Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Theiss ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1511
Theo’krîtos—Thessalien
1512
Theo’krîtos (Teokrit) (ca. 270 f. Kr.), græsk bukolisk
digter, levede mest paa Sicilien, i Alexandria og paa Kos ;
bevaret 32 større digte («idyller»), væsentlig skildrende
scener af hyrdelivet (ofte i samtaleform); forbillede for
den romerske og dermed renaissancens og senere tiders
hyrdedigtning.
Theo’rbe var et basinstrument af luth-familien og
spillede en stor rolle i 16—17 aarh.
Theotocopuli, Domenico, kaldt «El Greco», d. e.
grækeren (1548—1625), ital.-sp. maler, født paa Kreta;
i Venedig elev af Tizian, drog herfra til Rom, reiste
1575 til Spanien og bosatte sig i Toledo, hvor han
oprettede en malerskole og tildels virkede som arkitekt
og billedhugger. I sine tidligere arbeider viser han sig
paavirke af det «impressionistiske» tendenser i Tizians
senere verker, der
blev
udgangspunktet for en
selvstændig udvikling
af hans
eiendommelige kunstner-begavelse, som kom
til fuldt
gjennem-brud i Spanien.
Eiendommelige
motiver, en næsten
brutal
«naturalisme» i
menneskeskildringen, uhyggelige farvevirkninger og en stadig
større
hensynsløshed overfor formen
gav hans kunst sit
præg. Blandt hans
malerier kan
nævnes: «Kristus
helbrederden blinde»,
« Giulio Glovios
portræt» fra hans
italienske periode og
fra hans spanske tid «Marias himmelfart», «Kristi
afklædning før korsfæstelsen», «Grev Orgaz’ begravelse» og
de for Filip II i Escorial udførte billeder «Filips drøm»
og «St. Mauritius’ martyrium».
Theotokis, Gabriel N. (1847—), græsk politiker,
1886—90 marineminister, 1892—95 indenrigsminister,
1899—1901, 1903—04, 1905—08, 1908—09
premierminister; bekjæmpede 1910 i forening med Ralli og de
andre partipolitikere indkaldelsen af en
grundlovæn-drende nationalforsamling og led af gjørende nederlag
ved omvalgene til denne, da den nov. 1910 opløstes af
Venizelos (s. d.).
Theotokos (græ.), Guds moder.
Thera, se San tor in.
Theri’ak, en latverge, opfundet af Neros livlæge,
Andromachos fra Kreta; brugtes langt ned i tiden som
universalmiddel mod omtrent alle smitsotter.
Thermia, se Kythnos.
Thermidor [tærmidå’r] («varmemaaned»), i den
franske republikanske kalender den tid, der svarer til
19 juli—17 aug. (i aarene I—VII) og 20 juli—18 aug.
(i aarene VIII—XIII) i den gregorianske kalender. 9 t.
aar II (27 juli 1794) blev Robespierre styrtet; de
seirende (Tallien, Barras o. fl.) kaldes derfor t h er m i
do-ri an erne.
Thermopylerne, græsk pas, gaar mellem Øtabjerget
og havet og forbinder landskaberne Lokris og Thessalien.
Berømt ved en kamp, der fandt sted her 480 mellem
perserne og de 300 spartanere under Leonidas (s. d.).
Domenico Theotocopuli: Mandsportræt.
Siden har der i T. bl. a. staaet kampe 279 f. Kr. mod
kelterne og 191 f. Kr. mellem romerne og Antiochos
den store.
Thersi’tes, ifølge Homers «Iliade» den hæsligste af alle
grækerne foran Troja, blev haanet og pryglet af
Odysseus. Efter et senere sagn blev han dræbt af Achilleus.
Thesau’rus (græ. og lat.), skat, skatkammer; alm.
titel paa samlingsverker (f. eks. ordbøger).
Thesen, Oluf Johan Gudbrand (1830—95), n.
veterinær; eksamen fra landbrugsskolen paa Aak i
Roms-dal og fra veterinærhøiskolen i Kbh. 1855, docent i
veterinærlære og husdyravl ved den hoiere
landbrugsskole i Aas fra dens oprettelse 1859. Fra gjenoplivelsen
af Norsk dyrlægeforening 1888 til sin død var T.
formand i foreningens styre og redaktør af dens organ,
«Tidsskrift for veterinærer». T. var en alsidig
kundskabsrig mand og en af sin tids frugtbareste
landbrugsfor-fattere i vort land; han skrev bl. a. flere lærebøger,
f. eks. «Kortfattet husdyrlære» (1868 og 1879).
Theseus er særlig Athens og Attikas, men tillige
hele den joniske stammes nationalheros, hovedpersonen
i en række sagn, søn af kong Aigeus og kongedatteren
Aithra fra Troizén. Med hende drog Aigeus efter et
orakelsvar til Troizén, hvor sønnen senere fødtes. Da
han blev voksen, drog T. til sin fader i Athen og havde
paa den lange vei mange kampe med røvere, voldsmænd
og udyr. Hos faderen mødte han troldkvinden Medeia,
der søgte at dræbe T., der dog i tide gjenkjendtes af
faderen. Derefter drog T. til Kreta og dræbte
Mino-tauros, efter at han havde vundet kong Minos’ datter
Ariadnes elskov. I sagnene om T. afspeiler sig en
gammel forbindelse af religiøs art. Kreta har i nyeste
tid vist sig i forhistorisk tid at have været et
kulturcentrum af høi rang, og labyrinten er mulig sagnets
betegnelse for deres vidtløftige kongepaladser. Efter
Aigeus’ død blev T. konge i Athen, som først ved ham
blev et virkelig, stort kongesæde. Han stiftede for
Athene panathenæerfesten. Senere drog han bl. a. paa
tog mod amazonerne. Berømt er hans trofaste venskab
med thessalerfyrsten Peirithoros, med hvem han siges
at have gjort et forsøg paa at bortføre underverdenens
dronning. Da han alene vendte hjem herfra, var folkets
hjerte vendt fra ham; han drog til Skyros, hvor han
fandt sin død. Senere førte athenerne hans ben tilbage
og byggede en heroshelligdom.
Thesis (græ.), paastand, sætning, der skal bevises.
Thesmoförier, se Mysterier.
Thesmotheter, se Arch ont.
The’spîs, den attiske tragedies skaber, for saa vidt
som han ca. 530 f. Kr. til det dityrambiske kor føiede
en skuespiller, der talte i jamber. En uhjemlet
efterretning er det, at han paa en kjærre kjørte rundt i
Attika og gav teaterforestillinger (deraf «kjøre med
The-spiskjærren», d. e. opføre dramaer).
Thespiæ, oldtidsby i Bøotien; i kampen ved
Thermo-pylerne deltog thespierne sammen med spartanerne.
Thessalien var i oldtiden navn paa det nordligste
græske landskab, begrænset af Epirus mod vest og
Makedonien mod nord og mod syd med Spercheioselven
som omtrentlig grænse. Det bestaar af en frugtbar slette
omgivet af bjerge, navnlig Olympos, Ossa, Pelion, Othrys
og Pindos. I den ældste tid stod T. græsk kultur nær;
siden indvandrede thessalerne og gjorde sig til herrer
i landet, behersket af adelige slegter som Menaderne.
I 5—4 aarh. fandt talrige indre stridigheder sted; en
tid underlagdes næsten hele T. tyrannerne i Ferai (s. d.),
derefter kom det under makedonerne, romerne, det
byzantinske rige og 1460 tyrkerne. Disse maatte 1881
afstaa landet til Grækenland; en grænseregulering fandt
sted 1897. T. svarer i Grækenland omtrent til nomerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
