Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tøndehvælv ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1721
Tøndehvælv—Tønsberg
1722
sp. 1251. I andre lande varierede størrelsen af t. mellem
ca. 100 og 200—300 1. — Tønde land, ældre
mark-maal, i Norge 40 000 kvadratalen = 3.937 dekar, i
Danmark 5.516 dekar. Jfr. T un ni and, Hartkorn.
Tøndehvælv, se Hvælving.
Tøndekjød, den populære betegnelse for opdelt, saltet
kjød med tilhørende ben, fedt og indre organer, som
regel nedlagt i tønder. For indførsel og undersøgelse
af saadant kjød er udfærdiget regler i plakat af 4 aug.
1911, som bl. a. bestemmer, at efterat det i tønder, fustager
eller anden indpakning indførte kjød er toldbehandlet,
skal kjødet underkastes kontrol af dertil af
vedkommende departement godkjendt kommunal kontrollør.
Desuden skal sendingen være ledsaget af papirer,
bekræftet af den norske konsul paa udførselsstedet, som
godtgjør, hvorfra kjødet kommer, dets art og tjenlighed
til menneskeføde.
Tønder, kjøbstad i Schleswig, 13 km. fra havet, opr.
Lille-T. modsat Møgeltønder. Stadsret fra 1243. Store
kvægmarkeder; gamle huse; seminarium; gammel kirke
med pragtfuldt indre; 4300 indb. Sprog dansk, sindelag
overveiende tysk.
Tønnesen, Ambrosia (1859—), n. billedhuggerinde.
Uddannede sig først som maler, men blev siden paa
Stephan Sindings tilskyndelse billedhugger og elev af
ham, studerede derpaa under A. Wolff i Berlin og René
de Saint Morceaux i Paris. Af hendes arbeider kan
nævnes statuetten «Forladt»,«Sneklokken»,«Korsfæstelsen»
(i Aarstad kirke), «Kristushoved», portrætbusterne af
præsident Christie og Edv. Grieg samt statuer af
professor Dahl og Camilla Collett.
Tønning (Tønningen), kjøbstad i Schleswig ved
Eide-rens munding. Tidligere stor handel (kulindførsel,
kvægudførsel). Ca. 5000 indb. (1905).
Tønsberg, Nils Christian (1813—97), n.
forlægger, cand. jur. 1845. T. var forlægger af datidens
største bogverker som Landstads «Norske folkeviser»,
P. A. Munchs «Det norske folks historie». Wergelands
«Samlede skrifter», og udgav en række smukke
billedverker («Norge fremstillet i tegninger», «Norske
nationaldragter» o. a.). Hans virksomhed var økonomisk uheldig,
og 1861 blev han toldkasserer i Tvedestrand. Da han
1874 tog afsked, forhøiede stortinget hans pension. Senere
optog han i mindre maalestok sin udgivervirksomhed.
Tønsberg, Norges ældste kjøbstad, ved bunden af
Tønsbergfjorden, paa vestsiden af den ytre
Kristianiafjord, Jarlsberg og Larviks amt; 10135 indb. (1912). T.
ligger paa nordsiden af det grunde løb (Stenskanalen)
mellem fastlandet og Nøtterø opefter en bakkeskraaning
ved foden af det 63 m. høie Slotsfjeld med levninger
af det gamle befæstede slot Tunsberghus. Hovedgaderne,
der er parallele med kysten, gaar i retning fra sydøst
mod nordvest. Lodret paa hovedgaderne gaar kortere
tvergader. Træbebyggelse ; smale, tildels bakkede gader.
Vestbanen og Eidsfossbanen faar iaar (1913) fælles station
i den nordøstlige bydel, idet Vestbanens spor ind til
byen er under omlægning, med havnespor ned til
Stenskanalen. Sving-veibro over Stenskanalen til Nøtterø,
hvis nordre bred hører med til byen. Bygrænsen
strækker sig mod nord til henimod husene paa gaardene
Kjelle og Eik, mod øst til Kilelven; arealet er 1.62 km.^
Byen har et havnebassin ved bunden af Tønsbergfjorden,
som her benævnes Byfjorden, og et sydøst for T. i
bunden af den arm af Kristianiafjorden, som mellem
fastlandet i nord og Husøen i syd skjærer ind mod
nordvest. Den indre bugt af denne fjordarm benævnes
Træla. Mellem begge bassiner den trange Stenskanal,
der blev uddybet i 1890. I hvilket aar T. blev
anlagt, savner man historisk nøiagtige oplysninger om;
men dens anlæg regnes til noget før aar 900 (871).
I omkring 200 aar var T., som da benævntes Tunsberg,
den eneste kjøbstad langs kysten af det søndenfjeldske
Norge. Kongerne tog ofte ophold paa T. slot
(Tunsberghus), og i byen var talrige kirker og klostre. I
hansa-tiden og reformationstiden gik byen sterkt tilbage, og da
en stor brand i 1536 lagde omtrent hele T. i aske,
knækkedes byen for lange tider. I midten af det 17 aarh.
var det endog tale om at sløife T. og flytte befolkningen
til Larvik. Dette blev der dog ikke noget af. Helt til
henimod slutten af 18 aarh. laa dog byen ganske nede.
Under den nordamerikanske frihedskrig levnede den til.
Handel og skibsfart fik et mægtigt opsving. Byen reiste
sig igjen. Men krigsaarene i begyndelsen af 19 aarh.
bragte atter stagnation. Skibsfarten tog dog efterhaanden
igjen til. Men særlig skyldes T.s fremgang ishavsfangsten
(sæl, hval, bottlenose), som Sven Foyn begyndte med
omkr. aar 1840. Sin glansperiode havde ishavsfangsten
i tiden 1855—70. I dette tidsrum voksede befolkningen
med ca. 60 pet., eller fra ca. 2000 i 1830 til 5000 i 1870.
Kart over Tønsbergs omegn.
I 1912 var T. sæde for 8 hvalfangstselskaber. Foruden
hvalfangst spiller skibsfart og rederibedrift en stor rolle.
I 1912 havde T. en skibsflaade paa 83 dampskibe med
nettotonnage 127 919 tons og 13 seilskibe med en tonnage
paa 14 664 tons. Bruttofragten udgjorde for 1912 13 761918
kr. Der udføres væsentlig hvalprodukter. Toldindtraderne
beløb sig i 1911 til 396 626 kr. Bygningernes
assurancesum for 1912 var 13 712 000 kr. T. har elektricitetsverk
og vandverk. Antagen formue 1912 16017000 kr.,
indtægt 4415 000 kr. I T. er der i den senere tid adskillig
industrivirksomhed (mekanisk verksted, papirindustri,
reberbane, stenindustri, smør-, oljeklæde-, harpunfabrik,
bryggeri o. m.). Høiere almenskole og folkeskole, teknisk
aftenskole. Paa Slotsfjeldet udsigtstaarn og
hvalfangstmuseum. 4 banker (T. sparebank, T. privatbank, T.
handelsbank, Sem sparebank). 4 aviser. Fra T. vælges
én stortingsrepræsentant. T. staar ved Drammensbanen
i jernbaneforbindelse med Kra. og ved den privatbyggede
tertiærbane T.—Eidsfoss med Eidsfoss verk ved Ekern.
Lokal dampskibsfart. Automobilruter til Nøtterø—Tjømø
og Aasgaardstrand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
