Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Total ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1599
Toverud—Tradition
1600
intet ad historisk vei. I 17 aarh. er sagnene om T.
urigtig blevet henført til Valdemar Atterdags tid.
Toverud, gaard i Urskog prestegjeld. Efter at have
drevet et à to fiendtlige kompanier østover tog den
norske major Weiby stilling her 19 april 1808 med tre
kompanier af Oplandske infanteriregiment, tre
kompanier grenaderer af andet Akershusske og Telemarkske
infanteriregimenter samt 40 dragoner. Weiby lod en
del af sin styrke tage front mod øst mod den svenske
oberst Schwerins hovedstyrke ved Haneborg og med
resten mod vest for at afskjære oberstløitnant grev
Mörner, som med et detachement svenske husarer og
grenaderer var fremsendt til besættelse af Blaker skanse.
Da Mörner ud paa natten til 20 april søgte tilbage til
hovedstyrken ved Haneborg, blev han stanset af Weiby
og maatte efter nogen kamp overgive sig med seks
officerer, tre underofficerer og 112 mand.
Tovingede, se Fluer.
Tower [iau’d] (the T. of London), England, gammel
fæstning ved østhjørnet af City of London, paa en lav
høide, Tower Hill. T. indeslutter kaserner, og i T.
opbevares kronjuvelerne. Den ældre del, the White T., er
bygget 1078, og var i middelalderen ofte kongssæde.
Indtil 1820 gjorde det tjeneste som statsfængsel, er nu
museum og arsenal. T.s historiske interesse knytter sig
til dets berømte fanger (f. eks. Henrik VIH’s dronninger
Anna Boleyn og Katharine Howard, Walter Raleigh,
Jane Grey). Henrettelserne fandt sted baade indenfor T.
og paa T. Hill. Det nuværende vagthold, yeomen of the
guard («beefeaters>) bærer den gamle Tudordragt.
Township [tau’nsip] er i England navnet paa et
bydistrikt eller en bykommune, men det kan ogsaa betyde
byraadet. I Amerika er det en del af et «county», eller
en hovedafdeling af opmaalt land (tilhørende staten) med
en størrelse af 36 eng. kvadratmil = 23040 acres eller
omtr. 93 km.^ En t. deles igjen i 36 sections à 640
acres eller omtr. 2.5 km.^, og disse igjen i fjerdedels
sections à 160 acres.
Townsville [tau’nzvil], by i Australien, Queensland,
ved Stillehavet, paa omtr. 19° s. br., 15 500 indb.
Udgangspunkt for jernbaner til det indre.
Toxïner, se Toksiner.
Toynbee [tåi’nbi], Arnold (1852—83), eng.
socialreformator, foregangsmand for universitetsdannelsens
udbredelse i folkets brede lag (University extension),
bosatte sig 1875 i Londons arbeider kvarter Whitechapel
for at virke blandt de lavere befolkningsklasser, men
overanstrengte sig og døde endnu før han var kommet
rigtig igang. Hans efterladte «Forelæsninger over det
18 aarh.s industrielle revolution» (1884) er interessante.
Toynbee Hall [tåi’nU hål] er et 1884 efter initiativ
af presten Samuel A. Barnett grundlagt folkeuniversitet
i Londons østend. Ved anstalten drives sociale studier
og undervisningsvirksomhed i Arnold Toynbee’s aand.
Traad, se Garn samt Jerntraad, Metaltraad.
Traadglas er glas, som indeholder et grovmasket net
af metaltraad inde i massen. Plader af t. anvendes til
tage for overlys. De fremstilles ved, at flydende glas
fra smelteovnen heldes ud over et plant støbebord,
hvorefter det opvarmede net ved hjælp af en valse trykkes
ned i massen, medens denne endnu er seigtflydende.
Ogsaa gjenstande fremstilles af traadglas, saaledes
lampeglas og inddampningsskaaler. De sidste fremstilles oftest
ved presning i form, de første ved blæsning i form, hvori
metalnettet paa forhaand anbringes (se Glas). T. er
langt modstandsdygtigere end alm. glas saavel mod stød
som mod pludselig temperaturforandring.
Traadkølle (typhula), smaa soppe, besiegtet med
fingersop. T. begynder som snylter og danner sklerotier
paa vertplanten, disse er kugle- eller skiveformede, ud-
vendig først hvide, saa gule, brune eller sorte. Fra
sklerotiet vokser det spinkle, traadformede, oftest hvide
frugtlegeme frem, som er ten- eller valseformet i spidsen.
Mange arter. Paa kaalplanter findes t. gyrans, hvis
hagl-store sklerotier udvikles i vertens blade og stængler; det
hvide, 2 cm. høie frugtlegeme vokser først frem efter
overvintring. Andre arter har sine sklerotier paa
nedfaldne, raadnende blade af forskjellige trær, saaledes
t. scutellata, som især findes paa poppelblade.
Traadløs telefonering, se Telefonering uden
traad.
Traadløs telegrafering, se Telegrafering uden
traad. (Jfr. Radiotelegrafi.)
Traadorme. Navnet bruges dels om de egte
rundorme (nematoderne), dels om en familie af disse,
filarierne (se F i 1 a r i a).
Traadspore (gymnadenia conopea), en orkidé, indtil
V2 m. høi, med 3—4 haandformig delte rodknolder,
glat stængel med linjelancetformede blade og tæt og
mangeblomstret aks. Blomsterne fioletrøde, vellugtende,
de tre opadvendte blomsterdækblade slutter hjelmlignende
sammen, sporen traadformet, hvoraf plantens navn.
Vokser paa lidt fugtige enge og bakker og forekommer
i alle dele af Norge.
Traadstifte, se Stift.
Traadtrækning, se Trækning.
Trace (mat.), se Spor.
Trace, se Grundrids.
Tracéring, se Jernbaner (bd. IV, sp. 740).
Traché, trachégjeller, se Insekter (bd. IV,
sp. 532).
Tracheïtis, se Luftrørsbetændelse.
Tracheotomï, en operation, ved hvilken luftrøret
(trachea) aabnes, naar luftpassagen er stanset ved en
lidelse, f. eks. difteri, i struben. Naar luftrøret er aabnet,
indlægges et rørformet apparat, kanyle.
TracWmdæ, se Fjæsing.
Trachom, se Øienbetændelse.
Trachymedüser, se Hydrozoer.
Trachy’t er en eruptiv, til syenit svarende porfyrisk
gang- eller dagbergart af tertiær eller yngre alder.
Tilsvarende ældre bergarter kaldes syenitporfyrer. Den
har en finkornig til tæt grundmasse bestaaende af
feld-spat (mest sanidin), augit, magnetjern, glas, hvori
ind-sprængninger af sanidin og plagioklas, hornblende, augit,
biotit. T. danner gange, strømme, dækker og kupper
(Ungarn, Siebengebirge, Auvergne, Italien o. a. st.).
Trade-mark [tred-mådk] (eng.), handels-fabrikmerke
for at betegne, at varer, som bringes i handelen,
hidrører fra en bestemt person (sælger, fabrikant).
Tradescantia, planteslegt af familien commelinaceæ,
af hvis arter nogle er yndede prydplanter, saaledes
t. viridis, som er en almindelig stueplante for ampler,
blomsterborde etc. Dens lange, nedhængende stængler
bærer egformede, friskt grønne, noget glinsende blade.
En nærstaaende art er t zebrina, hvis blade ligner
fore-gaaendes af form, men er purpurfarvede paa undersiden,
og paa oversiden grønne med to brede sølvagtige
længdestriber. T. virginica dyrkes mest i haver, den har
græs-lignende blade paa den oprette stængel og blaa eller
røde blomster.
Trade-union [tréd-jûnidn], eng. betegnelse for
fagforening (s^ d.).
Tradition (lat,, «overlevering») betegnede hos jøderne
paa Jesu tid en række religiøse, rituelle og moralske
bud, som man tillagde væsentlig samme betydning som
Moseloven. I det nye testamente bruges t. om apostlenes
mundtlige og skriftlige undervisning. Efterhaanden lærte
kirken, at aabenbaringen var givet dels i de
nytestamentlige skrifter, dels i den mundtlige t., som gik til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
