Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Torvbriketter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1595
Torvstrø—Totak
1596
v. Platens ordre. Begivenheden vakte sterk forbitrelse,
særlig mod grev Platen.
Torvstrø tilvirkes af mosetorv (jfr. Myr), som stikkes
om høsten i rektangulære, tynde skiver. Disse faar ligge
udbredt paa myrfladen vinteren over og fryser derved
delvis sønder, saa at de senere har lettere for at tørre og
bliver mere porøse. Strøtorven kan derpaa tørres tidlig
om vaaren, medens myren som oftest endnu er saa
opfyldt af tæle, at stikning ikke kan finde sted.
Tørringen foregaar enten ved, at strøtorven reises og stables
paa myroverfladen eller ved at oplægges i særskilte hesjer.
Naar strøtorven er blevet tør, bliver den sønderrevet og
sigtet. Det grovere emballeres til torvstrøballer og det
finere til torvmuldballer. Ved de smaa torvstrølag
(s. d.) bliver t. sjelden sigtet og emballeret, men kjøres
tilgaards i løst maal, eller strøtorven sønderrives paa
gaardene med alm. pigmaskiner eller særskilte
torvstrø-rivemaskiner. Til gaardsbrug anvendes mangesteds
harve-strømetoden, hvorved den tørlagte myroverflade harves
op, saa at de løsrevne torvsmuler hurtig tørrer af sol
og vind, hvorefter t. indskrabes. Man faar saaledes t.
færdigt med en gang, og fremgangsmaaden er billig, men
det er vanskeligt at faa strøet saa tørt, som det bør være.
T. anvendes omtrent udelukkende som strømateriale i
fjøs og stald. Torvstrøindustrien er særlig i de senere
aar gaaet meget raskt fremad. Ved udgangen af 1912
var der i Norge 47 større torvstrøfabriker og 240
torvstrølag spredt over hele landet. [Litt.: O. T. Bjanes,
«Om torvstrø^ (1905); U. Sverdrup, «Om myren og dens
udnyttelse» (1907).]
Torvstrølag er bygdesammenslutninger eller
aktieselskaber paa gjennemsnitlig 2000 kr. Gaardbrugerne tegner
aktier efter antal kreaturer og faar sig om høsten anvist
et efter aktierne tilsvarende antal m.® torvstrø, der leveres
til produktionsprisen.
Tory og whig [tå’ri, wig], navne paa de to ledende
engelske partier i 17—19 aarh., opr. opstaaet som
øgenavne. Som partinavne stammer ordene fra tiden kort
før 1681. Begge partier har sine rødder i borgerkrigene
midt i 17 aarh. og beholdt gjennem tiderne sine
hovedegenskaber, t. som støttende en sterk kongemagt, w.
hævdende parlamentets rettigheder (se E n g 1 a n d, historie).
I sidste halvdel af 19 aarh. gaar benævnelserne af brug
og erstattes af konservativ og liberal.
Tosca, opera af Puccini.
Toscana (Toskana), Italien, landskab, som strækker
sig fra det Tyrrhenske hav (mellem Ligurien og Latium)
over Apenninkammen (til Emilia, Markerne og Umbrien) ;
24105 km.^ 2 700 000 indb. Det deles i provinserne
Firenze, Lucca, Pisa, Siena, Arezzo, Grosseto, Livorno,
Massa e Carrara. T. indbefatter det meste af den
Etruskiske Apennin (Monte Gimone 2165 m.), Arnos og (den
sydlige) Ombrones dalfører samt Val di Chiana. Til T.
hører ogsaa øerne udenfor, det saakaldte Arcipelago
toscano (Elba, s. d., m. fl.). T. er et frugtbart aasland
med talrige gamle byer paa høiderne eller dalskillene.
Med undtagelse af de myrlændte Maremmer, hvor
malariaen holder til, er landskabet sundt. T. har altid
udmerket sig ved et blomstrende næringsliv. Ogsaa
i nutiden drives her et rationelt jordbrug, der faaes
rig høst af vingaardene og olivenlundene, kvægavlen
staar høit, Livorno er en af Italiens første handels- og
skibsfartsbyer, og industriel virksomhed mødes
overalt, særlig høit udviklet i Florens, hovedbyen. De
vigtigste tilvirkninger er silke, straahatte, guldsager,
majolika. Endvidere drives bergdrift paa kobber, bly, sølv
og (Elba) jernmalm. Talrige vel vedligeholdte veie, et
tæt jernbanenet og flere sporveie gjennemskjærer landet.
— Historie. T. var i oldtiden beboet af den
gaade-fulde folkestamme etrurer eller tusker, som har givet
landet dets to navne, Etrurien og Toscana, men
blev allerede tidlig undertvunget af romerne. Efter det
vestromerske riges undergang hørte T. til forskjellige
stater og blev tilslut et eget, selvstændigt markgrevskab;
den sidste markgrevinde, Matilde, pave Gregor VII’s
veninde, testamenterede 1115 landet til pavestolen, men
der blev strid om arven, og de enkelte byer i T.
(Florens, Siena, Pisa, Lucca, Arezzo) gjorde sig uafhængige,
I de følgende aarhundreder øgede Florens’ magt stadig,
indtil den under familien Medici blev herre over hele
T., som 1569 blev gjort til storhertugdømme. 1737
uddøde familien Medici, og T. gik over til Franz Stefan af
Lothringen; som keiserinde Maria Teresias mand blev
denne 1745 valgt til tysk keiser, og T. kom under
øster-rigsk styre. Napoleon omdannede T. til «kongeriget
Etrurien», men indlemmede det 1808 i keiserdømmet
Frankrige og lod det styre af sin søster Elisa Bacciochi
og hendes mand. Efter Napoleons fald kom T. igjen
under storhertuger af huset Habsburg, en republikansk
opstand i Livorno 1848 blev dæmpet ved østerrigsk
hjælp, og det reaktionære habsburgske styre blev igjen
indført og skjærpet. Da krigen 1859 mellem Østerrige
og Sardinien brød løs, blev der opstand i T., en
nationalforsamling udtalte sig for sammenslutning med Sardinien^
og ved en folkeafstemning i mars 1860 blev dette
vedtaget med 386 000 stemmer mod 15 000. Fra 1860—70
var Florens hovedstad for det nye kongerige Italien.
Tose, Tosekilen, se Torsø, Torsøkilen.
Tosenfjorden, 35 km. lang, dyb fjord, arm af
Bindalsfjorden sydligst i Nordlands amt.
Toskana, se Toscana.
Toskäneren, se Florentineren.
Tostào (flert. tos toes, portugisisk og brasiliansk
sølvmynt = 80 reis, ca. 40 øre. (Se pi. Mynter II.)
Toste Godvinssøn, jarl over Northumberland, blev
fordrevet af indbyggerne og forlod England. Da broderen
Harald 1066 blev konge efter Edvard Confessor, søgte
T. G. forbund med hans modstandere; det lykkedes ham
at bevæge Harald Haardraade i Norge til det store
Englangstog 1066. Herunder faldt T. G. i kampen ved
Standford bridge s. a.
Tostrup, Jacob Ulrich Holfeldt (1806—90), n.
gravør og guldsmed. Fik sin uddannelse som
haand-verker i Bergen, St. Petersburg og Kbh., grundlagde 1832
en juveler- og guldsmedforretning i Kra., som
efter-haanden blev en af landets største og ledende paa sit
omraade. T. begyndte 1860 tilvirkning i stor maalestok
af nationale filigransarbeider.
Tostrup, Oluf (1842—82), søn af J. U. H. T. Blev
udlært i faderens forretning og fra 1862 i Berlin, Paris
og Kbh., hvorefter han 1865 indtraadte som medarbeider,
fra 1870 som kompagnon i faderens firma, hvis
virksomhed han ved sin idérigdom og initiativ førte yderligere
frem, ligesom han satte spor efter sig i forskjellige grene
af norsk kunstindustri, navnlig paa ornamentikens
omraade. 1880 overtog han firmaet. Levende interesseret
for Kunstindustrimuseet lagde han grunden til dettes
bibliotek ved rige testamentariske gaver.
Tostrøgen, se Oktav.
Tot (sjøudtr.), stram.
Totak, 38.50 km.- stort, langstrakt vand i den
nordvestlige del af Telemarken. T., som ligger i en høide af
685 m., har en største dybde paa 250 m. T. har afløb
gjennem Toke, som modtager en række tilløb fra vest
(ViDjeelven, Rokkeelven, Botnedalselven), før den ved
Dalen hotel falder ud i vestenden af Bandak. Flere
betydelige vandfald i den nordlige del (Hyllandsfoss 89 m.);
i den sydlige stryger den jevnt gjennem det trange,
vilde, syd—nord-gaaende Tokedalføre. Nedslagsdistrikt
5321 km.^ Hovedvasdraget opgives for tiden (1913) at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
