Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tronfjeld ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1637
Tronfjeld—Trosteslegten
1638
er den, der ifølge den gjældende tronfølge har ret til
regjeringen efter dens øieblikkelige indehaver.
Tronfjeld (Tron), 1663 m. høit, kegleformigt fjeld
øst for Glommen i grænsen mellem Lille-Elvedalen og
Tyldalen i Østerdalen. I sydheldet sætergrænden
Tronsvangen. Kobbergruber.
Tronfølge, se Trone.
Tronhimmel. Skikken at spænde et klæde, en
himling, over spisebordet og bordgjesterne for at hindre, at
smuds og insekter faldt ned fra loftet, er meget
gammel og var i alm. brug til ud i 16 aarh. Fyrstelige
personer og ambassadører havde t. over deres stole, og
enhver betydeligere regjeringshandling maatte foretages
under t. I den katolske gudstjenestes processioner blev
den paa fire stænger haaret over sakramenterne, i
verdslige processioner paa samme maade over fyrstelige personer.
Tronstad, stor gaard paa Hurumlandet, Hurum herred.
T., som nu er delt i to brug med skyld paa henholdsvis
69.57 og 52.87 mark, var tidligere i siegten Huitfeldts eie.
Trontale, statsoverhovedets henvendelse til
nationalforsamlingen ved dennes aabning eller som svar paa
særlig til ham rettede andragender eller henvendelser.
Undertiden oplæses t. af ministerchefen eller et andet
medlem af regjeringen. Denne er altid ansvarlig for en
t.s indhold. Undertiden danner t. udgangspunktet for
en debat, som ofte udformer sig som et generalopgjør
mellem de politiske partier.
Troon [trün], Skotland, havneby, sjøbadested i
Ayrshire, ved ytre Glydefjord, indenfor Arran;
jernbanestation ; 5000 indb. Udførsel af kul. Norsk vicekonsulat.
Trop, i infanteriet og kavaleriet en styrke paa vel
30 mand, som normalt kommanderes, i infanteriet af
en sersjant, i kavaleriet af en løitnant.
Tropakokaïn er fundet i den paa Java dyrkede
koka-plante og fremstilles ogsaa syntetisk. T. er ca. tre gange
mindre giftigt end det alm. kokain (s. d.) og anvendes
omtrent paa samme maade som kokain.
Trope (græ.), overført billedligt udtryk.
Tropeïner, se A tropin.
Tropelaks (characini), en stor familie af
physo-stome ben fiske, omfattende over 300 kj endte arter,
tilhørende omkring 60 forskjellige slegter. De minder
saavel om laks som om karper og kaldes derfor ogsaa
karpelaks. Alle t. er ferskvandsfiske, der bebor Afrikas
og især Amerikas tropiske egne, men frembyder saavel
i legemsform og størrelse som i levesæt store indbyrdes
uligheder. Der findes blandt dem saavel planteædere
som meget glubske rovfiske. Særlig berygtede er flere
arter af sieg terne serrasalmo og pygocenirus (kar i ber,
pirajer). En til siegten erythrinus hørende art (e.
uni-tæniatus), der lever i Guyanas elve, har svømmeblæren
delvis omdannet til en lunge og maa regelmæssig
forsyne denne med frisk luft, hvorfor den snart kvæles,
hvis den hindres fra at komme op over vandet.
Troper, d. s. s. vendekredse (s. d.).
Tropesygdomme er sygdomme, som overveiende
forekommer i og er særlig karakteristiske for troperne,
f. eks. gulfeber, malaria, framboesia tropica, sovesyge og
tropisk dysenteri.
Tropi^kfugle (phaeton), liden gruppe af fugle, som
i det alm. ældre system er stillet sammen med
pelikaner, skarve og havsuler. De har ret, lidt høit neb
med sagtakket kant. Alle fire tær er forbundet med
svømmehud, og de to midterste fjære i halen er meget
lange og næsten uden fane. Der findes tre arter i
tropiske have. De har hurtig flugt og er ligesom sulerne
støddykkere. Lever af fisk og blæksprut; lægger sine
eg paa ensomme klippeøer i oceanerne.
Tropin, se A tropin.
Tropisk, hvad der vedrører troperne.
Tropön, et næringsmiddel, som bestaar af en
tredjedel animalsk og to tredjedele vegetabilsk eggehvide.
Troppau (tsjekkisk Opava), Østerrige, hovedstad i
(østerrigsk) Schlesien, ved Oppa, 250 m. o. h., ved
krydset af grænsejernbanen og linjen over grænsen til
Ratibor; 31000 indb. Tekstil o.a. industri. I T.
monarkkongressen 1820.
Tropper, fællesbetegnelse for de til arméen hørende
militære afdelinger. I det væsentlige bestaar hæren af
mobile t.: infanteri (hovedvaabenet), kavaleri,
felt-(positions-, bjerg-)artilleri og ingeniørtropper, samt sanitet,
intendantur og træn. Stationære t. er
fæstnings-artilleriet.
Tro’ppo, formeget; non t., ikke formeget (mus.).
Tropæolaceæ, frikronet tofrøbladet plantefamilie
med én siegt, tropæolum, saftige urter med spredte,
skjoldformede eller lappede blade og store, tokjønnede,
ensymmetriske blomster i bladhjørnerne. Fem bægerblade,
fem ulige store kronblade, otte støvdragere, bærfrugt
eller kapsel. Hjemmehørende i Amerika, hvor ca. 35
arter, af hvilke endel dyrkes som prydplanter. Hyppigst
dyrket er blomkarse (s. d.).
Tropæolmer kaldes med et fælles navn de
azofarve-stoffe (s. d.), som er dannet af en diazoforbindelse og
et fenol eller et naftol.
Tros, se Træn.
Trosaafoss, to vandfald i Sjoa. Øvre T. (42 m.)
opgives for tiden (1913) at repræsentere 392 eff. hk.,
Nedre T. (11 m.) 298 eff. hk.
Trosartikler, se Apostolisk trosbekj endelse.
Trosbekjendelse, se Symboler og Konfession.
Troslære, d. s. s. dogmatik (s. d.).
Trossachs [trésdks], the, Skotland, er et for sin
naturskjønhed berømt pas i the Highlands, Perthshire,
adkomsten fra the Lowlands til Loch Katrine.
Trossamfund (kirkesamfund, konfession). Den kristne
kirke er efter sin idé kun én, men i historien har den
spaltet sig i en række forskjellige samfund, som først
og fremst adskilles ved forskjelle i trosbekjendelsen
(konfession). De vigtigste t. er det romersk-katolske, det
græsk-katolske, det evangelisk-lutherske og det reformerte.
Trostefugle (tardidæ), familie af spurvefugle (s. d.),
som karakteriseres ved, at tarserne fortil for størstedelen
er dækket af en hel skive, ikke af flere adskilte
tver-plader. Nebbet er temmelig svagt, næseborene nøgne,
mundvikerne med fjærbørster. Vingerne er middels
store med 10 haandpenner. De lever om sommeren af
insekter og andre smaadyr, om vinteren, for de fleste
arters vedkommende, mere eller mindre af bær og frø.
Familien deles i to underfamilier: turdini og cinclini
(fossekaller). Til trostefuglene i engere forstand (turdini)
hører rødstjertslegten, skvætteslegten og
trosteslegten (s. d. art.).
Trosteslegten (turdus), siegt af trostefugle (s. d.).
Nebbet er forholdsvis sterkt bygget med nebryggen bøiet
i hele sin længde, stjerten sortagtig eller graa, temmelig
lang. Overveiende trækfugle, som kommer tidlig og
drager sent væk. I Syd-Norge fanges de i mængde i
doner og sælges sammen med andre smaafugle som
«kramsfugl». De bygger sterke reder af kviste og græs
og udforer dem ofte indvendig med lerjord eller morkent
træ. Hos os 9 arter: Graatrosten (t.pilaris). Hovedet
oventil og paa siderne, halsryggen og overgumpen
aske-graa, oversiden ellers kastanjebrun, ofte med sortagtige
flekker; maven hvid, stjerten sort; længden ca. 263 mm.
Den har en skrattende stemme. — Maaltrosten
natvaken (t. musicus) er oventil, paa vingerne og
stjerten olivenbrun med graa anstrygning, under hvid
med talrige sortbrune flekker, gul under vingen. Stjerten
er olivenbrun; længden ca. 228 mm. Maaltrosten findes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
