Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tsjernájev ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1659
Tuberkulin—Tulasne
1660
Tuberkulin er tuberkelbacillens giftige
stofskifteprodukter. Det er først fremstillet af R. Koch (1890). Det
har fundet stor anvendelse særlig i veterinærvidenskaben.
Hvis det indsprøites paa et tuberkuløst dyr eller
menneske, fremkalder det feber o. m., forbundet med svulst
af de tuberkuløst angrebne organdele. Det kan saaledes
tjene til paavisning af tuberkulose. Subkutane
ind-sprøitninger af smaa tuberkulinmængder blev af Koch
anvendt som lægemiddel mod tuberkulose. Skjønt man
ved denne metode ikke har vundet sikre resultater,
tæller den dog endnu sine tilhængere.
Tuberkulöse er en infektionssygdom, som skyldes
Kochs tuberkelbacille (jfr. Lungetuberkulose).
Rundt omkring i de tuberkuløst angrebne organer
dannes graa, knappenaalshovedstore cellehauge, de
saa-kaldte tuberkler. Disse hauge, hvor man altid finder
tuberkelbaciller, flyder gjerne sammen til større knuder,
hvis indhold lidt efter lidt omdannes til en graa eller
gullig «osteagtig» eller kidtlignende masse. De saaledes
omdannede knuder kan aabne sig paa legemets overflade,
paa huden; i luftrøret og dets forgreninger o. m., saa at
indholdet udtømmes. Paa denne maade kan der i
lungerne dannes store hulrum, de saakaldte kaverner. T. er
overmaade udbredt blandt mennesker og kvæg. 20 pet.
af alle dødsfald skyldes t. Deraf skyldes tre fjerdedele
lungetuberkulose, resten skyldes tuberkulose i hjernens
hinder, i tarm, led o. m. I Norge er lungetuberkulosen
for tiden i tilbagegang. Dødeligheden af denne sygdom
her i landet var i aarene 1891—1900 2.73 pet., 1901—09
2.32 pet. (Se forøvrigt Lungetuberkulose og
Miliærtuberkulose.)
Tuberkulöse (veter.) optræder hos alle vore husdyr,
hyppigst hos kvæg og svin, dernæst hos høns, mindre
hos andre husdyr; gjeten er ikke uimodtagelig, som
tildels antaget. Smitten overføres i regelen gjennem
lungerne eller fordøielseskanalen ; dyrene har kun i
sjeldne tilfælde medfødt t. (smitte fra moderen). Kvæget
smittes væsentlig ved overførelse fra tuberkuløse dyr
i besætningen, kalve og svin hyppigst ved fodring med
bacilholdig melk. Fra kvæget kan t. overføres til
mennesker, særlig ved melk fra tuberkuløse dyr. Sygdommen
er hos os optaget blandt husdyrlærens «mildere
smitsomme sygdomme» og bekjæmpes ved statens hjælp ved
prøve af besætningerne med tuberkulin (s. d.) og afsondring
eller nedslagtning af de angrebne (reagerende) dyr ; ingen
nye dyr indsættes i besætningen, medmindre de efter
tuberkulinprøve viser sig at være sunde. Denne metode er opr.
i en lidt modificeret form angivet af prof. B. Bang, Kbh.
Tuberkulösesanatorier, se Lungetuberkulose.
Tuberöse (polianthes tuherosus), løgvekst af
narcis-familien med store hvide, vellugtende blomster, hvis
blomsterdække er tragtformet oventil, rørformet nedentil.
Hjemmehørende i Nordamerika, alm. dyrket som
prydplante, ofte med fyldte blomster.
Tubi^coler, se Rø r or me.
Tubuaiøerne (Australøerne), fransk øgruppe i
Stillehavet syd for Selskabsøerne, ligger mellem omtr. 22—28°
s. br. og 144—155° v. 1., bestaar af syv øer med et
samlet fladeindhold af omtr. 300 km.^ og 2550 indb.
Tubularier, orden af hydrozoer (s. d. art. med
planche). Meget store og smukke former, hvoraf flere
almindelige ved vore kyster.
Tucuman, Sydamerika, provins i det nordvestlige
Argentina ved Kordiljernes østlige fod, 23124 km.^ med
293 000 indb. (1908). Produktion af sukker, mais, hvede,
ris, tobak, bomuld, vin. Hovedstad T. (55 000 indb.) er
et vigtigt jernbaneknudepunkt.
Tuddal, høifjeldssanatorium (973 m.) syd for Gausta,
Hjartdal herred. Telemarken. Til T. off’entlig kjørevei
fra Notodden.
Tudëla, Spanien, by i prov. Navarra, ved Ebro;
10 000 indb. Vinavl, garveri o. a. industri.
Tudor [tjüdd], eng. kongehus 1485—1603,
nedstammer formentlig fra en walisisk adelsmand Owen af
Meredith afTudor (d. e. Theodor), der 1422 egtede
Henrik V’s enke Katharina. Deres søn Edmund T.,
jarl af Richmond, egtede 1455 Margarethe af Beaufort,
af Huset Lancaster. Deres søn var Henrik T., der
efter Richard Ill’s fald ved Bosworth 1485 blev konge
som Henrik VII 1485—1509 og egtede Edvard IV’s
ældste datter Elisabeth, huset Yorks arving. Regenter
af huset T. var Henrik VIII 1509—47, Edvard VI 1547—
53, Maria 1553—58 og Elisabeth 1558—1603.
Tudorstii [tjûdd-j, en sengotisk stil, der udvikledes
i England i 15 aarh. (Se England, arkitektur, bd. II,
sp. 1331.)
Tudser, dansk benævnelse for padder.
Tuf er en brudstykkebergart dannet ved vulkanske
udbrud og bestaar af vulkansk aske, sand og lapilli samt
fra underlaget medrevne stenstykker. Ved vandets og
vindens hjælp er den ofte skiktet og hærdnet. T.
betegnes ved samme navn som den lava, hvorfra den
stam-mer (trachyttuf, liparittuf o. s. v.). Bruges som
bygnings-sten og ved cementtilvirkning. Navnet t. anvendes
og-saa om af vand afsatte løse afleiringer (kalktuf, kiseltuf)»
Tuftefolk, i nordisk folketro overnaturlige væsener,
som er knyttet til ættegaarden og den bebyggede grund
(af tuft, tomt, byggegrund). Tuftekall, d. s. s.
haugebonde (s. d.). Jfr. ogsaa Nisse.
Tugëla, britisk Syd-Afrika, elv i Natal, udspringer
paa Mont aux Sources i Drakensbergen, optager fra nord
Buffalo og strømmer i s.ø. ud i det Indiske hav. Indtil
1887 Natals grænse mod Zululand.
Tugendbund, et 1808 i Königsberg dannet forbund
med det maal at reise den preussiske stat moralsk og
materielt. Det vandt dog ikke stor tilslutning, og efter
ønske af Napoleon, mod hvem T. i egentlig forstand var
rettet, opløste Fredrik Vilhelm III det 1809.
Tugra, den regjerende tyrkiske sultans navnetræk,,
der bruges som officielt statsstempel paa dokumenter o. 1.
Tugthusene, der skriver sig fra omkr. midten af 18
aarh., var opr. tvangsarbeidsanstalter for løsgjængere og
betlere, men gik efterhaanden over til strafanstalter for
afsoning af kortere strafarbeide. Nu er de afløst af
landsfængslerne. (Jfr. Fængselsvæsen.)
Tuilerierne [tyi-] (Louvre), slot i Paris, blev
paabegyndt 1564 af Katharina af Medici efter planer af
Philebert Delormes og blev senere efterhvert tilbygget.
Benyttedes under Ludvig XV og XVI samt senere under
Napoleonerne som residens sammen med Louvre. Blev
1871 under kommuneopstanden sat i brand, saa at der
nu kun gjenstaar enkelte rester foruden den smukke have„
Tukaner, se Pepperfugle.
Tula, Rusland. 1. Guvernement i Storrusland, 30 960
km.^ 1770000 indb. (1910), 59 pr. km.^ — 2.
Guverne-mentets hovedstad, ved Upa, jernbaneknudepunkt; 134000
indb. Fabrikation af geværer o. a. vaaben, temaskiner»
Tularesjøen [tjûlœd], indsjø i Kalifornien, ligger
i den sydlige del af den store kaliforniske dal, omtr.
1800 km.^ stor, men nu næsten tørlagt, da Kernelven,
som rinder ud i den sydlige ende, bruges til vanding
af markerne.
Tulasne [tyldn], Louis Réné (1815—85), fr.
botaniker, 1842—72 ansat ved det naturhistoriske museum
i Paris. I denne tid udgav han en række banebrydende
arbeider over sop, hvilke har havt grundlæggende
betydning for den moderne soplære. Af hans mykologiske
arbeider kan nævnes «Fungi hypogæi» (1851) og «Selecta
fungorum carpologia» (1861—65), som begge er udstyret
med vakre plancher.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
