Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tjalk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1557
Tjalk—Tjotta-ætten
1558
kanske endnu mere af paavirkning fra hans medelever
Giorgione, koloristen, og Palma Vecchio. Dette gjælder
særlig T.s tidligere produktion. Hans eiendommelige
evne kom nemlig sent til gjennembrud. Sundhed og
harmoni er kjendetegnene for hans kunst ligesaavel som
for hans liv. Tiltrods for, at T. gjennemarbeidede sine
billeder paa det omhyggeligste og var en afgjort
modstander af al improvisation, fremtræder alligevel baade
hans figurer og kompositioner i en selvfølgelig og
tvangløs skjønhed. Og ved sin ynde og farvepragt virker
hans verker umiddelbart vindende. En særstilling
indtager et af T.s seneste malerier, «Kristi tornekroning».
Nær ved tager det sig ud som et virvar af brogede
flekker, paa afstand smelter de sammen til et billede
med faste linjer og rig farvevirkning. Denne
«impressionistiske» malemaade gjorde sterkt indtryk paa
Tintoretto, ligesom den ogsaa ellers fandt efterlignere, f. eks.
Theotocopuli. Af T.s større arbeider kan nævnes freskerne
i Fondaco de’Tedeschi i Venedig og «Scuola del Santoi
i Padua samt «Slaget ved Cadore»
i Dogepaladset i Venedig. Af
allegoriske og mytologiske billeder kan
fremhæves den saakaldte «Himmelske
og jordiske kjærlighed» og «Bacchus
og Ariadne», «De tre livsaldere» o. a.
Og af hans billeder med religiøse
emner: «Marias himmelfart»,
«Skattens mynt», «Familien Pesaro tilbeder
Madonna» og «Marias tempelgang».
Desuden hans forskjellige
venus-billeder, «Flora», « Pigen med
frugt-fadet» (datteren Lavinia) samt de
ypperlige portræter af ham selv,
Alfons af Este, Karl V og Filip II,
pave Paul III, den saakaldte
«L’homme au gant», Pietro Aretino
og andre.
Tjalk, et mindre seilskib, halvveis
lægter, benyttet i tyske farvande.
T. er gjerne meget fladbundet, rigget
som galeas.
Tjeld er den nordiske form for
det fra plattysk laante telt. Oldn.
tjald betegner foruden telt ogsaa
teppe, forhæng, og endnu har tjeld
i vore bygdemaal alle disse
betydninger (smlg. tjeld in g paa et skib).
Tjeldsund, herred i Nordlands amt paa grænsen mod
Tromsø amt, 236.61 km.^ med 3034 indb. (1910); 3.02
pr. km.^ Herredet, som svarer til T. sogn af Lødingen
prestegjeld, omfatter den østlige del af Tjeld øen og
fastlandet nord for Tjeldsundet og øst for
Hamsundet. Fjeldene naar høider paa 1000 m. (Troldfjeld
paa Tjeldøen). Den væsentligste bebyggelse er langs
begge bredder af Tjeldsundet. Af arealet opgives 4.84
km." at være aker og eng, 20.60 km.^ skog, 4.94 km.^
ferskvand; resten er udmark, snaufjeld og myr. Der
opgives at være 2622 maal udyrket til dyrkning skikket
jord; 1901—07 nyopdyrkedes 204 maal. Vigtigste
næringsvei er jordbrug, fiskeri. Et meieri. T. sparebank,
oprettet 1908. Antagen formue 1910 310100 kr.,
indtægt 157 230 kr.
Tjeldsundet, det lange krogede, i den midtre del
ganske smale sund, som skiller Hinnøen fra Tjeldøen
og fastlandet i syd. Gjennem T., som med sin sydlige
del ligger i Nordlands amt og sin nordlige del i Tromsø
amt, gaar den vanlige dampskibsled.
Tjeldøen, 191.57 km.^ stor bjergrig ø i Nordlands amt
paa grænsen mod Tromsø amt. Paa øen boede i 1910
864 mennesker spredt langs kysten i 132 huse. T. er i
Tizian: Selvportræt. (Prado, Madrid.)
nord og n. v. skilt fra Hinnøen ved Tjeldsundet (s. d.), i
øst er den ved det trange og grunde Ramsund skilt
fra fastlandet og i syd ved den brede aabne Ofotfjord.
Tjener el. tyende kaldes en person, som for et
bestemt omforenet, længere tidsrum, altsaa ikke blot
som dagleier, har stillet hele sin arbeidskraft til en
andens (husbondens, herrens el. herskabets) tjeneste.
Tjenerforholdet er et forhold af underordnethed,
afhængighed. Som regel skal t. have kost og ophold hos
sin husbonde, hvortil kommer en større el. mindre paa
forhaand fastsat løn. T. er forpligtet til efter evne at
deltage i ethvert inden huset og dets arbeidsomraade
forefaldende arbeide. I Norge savnes endnu en alm.
lov om t.- el. tyendeforholdet; sager mellem herskab og
t. behandles ved politiret. Som regel er de gjensidige
forpligtelser i forholdet vedtaget af parterne i
kontraktmæssig om end løs form, ofte symbolsk betegnet ved,
at t. ved afslutningen modtager saakaldte «fæstepenge»
sjm tillæg til lønnen.
Tjerne, herregaard i Ringsaker
herred, Nordre Hedemarkens
sorenskriveri, Hedemarkens amt, af 76
skyldmark størrelse. Opr. en adelig
sædegaard, der i 15 og 16 aarh.
tilhørte de norske adelsætter Kamp og
Kruchow og senere forskjellige
danske adelsmænd, hvoriblandt general
Jørgen Bjelke til Hovindsholm. Det
gaarden tidligere tilhørende svære
jordegods, 16 skpd. tunge og 43
huder, er nu forlængst frasolgt. Den
nuværende eier er fhv. statsraad
Wollert Konow.
Tjernhulstind, 2333 m. høi spids
tind syd for Gjende, Jotunheimen.
Snefyldte botner paa nord- og
sydsiden.
Tjodolf Ârnorsson, isl. skald,
kom under Magnus den gode til
Norge og blev senere hirdskald hos
Harald Haardraade, til hvis ære han
bl. a. digtede «Sexstefja» (1065). T. A.
hører til de ypperste hirdskalde.
Tjodolf fra Hvin levede paa
Harald Haarfagres tid, før og efter
900. T. deltog i Haralds krigstog og
fostrede som ældre en af kongens
sønner. Hans hoveddigte er det i historisk og
sagnhistorisk henseende vigtige «Ynglingatal» (s. d.) samt
«Haustlçng», som han digtede om billederne paa et
skjold, han modtog som gave; digtet, som er af
mytologisk indhold, er for en stor del bevaret i Snorres edda.
Tjodrek Munk (lat. Theodricus monacus), i
Nidar-holms kloster, levede i sidste halvdel af 12 aarh.,
forfattede i tiden mellem 1177—87 «Historia de antiquitate
regum Norwagiensium», som hører til de vigtigste latinske
kildeskrifter til Norges ældste historie. Skriftet, der er
forfattet paa godt latin og bygger paa skaldekvad og
historiske traditioner, er dediceret til erkebiskop Øistein.
Det gaar fra Halvdan Svarte til Sigurd Jarsalfarers død.
Udg. af G. Storm i «Monumenta hist. Norw.» 1880.
Tjostulv Åalessøn, lendemand i Viken, indsat af
Sigurd Jorsalfarer, traadte efter hans død i Harald Gilles
tjeneste og blev senere formynder for kong Inge. I
slaget ved Minne (1137) bar han den endnu spæde kong
Inge i barmen, deltog ogsaa i slaget ved Holmengraa
(1139). T. A. var æret for sin ubrødelige troskab og
offervillighed.
Tjotta-ætten nedstammede fra Berdlu-Kaare og hans
søn Eyvind Lambe. Eyvinds sønnesøn var Eyvind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
