Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tsárskoje Seló ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1655
Tsjangsja—Tsjerke’ssien
1656
han en medfødt personlig skyhed og optraadte hyppig som
dirigent baade i og udenfor Rusland. Han var en egte
lyrisk musiknatur og Rusland dybt hengiven. Det slaviske
tungsind klinger især sterkt hos ham, sammen med en
ulægelig personlig smerte. Han var en meget betydelig
symfoniker, overlegen i kontrapunktik,
harmonibehandling og istrumentation. Blandt hans talrige
kompositioner, som omfatter symfonier, orkestersuiter,
ouverturer og megen anden orkestermusik, pianoverker,
kammermusik, balletter, korverker, operaer, sange,
kirkemusik, indtager især cSymfonie pathétique» (nr. 6) og
ouverturen «1812» en meget høi plads. I det hele staar
T. som en af de første tonekunstnere i vor tids musikliv.
Tsjangsja (Ghangsha), by i Kina, hovedstad i prov.
Hunan, ved Siangkiang omtr. 100 km. fra udløbet i den
store sjø Tungting. Aaben for fremmedhandelen, skal
have 230 000 indb.
Tsjang-tsji-tung (1834—1909), kinesisk statsmand;
generalguvernør i Kanton 1884—89, i Wutsjang 1889—
1909. Modstander af Europas materialisme. Indsaa dog
nytten af Europas teknik og staar ved siden af Li Hung
Tsjang som hovedmand i reformerne før 1900 for
industri, trafik og militær. Idéen om Peking-Hankoubanen
skyldes T. Skrev et verk om sine idéer, oversat paa
engelsk: «Chinas only hope» (1901). Kangju-wei (s. d.)
byggede 1898 paa T.s idéer.
Tsjataldsja, by og sandsjak (mutessarifat, 1900 km.^,
60000 indb.) i vest for Konstantinopel. Efter T. bærer
siden 1877 hovedstadens befæstningslinje navn.
Tsjéchow, Anton Pavlovitsj (1860—1904), rus.
forfatter. T. skildrer det daglige liv med alle dets smaa
tragedier, og i de fleste af fortællingerne er der en mørk
og haabløs grundtone.
Tsjekiang, provins i det østlige Kina ved det
Østkinesiske hav, den mindste af alle, 91200 km.^ med
omtr. 14 mill. indb. Det er et aas- og fjeldland, som i
det indre stiger til 2000 m. Te- og silkedyrkning drives
i stor maalestok. Folket ved kysten er flinke sjøfolk og
fiskere. Flere byer er aabnet for fremmedhandelen,
deriblandt Ningpo.
Tsjekker (czecher), vestslavisk folkestamme i
Østerrige-Ungarn, der fortrinsvis bebor Böhmen og Mähren.
T. bor endvidere i en del af Schlesien og spredt ud over
en stor del af de østerrigske kronlande. Til t. regnes
ogsaa slovakerne at høre. Deres antal beløber sig til
ca. 10 mill., hvoraf ca. 7 200 000 egentlige t. og ca. 2 600000
slovaker. Størsteparten aft. bekjender sig til den
romerskkatolske religion; der findes dog, specielt blandt
slovakerne, en del protestanter.
Tsjekkisk sprog og litteratur. Tsjekkisk sprog,
som tales af slaverne i Böhmen, Mähren, dele af østerrigsk
og preussisk Schlesien, af de tsjekkiske emigranter i Wien,
Amerika m. v., tilhører den nordvestlige gruppe af de
slaviske sprog og er nærmest besiegtet med sorbisk
(Lausitz-vendisk) og polsk, fra hvilket sidste sprog det
dog adskiller sig meget, f. eks. ved sin mangel paa
nasallyd. Det tsjekkiske sprog deler sig i tre grene: 1. Det
egentlige tsjekkiske i Böhmen; 2. det mährisk tsjekkiske
i Mähren (disse har fælles litteratursprog); 3. det
slovakiske i det nordvestlige Ungarn og det sydøstlige
Mähren. Tsjekkisk skrives med latinske bogstaver. —
De første spor af tsjekkisk litteratur fra det
10 og 11 aarh. er hymner og legender samt
efterligninger af de tyske ridderromaner. Fra denne ældste
periode maa ogsaa nævnes «Dalimils krønike» og Kosmas
(1045—1125) böhmiske krønike. I 1348 fik Prag sit
universitet, hvilket blev af stor betydning for den
tsjekkiske litteratur. Den religiøse bevægelse i Böhmen havde
imidlertid endnu større betydning. Johan Hus og hans
tilhængere begyndte at skrive paa tsjekkisk, forat folket
skulde forstaa dem. Under dette blev sproget ikke alene
praktisk udviklet, men fik ogsaa en mere fast
ortografi. Efter slaget ved det Hvide bjerg ved Prag,
hvorved den religiøse bevægelse i Böhmen blev knust,
kommer en dyb forfaldets tid for den tsjekkiske litteratur.
Tsjekkerne blev germaniseret og skrev for det meste paa
tysk. I 1774 blev endelig tsjekkisk af keiser Josef 11
helt forbudt i skolen og embedsverket. Dette vakte
imidlertid folket til bitter modstand, og mænd som
Prochaska, Dobrovsky og Jungmann begyndte at arbeide
for en gjenreisning af det tsjekkiske sprog; de skrev alle
paa tysk. Nogle aar senere udgav Kollai sin «Slavy dcera»
(ærens datter) paa tsjekkisk, andre forfattere fulgte efter
og viste, at sproget endnu var levedygtigt. Palacky skrev
Böhmens historie og Safarik «Slaviske antikviteter». Fra
nu af opstod der i Böhmen en hel række forfattere. Her
skal kun nævnes digteren Vrchlicky og historikeren Fomek.
Folkets tyskfiendtlighed har bevirket, at de moderne
tsjekkiske forfattere har søgt sine forbilleder i
Frankrige, hvilket er let at spore i den tsjekkiske litteratur.
Tsjeljabinsk, Rusland, by i guv. Orenburg paa
østsiden af Ural, ved Mjæs, hovedstation ved den sibiriske
jernbane, 25 000 indb. Stor gjennemgang af udvandrere
til Sibirien (over 1 million siden banen i begyndelsen
af 1890-aarene aabnedes fra T. af).
Tsjeljuskin, Kap, nordodden af Asiens fastland, paa
Taimyrhalvøen under 77° 37’ n. br. og 103° 17’ ø. 1.
Tsjemulpo, by paa vestkysten af Korea, ved
mundingen af elven Han, 40 km. vest for Soul, hvis havneby
den er. T. er aaben for fremmedhandelen; siden Koreas
erobring af Japan er en mængde japanere flyttet ind i
T. (ialt over 11000) og har overtaget en stor del af
handelen. Den 9 feb. 1904 ødelagde admiral Uriu de
russiske krigsskibe Varjag og Korjetz, som laa paa havnen.
Tsjeremi’sser, finsk folk, der i et antal af ca.
300000 bor i det europæiske Rusland i egnene om
Volga, fornemmelig i guv. Kasan og Viatka, samt i
Kostroma, Perm, Ufa og Nisjni Novgorod. De fleste t.
lever nu af akerdyrkning og jagt, skogdrift o. 1. De
bekjender sig til den græsk-ortodokse tro.
Tsjerkassy, Rusland, by i guv. Kiev, ved Dnjepr
(jernbaneovergang); 30000 indb. Stor sukkerfabrikation.
Tsjerke’sser, et kaukasusfolk, der tidligere beboede
Sortehavets østkyst, den vestlige del af Kaukasus og en
stor del af sletterne nordenfor Kaukasus; i sidste
halvdel af 19 aarh. er størstedelen udvandret til tyrkisk
om-raade i Asien og Europa. T. er statelige, vakre folk
med brunt eller blondt haar; af karakter er de krigerske,
stolte, frihedselskende, men ikke meget paalidelige.
Sproget, der indtager en særstilling, er melodisk, og
poesi er yndet; sangeren nyder stor yndest. Mændenes
dragt med den lange, vide kappe, en række patroner
paa brystet, en høi lammeskindshue og rigt vaabenudstyr
er velkjendt. Kvægavl foretrækkes for akerbruget, der
hemmes af de ufredelige tilstande. Forfatningen var
aristokratisk; befolkningen deltes i fire stænder: fyrster,
riddere, frimænd og slaver. Tidligere var kristendommen
hovedreligionen (armenisk eller græsk-katolsk), til hvilken
de omvendtes allerede i 13 aarh., da de blev
undertvunget af de georgiske konger; nu er
muhammeda-nismen den herskende, men blandet med betydelige
rester af naturdyrkelse (tordengud og flodguder). 1424
blev de uafhængige, men i 16 aarh. maatte de
underkaste sig russerne. Senere har de været kastebold
mellem russere og tyrkere. Da krigen mellem disse
udbrød 1853, stillede de sig paa tyrkisk side, hvad der
medførte deres undertvingelse og derpaa følgende næsten
fuldstændige udvandring til de tyrkiske lande.
Tsjerke’ssien, tidligere navn paa en del af
Trans-kaukasien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
