Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tidevandsdyr ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1537
Tidevandsdyr—Tiepölo
1538
veiende virkning gjør, at t.s periode kommer til at være
bestemt af maanedagen. Det var Newton, som først
greiede ud disse ting. — Ved selvregistrerende
vandstands-maalere forfølger man nu t.s gang paa mange steder,
ogsaa i Norge. Efter saadanne observationer kan man
matematisk beregne klokkeslættet for t. og dets høide
(fraregnet stormvirkninger) for stedet. Se «Norsk
sjø-kalender». En fyldestgjørende forklaring af t. for den
hele jord har man endnu ikke opnaaet at faa.
Kontinenterne hindrer t.-bølgens regelmæssige forplantelse,
saa at springflo kommer først efter ny- og fuldmaane,
og bølgen kommer til at gaa mere i meridianens retning
end i maanebanens (øst—vest). Der gaar dybvandsbølger
i oceanet, som synes at høre til t.s gang.
Tidevandsdyr er sjødyr, som lever paa den del af
sjøbunden nærmest land, som afvekslende tørlægges af
sjøen ved flo og fjære. Som eksempler kan nævnes
strandsnegler, blaaskjæl, fjæremark og tanglopper.
Tidikelt, oasegruppe i den franske del af Sahaia,
hører til Tuat-oaserne,
Tidløs, d. navn for colchicum (s. d.).
Tidsbefragtning, se Maanedsbefragtning.
Tidsbestemmelse sker paa flere maader, bedst ved
hjælp af et i meridianen opstillet passageinstrument (s. d.),
idet man iagttager solens eller en stjernes passage og
aflæser, hvad et ur viser i det samme øieblik. Man
kan ogsaa alene maale høiden af en stjerne, idet man
samtidig aflæser uret, naar stjernens deklination og
stedets polhøide kjendes, idet man da beregner stjernens
timevinkel (s. d.).
Tidsforskjel, se Længde (bd. IV, sp. 379).
Tidsjevning, forskjellen (i middeltid) mellem solens
og middelsolens timevinkel. I februar er solen længst
øst for middelsolen, saa at vore middeltidsure ved solens
kulmination (sand middag) maa vise nogle (høist 14)
minutter over 12 (stedtid) eller over det
kulminations-klokkeslæt, som retter sig efter den valgte tidsmeridian
(se Zonetid). I november gaar t.s høieste værdi (15
minutter) til den modsatte side. T. er nul fire gange
aarlig: 15 april, 15 juni, 1 sep. og 24 dec.
Tidsregning, se Kronologi.
Tidssignal angiver et bestemt forud vedtaget
tids-øieblik. Signalerne kan være akustiske, t. eks. et
kanonskud, optiske, idet en kugle, cylinder eller lignende, som
er heist paa toppen af en stang, slippes i signaløieblikket,
eller elektriske, der afsendes til telegrafstationerne. Fra
1 juli 1913 skal 9 stationer jevnt fordelt over jorden
udsende traadløse t., saa at hvert punkt paa jorden skal
kunne modtage disse mindst fra én station to gange daglig.
For tiden udsendes fra Eiffeltaarnet i Paris, Norddeich*i?ed
Norden, Washington og Halifax regelmæssige traadløse t.
Tidsskrift er en periodisk, d. v. s. regelmæssig, med
bestemte mellemrum udkommende tidende, gjerne i form
af et hefte, og hvis indhold enten kan være
encyklopædisk forskjelligartet eller begrænset til et enkelt fag
eller interesseomraade (fag-1.). T. udgjør en del af
pressen og har udviklet sig jevnsides med denne. Se forøvrigt
Aviser, Presse og særart. om de enkelte landes presse.
Tidsækvation, se Tidsjevning.
Tieck, Johann Ludwig (1773—1853), t. digter.
I sin tidligste ungdom maatte T. for at leve skrive en
hel del i tidens rationalistiske smag; han arbeidede
saa-ledes en tid for den bekjendte boghandler Nicolai (s. d.).
Bare hist og her i hans arbeider fra denne periode
(f. eks. romanen «William Lovell», 1793) er der noget,
som peger frem mod hans senere produktion. Samværet
med vennen Wackenroder (s. d.), studiet af gammel tysk,
engelsk og spansk digtning og endelig 1799 hans
sammentræf i Jena med brødrene Schlegel, Hardenberg og andre
af den opdukkende romantiske skoles mænd bevirkede
49 — Illustreret norsk konversationsleksikon. VI.
et gjennembrud. Fra dette aar er hans «Romantische
Dichtungen» og dramaet cGenoveva», fra 1804 det
fantastiske lystspil «Kaiser Octavianus», fra 1812—15
«Phantasus», en broget samling eventyr, skuespil og
noveller. Af hans senere verker kan nævnes «Novellen»
(1823—28) og «Gedichte» (1823). Hos T. er humor og
ironi paa den forunderligste maade blandet med fantasi
og følelse. Men det skortede ham paa formende evne,
og naar undtages de bedste af hans noveller og eventyr,
har han ikke efterladt sig noget i kunstnerisk henseende
fuldendt arbeide. T. var ogsaa en frugtbar og
indflydelsesrig kritiker og gjorde sig desuden fortjent ved
at udgive og oversætte gammeltysk poesi.
Tiel, Nederlandene, by i Gelderland, ved Waal; 11000
indb. Frugthandel.
Tiele, Go melis Petrus (1830—1902), holl.
religionshistoriker, opr. prest, 1876 professor i teologi ved
Leidens universitet. Hans specialstudier dreiede sig
fornemmelig om babylonisk-assyrisk, ægyptisk og
old-persisk religion. Blandt hans skrifter kan nævnes hans
religionshistoriske kompendium (1876), udkommet i flere
oplag og oversættelser (bl. a. til dansk); «Geschiedenis van
den Godsdienst in de ouheid tot op Alexander den Groote»
(1891—93), overs, til tysk; «Introduction to the science
of religion» («Gifford lectures», 1896—98). Med sine
omfattende kundskaber og sin skarpe kritiske sans blev
T. en af dem, som mest har bidraget til at lægge det
moderne religionshistoriske studium paa et solid grundlag.
Tiende var opr. frivillig gave til kirken, men
paa-lagdes i Norge af Sigurd Jorsalfarer som tvungen afgift for
at opf3dde et korstogsløfte. T. var én tiendedel af de
vigtigste aarsindtægter (korntiende), som deltes i fire lige
dele mellem prest, kirke, biskop og de fattige. Ved
reformationens indførelse tiltog staten sig biskopens del
(«kongetiende»). T. gik lidt efter lidt over til en
grundbyrde (s. d.) paa den faste eiendom, som blev udredet
med et fast beløb in natura eller i penge (efter
kapiteltakst, s. d.), se frd. af 31 juli 1801. Ved lov af 14 juli
1897 afskaffes fra 1918 baade kongetiende og kirketiende.
Prestetiende reguleres som en fast pengeafgift, som kan
indløses med en samlet sum af 20 gange dens aarlige beløb.
Tiensjan (kin., «Himmelfjeldene»), fjeldsystem i det
indre Asien, begrænser Øst-Turkestan i nord og bestaar
af en mængde kjeder, som i det store og hele taget stryger
i v.—0. retning. Mellem dem er der store længdedale og
desuden en depression, som ved oasen Luktsjun (i
nærheden af Turfan) ligger 102 m. lavere end havspeilet.
Passene har en høide af 3000—4000 m., og den høieste
top, Ghan tengri, er 6950 m. Snegrænsen ligger
gjennem-snitlig ved en høide af 3700 m., og der er mange store
bræer, som dog ikke rækker langt nedenfor snegrænsen,
da nedbøren er liden.
Tientsin, by i Kina, prov. Tsjili, ved Peiho, 34 km.
fra mundingen i Gulehavet; indløbet beskyttes af
Taku-forterne (s. d.). T. skal have 800 000 indb. og er en af
Kinas største handelsb3^er ; i 1910 havde importen en
værdi af omtr. 128 mill, kr., større end i nogen anden
by; eksporten var derimod forholdsvis meget mindre
(60 mill. kr.). T. er forbundet ved jernbane med Peking,
som hvis havn den kan gjælde, og en jernbanelinje
fører ogsaa til Mandsjuriet og forbinder derved byen
med den Sibiriske bane. Norsk vicekonsulat. — Her
blev 25 okt. 1860 ratificeret en fredstraktat mellem Kina,
England og Frankrige, hvorved T. blev, aabnet for
fremmedhandelen.
Tiepölo, Giovanni Battista (1696—1770), ital.
maler og raderer, født i Venedig, elev af G. Lazzarini
og paavirket af Piazzetta og Galiari, men fremforalt af
Veronese. Men undtagelse af et tre aars ophold i
Wûrz-burg arbeidede T. i sin fødeby og de nærmeste byer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
