Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thortveitit ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1525
Thortveiti^t—Thrane
1526
«GilsbakkaljöS», en skildring af Helga den fagres og
Gunlaugr Ormstunges kjærlighed i en ramme af islandsk
natur. T. er ogsaa en dygtig oversætter af Shakespeare,
Byron, Irving, Goethe, Tegnér og H. G. Andersen.
Thortveiti’t, et rombisk mineral, som i kemisk
henseende er et silikat af scandium (ca. 40 pet. ScgOg) og
flere andre sjeldne metaller. T. har en graagrøn farve,
sterk glans og haardhed mellem 6 og 7. Mineralet, som
er fundet i Iveland i Sætersdalen, er for et par aar
siden blevet opdaget af J. Schetelig.
Thorvaldsen, Bertel (1770—1844), d. billedhugger,
født i Kbh. af islandsk fader og dansk moder; under
sin opvekst i det fattige hjem hjalp han sin fader,
som var træskjærer, ogsaa efterat han i 11-aarsalderen
kom ind paa kunstakademiet og blev elev af Wiedewelt
og Abildgaard. Efterat han her havde opnaaet den
store guldmedalje 1793,
fik han et stort
reisestipendium og drog
1796 til Rom. Her
blev han grebet af
tidens klassiske
strømning, studerede og
kopierede antike statuer
og havde herunder
veiledning af
kunsthistorikeren Zoëga, ligesom
han paavirkedes i
samme retning af A.
J. Carstens. I hans
«Bacchus og Ariadne»
fra 1899 sporer man
de første frugter af
disse indflydelser.
Imidlertid fik han ikke
udrettet synderlig i
denne tid, medens
indtrykkene strømmede
ind paa ham, og hans
kunstneriske opfatning
modnedes. Saa
modellerede han 1802 sin
statue «Jason med det
gyldne skind» og slog
igjennem i Rom. Fra
nu af begyndte
bestillinger at strømme ind
fra hjem- og udland, og
han udfoldede en
ene-staaende rig produktion. Rigtignok havde han yngre
kunstnere og haandverkere til hjælp, bl. a. sine landsmænd
H. E. Freund og H. V. Bissen, franskmanden Bienaimé og
italieneren Tenerani. Først 1819 saa han sig istand til
at imødekomme de talrige opfordringer om at komme
hjem. 1820 reiste han tilbage til Rom. 1838 vendte
han endelig hjem igjen for at bosætte sig i Kbh. Med
undtagelse af en tur til Italien 1841—42, væsentlig for
at ordne med hjemsendelsen af sine kunstverker, blev
han nu hjemme ; han døde pludselig under en
forestilling i det Kgl. teater i Kbh. 1844 og jordedes i det
til ham viede museum. Museet, til hvilket T. havde
skjænket alle sine arbeider samt en større pengesum,
blev opført af G. Bindesbøll og aabnet 1848. Af større
arbeider, som blev overdraget T., kan nævnes
«Alexanderfrisen», som han udførte 1812 til Napoleons
paatænkte besøg i Rom, restaureringen af gavlgruppen fra
Ægina til München, «Schweizerløven» i Luzern til minde
om Ludvig XVI’s garde, fyrst Poniatowskys og
Goper-nikus’ monumenter i Warschau, Pius Vil’s gravmæle i
Peterskirken o. a. Af hans øvrige arbeider kan nævnes
Bertel Thorvaldsen
støttende sig til «Haabet«
«Merkur som Argusdræber», «Haabet», «Ganymedes» og
«De tre gratier», efter klassiske emner. Af hans
portrætstatuer fremforalt «Fyrstinde Baryantinska» og hans
selvportræt: T. støttende sig til «Haabet». Arbeider over
religiøse motiver er hans Kristus, apostlene,
daabs-engelen o. a. i Frue kirke i Kbh. Alt ialt har T.
udført 80 statuer, 130 buster, 240 relieffer og 3 lange friser.
— T. blev af sine samtidige betragtet som tidens største
billedhugger og anseet for gjenopvækkeren af den
klassiske kunst. Som ingen anden faldt det ogsaa i den
naive og meget uvidende mands lod ukunstlet og
ubevidst at føre stilen henimod enklere og renere maal.
Senere tider kan vel se, hvor stor forskjellen er paa T.
og antiken; nutiden kan bebreide ham mangel paa
udtryksfuldhed og liv, paa dyb karakteristik og realisme;
samtiden forstod ikke dette. Den paavirkedes alene af
den enkle storslaaede ro, af den ideale kjølige skjønhed
og den stolte linjevirkning, som lyser frem af hans
verker. [Litt.: Thiele, «T. og hans verker» (4 bd., 1831
—50); samme forf., «T.s biografi» (4 bd., 1851—56); S.
Müller, «T., hans liv og hans verker» (1893); J. Lange,
«Sergel og T.» (1886).]
Thorvald (I>orvaldr) viöförli KoSrânsson, isl.
missionær fra slutningen af 10 aarh.; reiste i udlandet,
hvor han lod sig døbe, og kom sammen med en tysk
«biskop» Fredrik til Island (981). Det lykkedes dem
at kristne mange paa Nordlandet, men paa Altinget,
mødte de en saa voldsom modstand, at de maatte reise
ud af landet. T. foretog en pilgrimsreise til Jerusalem
og skal være død i et kloster i Rusland.
Thoth, lokalgud i Ghemnu (Hermopolis magna) i
Øvre-Ægypten og i Hermopolis parva i Nedre-Ægypten, blev
dyrket i skikkelse af en ibis eller en bavian og ofte
fremstillet med ibishoved. T. var en maanegud og som
saadan gud for tidsinddelingen; han var ogsaa
videnskabens beskytter, opfinder af skriften, gudernes skriver
og raadgiver, og den store magiker. (Jfr. H er
manu-bis og Hermes Trismegistos.)
Thotmes, se Thutmosis.
Thou [tujy Jacques Auguste d e (1553—1617), fr.
historieskriver og statsmand. Religionskrigenes rædsler
og vanvid modnede ham til upartisk politiker og
historieskriver. Han var medarbeider paa det nautiske edikt
1598. Han efterlod et berømt historieverk^ der skulde
omfatte tiden 1547—1610, men som ikke naar længere
end til 1607, et hovedverk til forstaaelse af 16 aarh.s
historie i Frankrige. Det er skrevet paa latin.
Thourout [turû] (flamsk Thorhout), Belgien, by midt
i Vest-Flandern; 10 000 indb. Tekstilindustri. I vest
slottet Wynendaele, tidligere greverne af Flanderns residens.
Thrakien, oldtidslandskab, øst og n.ø. for Makedonien,
mellem Donau og Mesta, beboedes af thrakerne, der
skal være indvandret fra Karpaterne og have staaet i
nær forbindelse med de lilleasiatiske folk. I 5 aarh.
tilrev odrysernes stamme sig magten i T., men blev
senere undertvunget af Makedonien. Efter Alexander
den store herskede Lysimachus en tid i T., senere kom
landet under romerne, men blev først fuldstændig
undertvunget under Tiberius og 46 provins. 1361 satte
tyrkerne sig fast i T. og erobrede 1453 Konstantinopel.
Den nordlige del af landet blev 1878 selvstændig som
Øst-Rumelien og 1886 indlemmet i Bulgarien. Den
sydlige del er forblevet tyrkisk og var 1912 —13 skueplads
for den bulgarsk-tyrkiske krig.
Thrane, Marcus Møller (1817—90), n. socialistisk
agitator. Udgaaet fra et oprindelig rigt og anseet hjem,
som ved faderens, bankchef David T.s store kassemangel
styrtedes i fattigdom og ulykke, var T. henvist til at
kjæmpe sig frem under høist pinagtige forhold. Student
1840, derefter teolog. Efter fem aars kummerfuld tilværelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
