Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Transgression ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1607
Transversal—Trappî’ster
1608
(ca. 40 mill. kr.). Derfor næsten dobbelt saa stor
udførsel som indførsel. Hovedstad Pretoria, siden 1909
tillige sæde for den Sydafrikanske unions regjering. —
Historie. T.s historie begynder med boernes
udvandring fra Kapkolonien i 1836, da de første boere
krydsede elven Vaal og der stødte sammen med de
indfødte. Efter en række kampe, dels med de indfødte og
dels med engelskmændene (se Natal) blev der 17 jan.
1852 afsluttet en overenskomst kjendt under navnet
Sand River-konventionen mellem engelskmændene paa
den ene side og boerne under deres fører Pretorius (s. d.)
paa den anden. I en længere aarrække havde nu T.
fred udad, men indad var forholdene urolige. 1877
paakaldte boerne engelsk hjælp, men resultatet blev
istedet, at T. blev annekteret af England. 1880 reiste
boerne sig mod England, og efter seieren ved Majuba
Hill (s. d.) 1881 blev der sluttet fred i Pretoria s. a.,
nærmere udformet i London 1884. T. antog da navnet
den Sydafrikanske republik. De store guldfund
omkring Witwaters Rand 1886, som ledede til
grundlæggelsen af Johannesburg (s. d.), førte til, at der
efter-haanden opstod en række nationale (se Uitlanders),
sociale og økonomiske spørsmaal, som først førte til
Jamesons raid (s. d.) og senere til Boerkrigen (s. d.).
Efter Boerkrigens afslutning blev T. først styret som en
kronkoloni med Lord Milner (s. d.) som generalguvernør.
I 1906 fik det selvstyre, og general Botha (s. d.) blev
1907 ministerchef. Den 31 mai 1910 stiftedes den
Sydafrikanske union (s. d.).
Transversal (mat.^ d. s. s. overskjæringslinje. En
parallel-t. i en trekant er en ret linje, som er parallel
med én side og skjærer de to andre.
Tranøy, herred i Tromsø amt, n.ø. for Harstad,
481.74 km.2 med 1789 indb. (1910); 3.92 pr. km.^
Herredet, som svarer til T. sogn af T. prestegjeld, ligger
paa sydøstsiden af den store ø Senjen. Flere mindre
fjorde og poller skjærer ind i landet. Ikke synderlig
høie fjelde (Stenskartind i sydvest 840 m.), mange vande.
Af arealet opgives 7.02 km.^ at være aker og eng, 86.59
km.^ skog, 17.21 km.^ ferskvand; resten er snaufjeld og
myr. Der opgives at være 18 012 maal udyrket til
dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 273 maal.
De vigtigste næringsveie er fædrift og fiskeri. Fisket
foregaar væsentlig udenfor herredets grænser.
Jernforekomster tilhørende Nordisk grubekompani ; prøvedrift.
T. sparebank, oprettet 1901. Antagen formue 1910
428100 kr., indtægt 184460 kr.
Trap, Jens Peter (1810—85), d. topografisk
forfatter; hovedverk: «Statistisk-topografisk beskrivelse af
kongeriget Danmark» (5 bd., 1856—60), den første
moderne større beskrivelse af Danmark (3 udg. 1898—1906).
Desuden udgav T. 1861—64 en beskrivelse af
hertugdømmet Slesvig (ny udg. forberedt 1913).
Trap kaldes tildels dækker af basalt o. 1. eruptivmasser,
der danner plateauer, som falder af i trappelignende
afsatser^ T. har stor udbredelse paa Island og Færøerne.
Träpa natans, hornnød, «vandnøden vandplante
af familien haloragidaceæ. De nedsænkede blade er
haarfint delte, de svømmende derimod rudeformede og
takkede, og deres stilke er opblæst paa midten.
Blomsterne enlige, frugterne saa store som en kastanje og
udstyret med fire kegleformede torne. Forekommer hist
og her i Mellem- og Syd-Europa.
Trapani (Drepanon, s. d.), Italien, hovedstad i prov.
T., paa vestkysten af Sicilien; 59000 indb. (1911). Stor
udførsel af salt (salt«haverne» langs kysten sydover til
Marsala producerer 200000 tons aarlig. Skibsbyggeri,
koralindustri. Norsk vicekonsulat.
Trapez, et i gymnastiken anvendt apparat, der bestaar
af en rund træstang, fæstet til to parallele tauge.
Trapez (mat.) er en plan firkant, som har to parallele
sider. Fladeindholdet er lig den halve sum af de
parallele sider multipliceret med deres afstand.
Trapezu’nt (Trebizonde), by i Lilleasien, hovedstad i
vilajetet af samme navn (32 400 km.^ med omtr. 1 mill,
indb.), ved Sortehavet, 150 km. vest for den russiske
grænse, 50—60 000 indb. T. er meget vigtig for handelen
mellem Europa og det vestlige Asien ; varerne bringes ved
karavaner fra det indre og udføres ved faste
dampskibs-linjer (tyrkiske, franske, østerrigske) til forskjellige
Mid-delhavsbyer. Dog har Batum i de senere aar overfløiet
T. — Byen blev anlagt af grækere omkr. aar 700 f. Kr.
Den var længe hovedstad for et eget græsk keiserdømme,
hvis sidste keiser i 1461 overgav sig til tyrkerne.
Trappe. For at opnaa en bekvem forbindelse mellem
en bygnings forskjellige etager anbringes t., hvis form
og konstruktion forøvrigt er af meget forskjellig art.
De konstrueres i træ, jern, sten, beton etc. og deles som
oftest ved afsatser (reposer) i flere løb. Man har rette,
svungne og spiralformede t. Naar de er anbragt mellem
vægge, er de paa siden afgrænset ved et gelænder, der
ligeledes udføres i de forskjelligste materialer og former.
Forat en t. skal være bekvem, skal der være et bestemt
forhold mellem trinenes høide og bredde. Særlig ved
svingtrapper maa det paasees, at dette forhold ikke
bliver for uheldigt ved løbets indre og ydre del.
Trappegavl, benævnelse paa en gavl, hvis sider stiger
opover i trappeform. De blev hyppig anvendt ved
middelalderlige bygverker, særlig i de egne, hvor man
anvendte telgsten til bygningernes ydre.
Trapper (otididæ), familie af vadefugle (s. d.). Nebbet
er kortere end hovedet, ret og med en indskjæring bag
overnebbets spids, som er nedadbøiet. Vingerne er store,
stjerten afrundet. Benene middels lange, sterke, med
korte, brede fortær, hvis klør er brede og afrundede;
bagtaaen mangler. Trapperne er store eller middelsstore,
tungt byggede steppe- eller ørkenfugle, som ligner
hønsene i levevis. De flyver
tungt, men kan springe
meget hurtig. Om høsten
samler de sig i store flokke
og streifer omkring. Deres
farver er oftest gulbrune,
flekket eller vatret af sort.
De lever i polygami og
hannerne, som er betydelig
større end hunnerne, har
specielle fjærprydelser og
udfører under
parringstiden et slags «spil».
Trappernes hjem er
Sydøst-Europa, Afrika og Asien,
én art i Australien.
Herhen 12 slegter med ca. 30
arter, hvoraf tre arter
tilhørende siegten of is forekommer i Norden. — Den
store trappe (o. tarda) er ca. 1100 mm. lang; hunnen
meget mindre. Paatruffet bækkende i Sverige, men er
ikke iagttaget hos os. — Den lille trappe (b. tetrax)
er ca. 445 mm. lang. Arten er én gang paatruffet i Norge.
Trappeskive eL trappehjul er remhjul, som kan
tænkes sammensat af flere hjul med forskjellige
diametere. Man benytter stadig to t. i omvendt stilling,
saa at en rem lagt over hjulene, ved at flyttes fra én
afsats til en anden, vil overføre bevægelsen under
forskjellige omsætningsforhold, saa at den drevne aksels
om-dreiningstal forandres, naar remmen flyttes. (Se Rem.)
Trappî’ster kaldes efter moderabbediet la Trappe
i Normandiet den skjærpede Cistercienserorden, der
stiftedes ca. 1140 af grev Rotrou de Perche. Deres ordens-
Den store trappe fotis tardaj.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
