Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tulcea ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1663
Tungenes—Tunnel
1664
talrige smaa forhøininger; her findes smagsløgene, hvortil
smagssansen er knyttet. — Tungebaandet er en
slimhindefold, der gaar fra t.s underside til underkjæven.
Tungenes, anden ordens indseilingsfyr paa fastlandet,
straks n.v. for Stavanger. Hvidt og rødt lys med
lysstyrker paa henholdsvis 400 og 100 normallys, lysvidder
11.5 og 8.0 kvartmil. Hvidt træhus, bygget 1828,
forandret 1898. I n.v. ved grunden Svendene orgelbøie.
Tungeorme, se Linguatulid æ.
Tungetalen var efter Paulus’ udtalelser 1 Kor. 12—14
ikke en tale paa bestaaen^e fremmede sprog, men en
tale i fremmedartede udtryk (glossolali, glosetale?)
fremført i ubevidst tilstand og derfor uforstaaelig for
menigheden, medmindre den blev særskilt tolket. Paulus
betegner t. som en naadegave, men advarer mod at
overvurdere den. T. paa pinsedag (Ap. gj. 2) var efter
beskrivelsen af en overordentlig slags: t. var vel
umiddelbart forbundet med tolkning (et høreunder). T.
omtales endnu hos Justin og Irenæus. I nyere tid dukkede
den op hos irvingianerne, som i det hele vilde fornye
aposteltidens overordentlige naadegaver, ligesaa i den
aller nyeste tids ekstatiske vækkelser. Fra Los Angelos
(Californien) bragte metodistpresten T. B. Barratt den
til Kristiania (1907), og derfra har bevægelsen udbredt
sig over de skandinaviske lande og Tyskland. Den
moderne t. maa ansees som en sygelig efterligning af
den apostoliske tids t.
Tunghørthed er en større eller mindre
indskrænkning af høreevnen enten paa grund af organiske feil
eller som følge af sygdom i høreorganerne. En let grad
af t. kan bero paa høregangens tilstopning med voks
eller smuds og afhjælpes da ved udrensning. I tilfælde
af sygdom vil hørselen stundom bedres ved kyndig
lægebehandling, sjeldnere i tilfælde af organiske feil. Lider
et barn af en høi grad af t., vil dets rette plads være
paa skoler for døve børn, hvor man ogsaa stundom
søger at udvikle og skjærpe høreevnen ved en passende
behandling. En i modnere alder opstaaet sterk t. kan
ogsaa mildnes ved en passende veiledning af en, som er
kyndig i undervisning af døve.
Tungking, se Kaiføng.
Tungræs, se Skedeknæ.
Tungsind, se Melankoli.
Tungspat (baryt), rombisk krystalliserende mineral,
som i kemisk henseende er bariumsulfat (BaS04^). T. er
farveløs eller hvid; krystallerne ofte smukt
gjennem-sigtige. Haardheden er 3—SVa, den sp. vegt 4.5. T.
forekommer temmelig hyppig paa ertsgange (f eks. ved
Kongsberg) samt ellers ogsaa i straalige, bladige eller
tætte masser. En varietet, bolognerspat, forekommer
som kugler af straaling t. paa Monte Paterno ved Bologna.
De mest kjendte forekomster af t. er i Westmoreland i
England samt i Ungarn. T. er den vigtigste naturlige
forbindelse for fremstilling af bariumpræparater. Den
har nogen anvendelse som malerfarve og er ogsaa anvendt
til forfalskning af mel.
Tungsten, se S c heel it.
Tung-Tsjih (1855—75), kinesisk keiser 1861—75,
søn af keiser Hien-feng (s. d.) og Tse-hsi (s. d.); stod
under formynderskab af moderen og farbroderen prins
Kung (s. d.). Overtog 1873 regjeringen, modtog 29 juni
s. a. de fremmede gesandter, for første gang i Kinas
historie uden kotow (d. e. at slaa panden mod jorden).
Efterlod ingen tronarving.
Tungurägua, Sydamerika. 1. Vulkan i Ecuadors
Øst-Kordiljer, 5087 m. Udbrud 1641, 1773, 1781 og
1886. — i Provins i det midtre Ecuador; 103000 indb.
Hovedstad Ambato (2608 m. o. h.), ca. 10 000 indb.
Tunguser danner i forening med mandsjuer den
mongolske folkeæts tungusiske eller altaiske gruppe. T. bor
nu i Sibirien fra Jenissei mod vest indtil tsjuktsjernes
(s. d.) omraade; de deles i flere grene (tsjupogirer,
oro-tonger, orotsjoner, maningrer). Deres opr. hjemland er
dog Mongoliet og Amurlandet, hvor endnu beslegtede
folk lever. T.s udseende er sterkt mongolsk, dragten er
af renskind; renen er deres vigtigste nyttedyr. De er
hovedsagelig jægere og nomader; af religion er de
shamanister, forsaavidt de ikke er kristnet. I prov. Tritsikao
i Mandsjuriet lever en tungusisk stamme, solonerne; de
er akerdyrkere eller soldater.
Tunguska, tre bielve til Jenissei (Sibirien), Nedre
T. i nord, 2106 km. lang, Stenete T. i midten og i
syd Øvre T. eller Angara (s.d.)., Baikalsjøens afløb.
Tunhøvdfjorden, 17 km.^ stort, fiskerigt vand i
Opdal herred Numedal. T. ligger i en høide af 720 m.
og har afløb gjennem Numedalslaagen, som kort efter
udløbet af T. danner den række fosser og stryk, som
gaar under navn af Norefaldene. Nord for T. den
høitliggende grænd Tun høvd opefter skraaningen af
Tunhøvdfjeld.
Tunicäter, se Sækdyr.
Tunika (lat.), hos romerne en skjorteagtig
underklædning, der var af uld og naaede til knærne.
Tunis, Nord-Afrika, fransk vasalstat ved Middelhavet,
mellem Algerie i vest og s.v., den Lille Syrte og Tripolis
i øst, 167 400 km.2 med 1828895 indb. (1907), hvoraf
ca. 130000 europæere (ca. 80000 italienere, 35 000
franskmænd) og ca. 60000 jøder. Geologisk som det øvrige
Atlasland har T. i modsætning til dette ingen udprægede
hovedkjeder, men danner to hovedgrupper, skilt ved
Medjerdadalen fra vest til øst. T.s fjelde er ikke særlig
høie (Djebel Ghambi i vest 1590 m.), men vilde og
forrevne. T. har ingen seilbare elve (Medjerda er den største) ;
men en del af den sydlige schott-række (Ghott Gharsa,
Ghott el Djerid, Ghott el Fedjed) tilhører det tunesiske
Sahara. Subtropisk klima med fire temperaturbelter
(efter høiden) og vinterregn, som ved kysten er 700 mm.,
men aftager mod det indre ørkenstrøg, hvoraf Vso er
oaser, halvdelen af T. er kulturland, hvor indbyggerne,
mest berbere og arabere, dyrker korn (hvede, havre, byg,
mais, sorghum), bønner, dadler, oliven, vin og driver
fædrift. Andre næringsveie er fiskeri (ogsaa efter svampe),
bergverksdrift (kobber og særlig fosfat), industri og
handel, som er øget ved anlæg af veie og jernbaner (ca.
1200 km.). De vigtigste havne (med norske konsulater)
er Tunis, Biserta, Susa, Sfaks, hvorover indførsel,
væsentlig fra Frankrige og udførsel af korn, olivenolje, fosfat,
zink, halfa, skind, svampe. Hovedstad er T. ved
Tunis-bugten, med 200 000 indb., forbundet med havet ved en
10 km. lang kanal til havnen La Goletta. 14 km. nord
for byen er ruiner af Garthago. Efter arabernes
ødelæggelse af Garthago kom T. op, men blev 1574 en
tyrkisk vasalstat, som siden 1870 i navnet anerkjender
sultanens overhøihed, men ikke betaler tribut.
Finansielle vanskeligheder gav Frankrige anledning til
indblanding allerede 1869, og for at komme Italien i
for-kjøbet tvang Frankrige 1881—83 beyen af T. til at
anerkjende denne stats protektorat. T. staar under det
franske udenrigsdepartement og styres af en fransk
generalresident med et ministerium paa ni medlemmer,
hvoraf to arabere.
Tunja, Sydamerika, departement i den østlige del af
republiken Golumbia, 14 436 km.^ med 275000 indb.
(1908). Hovedstad T. paa T.-høisletten i Øst-Kordiljerne,
2760 m. o. h.; 11000 indb.
Tunnel er et kunstig, under jordoverfladen
fremstillet rørformigt hulrum, som ved begge ender staar i
forbindelse med jordoverfladen. T. føres gjennem fjeld og
jordhauge for at formindske udgravningerne i
gjennem-skjæringer eller gjennem jord eller fjeldmasser, som ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
