Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tilthornet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1545
Tilthornet—Timevinkel
1546
ningen skal bl. a. i korthed, men saavidt muligt med
angivelse af tid, sted, gjenstand o. 1. fremstille den
handling, for hvilken tiltale reises, med fremhævelse af de
i loven beskrevne kjendemerker og under henvisning til
vedkommende straffebud. Beslutning om at reise t.
fattes i almindlighed, hvor det gjælder forbrydelser, af
statsadvokaten, og hvor det gjælder forseelser, af
politimesteren. Straffesagen er i alm. begrænset ved
tiltalebeslutningens indhold, dog med adgang til i en vis
udstrækning at rette, modificere eller udvide denne.
Tilthornet, 590 m. høi, spids tak paa en
øst—vest-gaaende skarp ryg, Hamarøy herred, Nordlands amt.
Tiltrækning, attraktion, se Gravitation.
Tilvekst til en eiendomsgjenstand vil som regel
komme dennes eier tilgode, f. eks. hvor vandet træder
tilbage, hvorved den tidligere overskyllede grund
tørlægges. Et lignende forhold kan opstaa, hvor, ved
naturbegivenhed eller andres arbeide, en ting helt eller
delvis er gaaet op i en andens, f. eks. hvor fremmede
materialer er anvendt til udførelse af et arbeide. I visse
tilfælde vil dog den skadelidende kunne kræve, at det
gamle forhold gjenoprettes, eller at der gives ham
erstatning. I naboforhold, hvor f. eks. bygning udover
grænsen har fundet sted, har loven (lov af 27 mai 1887)
givet forskjellige nærmere regler.
Tilvekst. I skogbruget skilles mellem: 1. Masse-t.,
hvormed i regelen kun forstaaes den forøgelse, som
trærnes stammemasse faar ved den aarlige afleiring af
en ny vedzone rundt stammen, diameter-t., samt
stammens forlængelse ved det nye topskud, høide t. 2.
Kvalitet s-t., som angiver vedmassens værdiforøgelse pr.
kubikenhed med stigende alder og dimension. 3.
Dyrhed s-t., som har sin aarsag i trælastprisernes stigning
som følge af den stadig større efterspørsel. Disse tre
tilvekstarter viser tilsammen skogens forretningsforhold.
Masse-t. benyttes ved det udholdende skogbrug ogsaa
som maalestok for det aarlige hugstkvantum, hugstetaten,
thi naar der kun hugges, hvad der atter til enhver tid
dækkes ved t., vil skogforraadet (kapitalen) holdes
vedlige. Masse-t. udtrykkes enten som aarlig løbende
t., der angiver skogens vekst fra aar til aar, eller som
middel-t., hvorved forstaaes skogens gjennemsnitlig
aarlige t. fra dens opkomst til beregningsøieblikket. T.
udtrykkes ofte ogsaa procentvis. Massetilvekstprocenten
kan f. eks. nogenlunde nøiagtig udfindes for enkelt træ
efter Schneiders formel p = hvor ii = antal aar-
ringer paa sidste én centimeter af tversnittets radius lidt
nedenfor (ved 0.40—0.45 af høiden) stammens midtpunkt
og d = stammens diameter ved samme høide. [Litt.:
A. Barth, «Skogtaksationslære» (2 udg. 1910).]
Timan (el. Timan-fjeldet), Rusland, en landryg, som
strækker sig omtrent 1000 km. fra det midtre Ural mod
n.v. indtil Tsjeskaja-bugten og naar en høide af 300 m.
T.-kysten fra Kap Kanin til Petsjora-bugten, T.-tundraen
indenfor.
Timbu^ktu (Tombukto), berømt handelsstad i
Nordvest-Afrika, i fransk Sudan, ved Saharas sydgrænse, 16° 43’
n. br. og 2° 57’ v. 1. for Grw., 240 m. o. h., 16 km. nord
for Niger. T.s havnestæder ved elven er Kabara og
Koriume. T. har telegrafstation, tre moskéer, hvoriblandt
den «store moské», der er 80 m. lang, 59 m. bred og
har 12 skibe. Især er T. vigtig for transithandelen, og
de vigtigste karavaneveie gaar herfra mod nord gjennem
ørkenen. De vigtigste handelsvarer er guld, salt,
kola-nødder, gummi, strudsfjær, silke- og bomuldsstoffe,
sukker, te, tobak og dadler. — T. er anlagt 1100 e. Kr. af
tuareger, blev snart en betydelig handelsplads, var fra
1591—1780 under Marokko, skiftede senere flere gange
herrer og kom 1893 under Frankrige.
Time, V24 af et døgn.
Time, herred i Stavanger amt, syd for Stavanger,
184.71 km.2 med 3045 indb. (1910); 17.60 pr. km.^
Herredet, som svarer til T. sogn af Lye prestegjeld, ligger
paa Jæderen. I den vestlige del de svagt bølgeformige
vel-dyrkede partier omkring Jæderbanen med høider paa
mellem 25 og 100 m. Den østlige del er mere kuperet
med høider paa henimod 300 m.; Aaslandsknuden i n.ø.
er 296 m. Talrige vande. Af arealet opgives 39.02 km.^
at være aker og eng, 5.53 km.^ skog, 11.74 km.^
ferskvand; resten er udmark, snaufjeld og myr. Der opgives
at være 17 413 maal udyrket til dyrkning skikket jord;
1901—07 nyopdyrkedes der 2146 maal. Vigtigste
næringsvei er jordbrug. To meierier. Omkring T. j e r n b a n
e-station er tæt bebyggelse (1910 511 mennesker i 55
huse) med flere industrielle bedrifter (møllebrug,
jernstøberi, uldvarefabrik, mekanisk verksted m. fl.). Ved
T. ogsaa meieriskole, apotek^ flere hoteller, to
privatbanker m. m. Inden herredet er ogsaa en større
)jaa-fabrik. Antagen formue 1910 2 798 000 kr., indtægt
514 640 kr. Jæderbanen passerer gjennem herredet;
stationer: Time og Hognestad.
Timecirkel el. deklinationscirkel kaldes enhver
af de storcirkler paa himmelkuglen, som gaar gjennem
polerne og staar lodret paa ækvator.
Timeglas, en af glas forfærdiget hul dobbeltkegle
med sammenstødende spidser. Er der vand, fint sand
eller aske i den øverste del, vil den nederste efterhaanden
fyldes, hvorpaa t. vendes om. T. brugtes meget i ældre
tid og er tidens og dødens symbol.
Time is money [taim iz mv’ni] (eng.), tid er penge.
Times, The [âd-taimzj, Englands og den hele verdens
betydeligste politiske dagsavis, grundlagt 1785 under
navn af «The London daily universal register», som
1788 forandredes til The Times. Bladets første eier og
redaktør var bogtrykkeren John Walter (1739—1812).
Særlig fortjeneste af dets udvikling havde dog især John
Walter II (1776—1847), som ledede det fra 1803, og som
hævede det til en førerstilling i engelsk presse. Sønnen
John Walter III (1818 -94) styrkede yderligere dets
stilling, bl. a. ved sine tekniske forbedringer, navnlig
opfindelsen af en ny hurtigpresse. Sidstnævntes
næstældste san, Arthur Fraser Walter (1846—1910) omdannede
1908 det vældige foretagende til et aktieselskab, i hvis
første direktion han gik ind, medens bladforlæggeren
C. A. Pearson blev den egentlige leder. Den herskende,
uafhængige og internationalt indflydelsesrige stilling, T.
et aarh. gjennem har indtaget, er uden sidestykke i
pressens historie. Mange aviser har en langt større
udbredelse, men ingen har hidtil talt med T.s autoritet.
T. har altid været nærmest konservativt i sin politik,
men har samtidig været absolut uafhængigt i holdning
og domme, og liberalt har det altid aabnet sine spalter
for afvigende standpunkter og for indlæg fra den hele
verden. En stor mængde af dets artikler og «breve til
redaktøren» har værd som historiske dokumenter. T.
skyr intet offer for at skaffe sig paalidelige, førstehaands,
overveiende telegrafiske meddelelser om alt af interesse
hele jorden over. Bladets «ledere» er altid anonyme,
men skrevet med uomtvistelig kompetence. T. udkommer
med ét nummer alle hverdage og har tidligere kostet
3 pence og koster siden mai 1913 2 pence nummeret.
Foruden hovednummeret bringer det i de senere aar en
række værdifulde tillægsblade. 10 sep. 1912 udgav det
sit 40 000 de nummer.
Timevinkel, den vinkel, en stjernes timecirkel (s. d.)
danner med meridianen, maales paa ækvator og regnes
fra meridianen mod vest. Udtrykt i tid angiver den,
hvor mange timer og dele af samme der er hengaaet,
siden stjernens øvre meridianpassage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
