Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyskland ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1711
Tysk Sydvest-Afrika—Tyveri
1712
Sûdenhorsts «Bibliothek deutscher Geschichte»; Schäfer,
«Deutsche Geschichte» (2 bd., 1910). Se Ranke, Sybel,
Treitschke, Friedjung, Lorenz, Freytag o. s. v.;
Rubin, «Tysklands historie fra 1848» (1912).]
Tysk Sydvest-Afrika, tysk koloni mellem
portugisisk Angola i nord og britisk Syd-Afrika i syd
(Kap-kolonien) og øst (Betschuanaland), 835100 km.^ med
ca. 170000 indb., hvoraf ca. 12 000 hvide (2500 tyskere).
I n.ø. naar T. S.-A. med den saakaldte Gaprivi-snip
frem til Sambesi. Indenfor den af sanddyner opfyldte,
1500 km. lange kyst, hvor faa gode havne
(Lüderitz-bugt og Swakopmund), hæver sig det sydafrikanske
plateaus vestrand (Omatako 2680 m.), hvorfra den indre
høislette langsomt sænker sig til Kalahari-steppen. Da
den kolde Benguellastrøm afkjøler sydvestvinden, faar
T. S.-A. liden nedbør (Windhuk 410 mm. med 20° G.
middel varme), især den ørkenagtige kyst; det indre har
gode beiter og kan ved kunstig vanding (artesiske brønde
o. 1.) blive godt kulturland. Ingen elve har
aargangs-vand. Foruden fædrift og akerbrug drives en
indbringende strudseavl og bergverksdrift paa diamanter, bly,
guano, kobber (Otavigruberne i nord). Befolkningen er
enkelte buskmænd i øst, Nama hottentotter i syd, de
til bantunegrene hørende herero i midten og ovambo i
nord. 1883 erhvervede bremerkjøbmanden Lûderitz
omegnen af Angra Pequena-bugten, som 1884 blev stillet
under det tyske riges beskyttelse, og 1890 afsluttedes
grænsetraktat med England. 1903—07 krig med
oprørske hottentotter og herero. 32 regjeringsstationer er
oprettet, forbundet ved 1600 km. jernbanelinje.
Hovedstad Windhuk 1625 m. o. h. midt i T. S.-A.
Tysk Øst-Afrika, den største af Tysklands kolonier,
mellem belgisk Kongo og britisk Nyassaland i vest og
s.v., britisk Øst-Afrika og Uganda-protektorat i nord,
det Indiske hav i øst og portugisisk Øst Afrika i syd,
995000 km.2 med ca. 10 mill, indb., hvoraf 3500 hvide.
T. Ø.-A., som har kyst til Victoria Nyansa, Kivu-sjø,
Tanganika- og Nyassa-sjø, bestaar af et smalere kystland
(Mrima) og et vidtstrakt, 1200 m. høit plateau, skilt
ved høie randbjerge, hvor Kilimandsjaro i nord og
Livingstonefjeldene i syd. Høisletten, som er dækket
af laterit og har et tørt, steppeagtigt præg, spaltes i to
ved den dybe østafrikanske grav, hvor vulkaner og
saltsjøer. Paa kysten hersker et fugtigt tropeklima, men
det indre lider under tørke og stor daglig og aarlig
temperaturveksel. Derfor er T. Ø.-A. mest egnet for
fædrift, kun to femtedele er skikket for dyrkning af
bomuld, kakao, vanilje, sukkerrør og kautschuk o. s. v.
Befolkningen er i nord massai, forøvrigt bantunegre.
T Ø.-A. har 464 km. jernbane. Hovedstad Daressalam
paa Sansibarkysten med ca. 25 000 indb, forøvrigt 38
regjeringsstationer. 1884 sluttede Peters traktater med
mange indfødte høvdinger, som 1885 stillede sig under
tysk beskyttelse. 1890 overtog det Tyske rige T. Ø.-A.
Tysnes, herred i Søndre Bergenhus amt, syd for
Bergen, 252.25 km.^ med 4243 indb. (1910); 19.54 pr. km.^
Herredet, som svarer til T. prestegjeld med T., Opdal
og Onarheim sogne, bestaar udelukkende af øer,
hvoriblandt nævnes Tysnesøen (197.71 km.^). Reksteren
(36.66 km.^J, Huglen, Skorpen m. fl. Øerne er adskilt
ved trange sund. Terrænet kuperet. Tysnessaata i
den nordøstlige del af Tysnesøen er 722 m. høi. Af
arealet opgives 20.20 km.^ at være aker og eng, 65.16
km.^ skog, 6.19 km.^ ferskvand; resten er udmark,
snau-fjeld og myr. 7701 maal udyrket til dyrkning skikket
jord; 1901—07 nyopdyrkedes 406 maal. Vigtigste
næringsveie er jordbrug og fiskeri. Flere sagbrug. Udbyttet af
fiskerierne opgives for 1910 til 140300 kr., deraf falder
120 000 kr. paa brislingfisket. T. sparebank, oprettet
1863, T. privatbank 1909. Antagen formue 1912 831000
kr., indtægt 232000 kr. Livlig dampskibsforbindelse
med Bergen.
Tysnesøen, 197.71 km.^ stor bjergrig, delvis
skog-klædt 0 syd for Bergen, Tysnes herred. Søndre
Bergen-hus amt. T. er ved det trange Loksund skilt fra
fastlandet i øst og ved Langnuen fra Stordøen i vest. Paa
T. hoede i 1910 3314 mennesker i 616 huse.
Tysse uldvarefabriker med omliggende tæt
bebyggelse ved hunden af den indre Aadlandsfjord, paa
fjordens sydbred, Samnanger herred, Søndre Bergenhus
amt. I 1910 728 mennesker i 60 huse.
Tyssedal med elektrisk kraftstation ved elven Tyss o
(s. d.) for de store fabrikanlæg i Odda, Hardanger. Post,
rigstelefon og dampskibsanløb, tæt bebyggelse. 1 1910
352 mennesker i 27 huse.
Tyssefaldene, de sammenhængende stryk, som dannes
af elven Ty s s o, der udspringer af Skjeggedalsvand og
som falder i Sørfjorden (Hardanger) ved Tyssedalstveit.
T., hvis vandkraft tjener som drivkraft for Odda fabriker,
opgives at repræsentere 57 750 eff. hk.
Tysvær, herred i Stavanger amt, s.ø. for Haugesund,
148.06 km.^ med 1614 indb. (1910); 12.62 pr. km.^
Herredet, som svarer til T. sogn af T. prestegjeld, omfatter
partiet paa nordsiden af Boknfjorden mellem
Førdes-fjorden i vest og Skjoldefjorden i øst. Terrænet er sterkt
kuperet. Ikke synderlig høie, for det meste lyngklædte,
men ogsaa tildels skogklædte aaser. Mange vande. Ingen
sikre høideangivelser. Kysten er sterkt indskaaret af
trange, krogede, øopfyldte fjorde og bugter. Af arealet
opgives 9.90 km.^ at være aker og eng, 11.02 km.^ skog,
11.67 km.^ ferskvand; resten er snaufjeld og myr. 6821
maal udyrket til dyrkning skikket jord; 1901—07
ny-opdyrkedes 671 maal. De vigtigste næringsveie er
jordbrug og fiskeri. Adskillig frugtavl. Tre meierier.
Udbyttet af fiskerierne opgives til 15000 kr. T. sparebank,
oprettet 1905. Antagen formue 1912 957 000 kr.,
indtægt 193 000 kr. Landeveisforbindelse med Haugesund.
Livlig dampskibsforbindelse med Stavanger og Haugesund.
Tyttebær (vaccinium vitis
idæa), en art af lyngfamilien,
liden og buskagtig med
læderagtige, hele blade, som
oven-paa er glinsende, under
prikkede og blegere. De ludende,
endestillede klaser er
bladløse, blomsterne hvide eller
lyserøde, bæret høirødt. T.
er i Norge den almindeligste
vildtvoksende bærsort,
forekommer gjennem hele
landet og gaar paa fjeldene op
i lavbeitet.
Tyttebærkrigen, se art.
Norge, hær (bd.V, sp.l246).
Tyved, se Daphne.
Tyvelaanet kaldtes Norges første statslaan, afsluttet
28 dec. 1819 med brødrene Benecke i Berlin. Disse skulde
i ti aar betale den norske stat 600000 rdl. hamb. bko.
med fradrag af provisioner, hvorimod den norske stat
forpligtede sig til at tilbagebetale laanet med 900000 rdL
hamb. bko. i 21 aar og stillede sikkerhed i rigets
toldindtægter m. m.
Tyven (ptinus fur), en liden brunfarvet bille, som
gjør megen skade i husene baade paa madvarer, klæder,
bøger, naturaliesamlinger o. s. v., der altsammen angribes
af larverne. Disse ligner smaa torbistlarver, idet de er
krumbøiede, bløde og kjødede, gulhvide af farve med
hornagtig brunt hoved og tre par brystfødder.
Tyveri, borttagelse uden besidderens samtykke af
fremmed gods i vindesyg hensigt, straffes i almindelighed
Tyttebær (vaccinium vitis idæa)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
