Kablernes værste skadevolder paa
grundere vand, som f. eks. i Nordsjøen, er trawlfiskerne.
Kablerne udlægges og vedligeholdes ved dertil specielt
indrettede kabelskibe. (Jfr. Elektriske kabler.)
Telegrafledninger udføres i Norge af 5.3 mm.
galvaniseret jerntraad. Den.samme dimension er foreskrevet
for internationale telegrafforbindelser. For vigtige
tele-graferingssystemer bruges i udlandet ofte ledninger af
bronce eller haardtrukket kobber.
Telegrafenen er en elektromagnetisk fonograf,
opfundet 1898 af Valdemar Poulsen (s. d.) og som anvendes
i forbindelse med den alm. telefon for at «nedskrive»
ved den ene ende af en telefonlinje en meddelelse, som
tales ind i mikrofonen ved den anden ende.
Telegräfselskaber. Det er nærmest de store
kabelforbindelser, som er i t.s hænder. De fleste af disse
er engelske. Det Store nordiske t. i Kbh. eier alle
dansk-engelske og svensk-engelske kabler samt kablen
Fanø—Caiais og alle kabler til Rusland gjennem
Østersjøen. Selskabet eier desuden flere kabler og landlinjer
i Østasien. I de Forenede stater er den hele
telegrafdrift i private t.s hænder.
Telegrafvæsen. Driften af telegraflinjer er nu i alle
europæiske lande monopoliseret af staten under en egen
administration. Som regel er denne fælles med
postadministrationen. Det er kun Norge, Sverige og
Danmark, som har særegne telegrafadministrationer. Disse
omfatter ogsaa telefonvæsenet. Det norske t.s chef er
telegrafdirektøren. Telegrafstyrelsen er delt i en
administrativ og en teknisk afdeling, hvortil slutter sig en
kasse- og bogholderafdeling. Den lokale administration
udøves gjennem 12 telegrafinspektører. Det norske t.
havde ved udgangen af driftsaaret 1910/11 1208
telegraf-og telefonstationer, 21126 km. telegraflinjer, 46183 km.
telefon-langlinjer (traadlængde) samt 87 253 km.
telefonabonnentlinjer. Der befordredes 3 320 470 telegrammer
og 4 668130 interurbane telefonsamtaleperioder. Den
samlede styrke af fast ansatte funktionærer var ved aarets
udgang 278 mænd og 854 kvinder. Hertil kom et
reservepersonale for stationstjenesten paa 628 kvinder.
Indtægterne var 5 869 520 kr. og udgifterne 4162 732 kr.
Telegramm (græ.), telegrafisk meddelelse. Der skjelnes
mellem klart sprog, aftalt sprog (code) og siffersprog.
I klart sprog regnes et takstords største længde til 15,
i aftalt sprog til 10 og i siffersprog til 5 sifre eller
bogstaver. Angivelser for særegne t. er: (iltelegram,
tredobbelt takst), =RP= (svar betalt, indenlands for 10
ord; til udlandet tilføies ordantallet, f. eks. =RP15=);
= RPD= (ilsvar betalt); z=URP= (uindskrænket svar
betalt); =URPD^ (uindskrænket ilsvar betalt) ; =TC =
(kollationering, t. gjentages mellem stationerne;
taksttillæg en fjerdedel af den alm. telegramtakst); =PC =
(modtagelsestilstaaelse, melding om tiden for t.s aflevering
til adressaten, takst indenlands 50 øre, udenlands for et
t. paa fem ord); = Pos/== (postbefordring af modtagnet.);
= XP== (ekspresbefordring, takst 30 øre pr. km.
indenlands); = FS= (eftersendelse); = TMX= (flere adresser,
tillæg for hver ekstra adressat 25 øre indenlands for
indtil 100 ord). Takst for alm. t. til indlandet 50 øre
for indtil 10 ord, tillæg for hvert ord mere 5 øre, for
iltelegrammer dettredobbelte, for lokaltelegrammer
halvdelen, for pressetelegrammer 50 øre for indtil
20 ord og 2V2 øre for hvert ord derover.
Telegra’mbureau, efterretningskontor til hurtig
udbredelse af nyhedsstof gjennem telegraf og telefon. Se
Agence Havas, Norsk telegrambureau,
Reuters bureau, Ritzaus bureau.
Tele’machos, i græske sagn søn af Odysseus, den
anden mandlige hovedperson i Homers «Odysse».
Telemarken omfatter den nordlige og vestlige del af
Bratsberg amt og bestaar af ialt 18 herreder med et
samlet landareal paa 11860.54 km.^ med et
indbyggerantal paa 53 845 (1910); 9.69 pr. km.^ T. er oversaaet
med en række store vande med længdeudstrækning dels
i øst—vest og dels i nord—syd (Norsjø, Hitterdalsvand,
Tinnsjø, Møsvand, Maarvand, Totak, Børtevand, Bandak,
Kviteseidvand, Flaavand, Seljordvand, Nisservand,
Fyres-dalsvand m. fl.) ; samlet areal ferskvand 929.72 km.^ T.
har intet gjennemgaaende hoveddalføre, men en flerhed
af mindre dalfører i forskjellige retninger. Fjeldene
naar i Gausta i n.ø. en høide paa 1882 m.; Vasdalseggen
i n.v. i sammenstødet mod Stavanger og Nedenes amter
er 1657 m. I den centrale del af T. er fjeldene
skog-klædt næsten helt tiltops. Af arealet opgives 4152.04 km.^
at være dækket af skog (naaleskog); 357.53 km.^ er aker
og eng. T. er gjennemfuret af et meget forgrenet
vandsystem med en række betydelige vandfald. Fossene i
Maane og Tinne (Rjukan, Svælgfoss, Tinnfoss m. m. fl.)
er nu for den største del taget i industriens tjeneste.
Men endnu er der i T. en række pragtfulde fosser
uberørt igjen (f. eks. Hyllandsfoss i Toke, Lille-Rjukan ved
Vraaliosen, Høgfossen i Nisserelv, Landsverkfoss i
Kviteseid, Kivlefossene i Seljord m. m. fl.). T. er
gjennem-krydset af en række gode veie, hvoraf en flerhed
befares med automobil. Ved de store sluseanlæg mellem
Flaavand og Norsjø og mellem Norsjø og Skien staar T.
helt op til vestenden af Bandak i regulær
dampskibsforbindelse med Skien, som ligeledes gjennem den
seilbare Sauerelv staar i dampskibsforbindelse med
distriktets nye kjøbstad Notodden ved Hitterdalsvandets
nordende. Paa de fleste større vande er dampskibsfart.
Elektrisk jernbane: Notodden—Tinnoset og opefter
Vestfjorddalen til de mægtige fabriker ved Saaheim og
Rjukan. Fra sydenden af Nisservand vil fra høsten 1913
jernbane være i drift sydover til Arendal. I vest staar
T. i veiforbindelse (automobil) over Haukelifjeld
(pas-høide 1133 m.) med Odda i Hardanger og Suldal i
Ryfylke. Mod øst er jernbane under bygning (1913) fra
Notodden om Hjuksebø til Kongsberg. Den vigtigste
næringsvei er jordbrug (fædrift). T. har sit særprægede
fæslag (telemarkskoen); ialt (1907) 26 743 stykker storfæ.
Fortrinlige beiter. Der opgives at være 67 668 maal
udyrket til dyrkning skikket jord; 1901—07
nyopdyr-kedes 9944 maal. Gjennem vasdragene, som flyder til
Skien, nedfløtedes i 1905 160 350 tylvter tømmer. Ogsaa
gjennem Nisserelven og Fyreselven fløtes betydelige
mængder tømmer fra Nissedal, Vraadal og Fyresdal. I
den senere tid har industrivirksomheden, særlig
omkring Maane og Tinne (i Vestfjorddalen og ved Notodden),
taget et betydeligt opsving. I 1909 var der ialt 40
industrielle bedrifter med 1483 arbeidere. Adskillige
malmforekomster (jern ved Ulefoss, Fehnsgruberne, og kobber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
