Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvangsakkord ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1673
Tvangsakkord—Tvedt
1674
Tvangsakkord, se Akkord.
Tvangsarbeide anvendes efter lov af 31 mai 1900 i
ikke Ilden udstrækning overfor løsgjængere, betlere og
personer, som er forfaldne til drukkenskab. Saadan
anbringelse er ikke at anse som straf, men hvor den finder
sted, kan i visse tilfælde straf bortfalde. De nærmere
regler om t. indeholdes i fængselsloven af 12 dec. 1903.
Tvangsauktion, se Auktion.
Tvangsbøder. Hvor der i en dom paalægges en
part at udføre noget, sættes i almindelighed, foruden en
frist, inden hvilken det paalagte skal være udført, en
daglig (eller ugentlig) løbende mulkt for undladelse heraf.
Mulkten, der tilfalder vedkommende kommunekasse, er
ikke at anse som straf og bliver derfor ikke i tilfælde
af manglende betaling at afsone.
Tvangsforestilling er en forestilling, som paatvinger
sig et menneske mod hans vilje, og som kan lægge sig
hindrende i veien for det sedvanlige tankearbeide.
Tvangsforsikring er den ved lov organiserede, tvungne
arbeiderforsikring. Erfaring i mange lande har vist, at
naar bortsees fra arbeidsledighedsforsikringen, hvor
for-sikringstvangen af særlige grunde vanskelig kan finde
anvendelse, lader forsikringen mod de øvrige farer, som
truer arbeidernes økonomiske eksistens, sig kun
gjennem-føre paa en fuldt effektiv maade under forudsætning af,
at den lovfæstes som tvungen (obligatorisk). Derved
opnaaes, at arbeideren, foruden den løn, hvoraf han
lever og underholder sin familie, tillige i og med lønnen
erholder det fra deres side til forsikringen nødvendige
bidrag. Indførelse af t. vil derfor medvirke til at presse
lønnen i veiret. Forbilledet for t. er den i 1880-aarene
indførte tyske trygdelovgivning.
Tvangsklausûl er tilføielse i civile domme om det
retsmiddel, som kan anvendes, hvis domfældte ikke
efterkommer dommen. Ved alm. gjældsdomme giver t.
anvisning paa eksekution (s. d.), ellers kan f. eks.
tvangsbøder (s. d.) komme til anvendelse.
Tvangsopdragelse, se Skolehjem, jfr.
Tvangs-skole og Vergeraad.
Tvangsskole. Lov om behandling af forsømte børn
af 6 juni 1896 § 5 bestemmer, at barn, som forsømmer
skolen, naar andre midler viser sig frugtesløse, kan
anbringes i en t. Saadan skole kan efter § 38 oprettes af
en kommune eller flere i forening. Børnene forbliver i
skolen baade i og udenfor undervisningstiden.
Tvebeit, se Snørefiske.
Tvebo kaldes en planteart med enkjønnede blomster,
naar han- og hunblomsterne sidder paa hvert sit individ,
f. eks. selje.
Tvebrøtpløining (rajol- eller reolpløining) er pløining
med tvebrøtplog. Den har to ploglegemer, det ene
bagenfor det andet. Det første tager en velte i
jordoverfladen, som bliver lagt i bunden af foregaaende
fure, det bagre lægger sin velte ovenpaa. En lignende
dybbearbeidning kan ogsaa ske med haandredskab og
kaldes da gjerne aurveltning, tvebrydning eller
grundgravning.
Tvedestrand, ladested i Nedenes amt, ved bunden
af den lange, krogede, øopfyldte Oksefjord, omtrent
midtveis mellem Risør og Arendal; 1435 indb. (1910).
Folkemængden er fra 1900 til 1910 aftaget med 160. T. ligger
i en trang liden dalgryde, som i nordvestlig retning
fortsætter i fjordbundens retning. Træhuse opefter de
bratte fjeldskraaninger og langs begge kanter af
hovedveien, som fører mod nord til den vestlandske
kysthoved-vei. I første halvdel af 19 aarh. blev der drevet adskilligt
skibsbyggeri, og der udførtes betydelige mængder trælast.
Med seilskibenes tilbagegang gik T. tilbage. Udførselen
bestaar væsentlig af trælast. Udførselsværdien opgives
til 215 700 kr. Toldindtraderne var i 1911 17 616 kr. T.
Kart over Tvedestrands omegn.
havde i 1910 en handelsflaade med samlet tonnage
96492 tons, hvoraf 6213 tons falder paa
dampskibs-flaaden. T. har et godt vandverk. Bygningernes
assurancesum opgives for 1911 til 1700 000 kr. I T. er tre
banker (T. sparebank, oprettet 1852, T. privatbank og
Holt sparebank). Kirken, som er opført 1861, er af
mur. I T. udkommer to aviser to gange ugentlig.
Antagen formue 1912 3 755 000 kr., indtægt 561000 kr.
T. anløbes ikke af de i kystrute gaaende dampskibe,
men ved lokalskib korresponderes med kystskibene ved
Oksefjordens munding.
Tvedestrand fyr, se Møkkalæsset fyr.
Tvedt, Jens (1857—), n. forfatter. Han gjennemgik
seminaret paa Stord og virkede en tid som lærer. Fra
1911 oppebærer T. en aarlig digtergage af 1600 kr. T.
debuterede 1885 med tt
bind mindre skildringer
og fortællinger, «Inn i
fjordarne», som snart
efterfulgtes af et
lignende, «Skuggar og
solglytt». Mere personlige
af form og indhold er
novellerne «Nybrot» og
«Hamnatjonet» (1889).
Allerede i disse
skildringer af vestlandske
smaa-kaars-bønders hverdagsliv møder vi T.s
fortælleform fuldt færdig. Hans
lune, rolige, bredt
anlagte foredrag har den
mundtlige beretnings
tvangløse naturlighed. Og
det landsmaal, han
skriver, er friskt og
klangfuldt som Per Sivles.
I 1891 kom «Tengill Hovda» og i de nærmest
følgende aar hans maaske ypperste fortællinger,
cVan-heppa> og «Godmenne». Den første fortælling er et
dystert og skræmmende vestlandsbillede. Den anden
er en varm, fin og vemodig beretning om et menneske,
som mest for sin svagheds og godtroenheds skyld
forspilder sin livslykke. Af T.s senere meget omfangsrige
produktion kan nævnes de godmodig humoristiske
livsbilleder «Brite-Per» og «Madli und’
apalenfortællingerne «Guds løn», «Straumgir», «Hamskifte», «Ramna-
(Fot. af Jacobsen, Stavanger.)
Jens Tvedt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
