Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trondhjems befæstninger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1633 Trondhjems befæstninger—T.s domkirke 1634
ligger paa Baklandet, ret overfor den sydlige del af
Brat-øren. Udenfor Bratøren og Ilsviken er to store moloer.
Jernbanelinjen gaar i tunnel under Nidareid og paa tre
jernbroer i havneanlægget. T., som oprindelig hed
Nidaros, er anlagt 997 af Olav Trygvessøn, der ved
Nidelvens udløb (os) byggede en kongsgaard og en
kirke. Den ældste by forfaldt imidlertid snart, men
den blev paany anlagt af Olav den hellige 1016. Det
gamle Nidaros havde ingen stor udstrækning, og dets
handel har nepps været synderlig stor opigjennem
middelalderen. Sin væsentligste betydning havde byen
som sæde for erkebiskopen. Hyppig boede ogsaa de
norske konger her. Omkring aar 1300 antages der at have
været 10—12 kirker og klostre, hvoraf de tre laa udenfor
den daværende by (Bakke nonnekloster paa Baklandet,
Helgesæter (Elgesæter) kloster paa Øen og Nidarholm
kloster paa Munkholmen). I krigshistorien saavel i
borgerkrigene som i krigene med Sverige har T. spillet en
betydelig rolle. Specielt nævnes slaget paa Kalvskindet 1179
og paa Ilevolden 1180. 1504 blev byen besat af svenskerne.
1658 (Roskildefreden) blev den afstaaet til Sverige, som
besatte byen med svenske tropper. Den blev dog
gjenerobret af nordmændene samme aars høst. 1718 stod
Kart over Trondhjems omegn.
Armfelts korps foran T.s mure. Nogen egentlig
beleiring foretoges dog ikke, og som følge af begivenhederne
paa den sydlige krigsskueplads maatte Armfelt rykke
ud af landet med uforrettet sag. Da den sidste
erkebiskop Olav Engelbregtssøn 1537 maatte forlade landet,
tabte T. sin betydning som sæde for landets erkebiskop.
Omtrent samtidig herjedes den ogsaa af en voldsom
ildebrand, som bidrog til at knække byen. Store
ildebrande herjede senere gjentagne gange T. (1599, 1685,
1708, 1742, 1788). I 16 aarh. fæstnedes det nuværende
bynavn T., som opr. betegnede den omliggende landsdel,
istedetfor det ældre Nidaros. 1769 havde T. 7478 indb.,
1801 9000, 1855 16 012, 1891 29 162. T. havde tidlig
handelsforbindelse paa Lofoten, Island og Grønland.
Efterhvert gik dog denne handel over til det Hanseatiske
kontor i Bergen og senere (i 16 aarh.) til hollænderne.
117 aarh. voksede dog T.s handel, særlig ved indflyttede
kjøbmænd fra Tyskland, England og Holland, men
kon-kurrancen med Bergen var fremdeles vanskelig at klare.
Ved 19 aarh.s begyndelse havde byens handel en
blomstringsperiode, og siden har handel og omsætning med
vanskelige perioder indimellem stadig gaaet frem.
Eftersom kommunikationerne er bedret ved jernbaner
(Røros-banen, Merakerbanen, Hell-Sunnanbanen) og
dampskibsforbindelser, er handel og omsætning stadig øget.
Bergverker og industrielle bedrifter i omegnen har bidraget sit,
og T. staar nu som det nordenfjeldske Norges driftigste
52 — Illustreret norsk konversationsleksikon. VI.
handelsby, og mere og mere trækker den trafiken fra
Nord-Norge over til sig. Handelsflaaden bestod pr. 1 jan. 1911
af 86 dampskibe paa tiis. 51823 tons og 29 seilskibe paa
4667 tons. Udførselen, som væsentlig bestaar af trælast,
træmasse, cellulose, fisk, svovlkis og kobber, beløb sig 1911
til en værdi af 21588 600 kr. Toldindtraderne var samme
aar 5 278 724 kr. Byen har vandverk, gasverk,
elektrici-tetsverk, brandvæsen og et udviklet elektrisk sporveisnet.
Bygningernes assurancesum var 1911 77 548 820 kr. Den
antagne formue for 1910 var 57 622 000 kr., indtægten
19161 640 kr. Der er 11 banker, deraf en filial af Norges
bank, og to bankierforretninger. Der udkommer en række
aviser, ialt 14 (1910), hvoriblandt «Trondhjems
adresseavis», «Dagsposten», «Nidaros», «Ny tid». Efter
fabriktællingen i 1909 var der ialt 99 industrielle bedrifter,
som tiis. beskjæftigede 5127 arbeidere. — T. har eget
teater, kunstindustrimuseum, Videnskabsselskabets
museum og et fiskerimuseum. Udenfor den egentlige by,
ved Ilsviken, desuden en biologisk station. Foruden den
Tekniske høiskole, den lavere tekniske skole og
katedralskolen er der en række private skoler og
specialskoler (to døveskoler, to husflidsskoler, sløid-, handels-,
maskinist-, styrmands- o. a. skoler), handelsgymnasium
er (1913) under oprettelse; otte folkeskoler. T. staar ved
Rørosbanen i forbindelse med Kra. (Dovrebanen er under
bygning), ved Merakerbanen i forbindelse med Sverige,
ved Hell-Sunnanbanen, som nu er besluttet forlænget
til Grong og Namsos (senere til Nordland), med
Indherreds-bygderne. En livlig dampskibstrafik sætter T. i
forbindelse med kysten nordover og sydover. Fra T. vælges
fire stortingsrepræsentanter. Omegnen er vekslende og
vakker. I vest Graakallen (556 m.) med turisthytte paa
toppen og Fjeldsæter sanatorium længere nede. Straks
syd for byen danner Nidelven de prægtige vandfald Øvre
og Nedre Leirfoss, hvorfra byen henter sin forsyning med
elektricittt. (Se plancher Trondhj em.)
Trondhjems befæstninger (eller Agdenes
befæstninger), moderne anlæg ytterst i Trondhjemsfjorden ved
Brettingnes og Hysnes paa østsiden og Hambaaranes paa
fjordens vestside.
Trondhjems domkirke, Kristkirken, Norges gamle
erkebiskopskirke, er opført paa det sted, hvor Olav den
helliges lig blev jordet efter slaget paa Stiklestad. Den
første kirke paa stedet blev anlagt af Olav Kyrre omkr.
1075 og var landets første biskopskirke. Af dette enkle
anlæg er nu intet tilbage. Efter erkebispedømmets
oprettelse (1152) blev der brug for en større kirke, bl. a.
for at rumme den stadig voksende Olavs-dyrkelse. Det
var den tredje erkebiskop, den kraftige Eystein
Erlends-søn, som begyndte opførelsen af den store katedral.
Under ham blev først tverskibet bygget, senere
skrudhuset eller sakristiet, og endelig (efter hans
Englandsophold) blev ogsaa koret med oktogonen paabegyndt
1183. I 1248 blev fundamentet for skibet lagt, og
opførelsen af denne bygningens mægtigste del med den
store billedfront mod vest skred jevnt frem, saa at hele
kirken vel har staaet færdig omkr. 1320. Den var da
den største og pragtfuldeste kirkebygning i Norden.
Kirkens længde er 102 m., dens bredde 50 m., og høiden
indvendig i skibet under hvælvets topgrat har været nær
21 m. I hovedtrækkene viser kirkens plan et regulært
udviklet anlæg, med tredelt skib og kor; tverskibet er
enkelt, men udvidet ved tilbygning af to større og to
mindre kapeller mod øst. Planens største særegenhed
er oktogonen med den pragtfulde, gjennembrudte
skjerm-væg under korbuen. Rundt oktogonen strækker sig en
omgang med tre tilliggende smaa kapeller. Ved det
søndre findes St. Olavs brønd, som sprang frem ved det
sted, hvor Olav først blev gravlagt. I oktogonen stod
hovedalteret, og over det Olavs-skrinet med Olav den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
