Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udligger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1731
Udstopning—Udvandring
1732
paa Champ de Mars i Paris, og herfra bredte u. sig til
Frankriges provinser og til andre lande. Den første
alm. u. for alle de tyske stater holdtes 1842 i Mainz.
Den første norske industri-u. blev afholdt i Bergen 1847
(160 udstillere med 667 nummere), en lokal-u. med kun
tre udenbys deltagere. 1848 fulgte en u. i Kra., «til
befordring af indenlands kunstflid», ogsaa ganske
overveiende en lokal-u. Lignende mindre u. holdtes i Kra.
1851 og 1854, i Bergen 1852. En hele landet omfattende
u. i mindre maalestok holdtes 1871 i Kra. 1873 fik
Drammen den første virkelig alm. norske industri-u.
(1465 udstillere}. Endnu mere omfattende var «den
norske industri og kunst-u.» 1883 i Kra, istandbragt
efter initiativ af den Norske haandverks- og
industriforening; den talte 1118 udstillere i industriafdelingen,
363 i husflidsafdelingen, 593 i landbrugsafdelingen og
99 i kunstafdelingen. Den største norske u., før
hundrede-aars-u. 1914, var landsudstillingen for kunst, haandverk,
industri og landbrug og en international udstilling for
fiskeri i Bergen 1898. Alle norske u. hidtil vil dog helt
blive stillet i skyggen af den store alm. landsudstilling,
som 1914 vil samle en fyldig fremstilling af landets
arbeidsliv paa alle omraader til belysning af Norges
materielle og aandelige fremgang i det forløbne aarh.
Ved siden af u. for næringsflid udvikles efterhaanden
mere eller mindre periodisk tilbagevendende u. særlig
for kunst, allerede 1673 i Paris, fra 1686 i Berlin, i
Kbh. fra 1778, Sthm. 1794 og i Kra. 1818 (se
Kunst-udstilinger). — Foruden disse og andre faglige,
nationale og lidt efter lidt sterkt specialiserede u. opstod
fra midten af 19 aarh. de internationale, saa godt som
alt omfattende saakaldte verden s-u. Den første af
denne slags u. blev afholdt i London 1851, planlagt som
reklame for samtidens overmægtige engelske industri.
Lignende vældige u. har senere været holdt i de fleste
store industrilande. De mest bekjendte er verdens-u.
i Paris 1855, London 1862, Paris 1867, Wien 1873,
Philadelphia 1876, Paris 1878, Sidney 1879, Paris 1889,
Chicago 1893, Brüssel 1897 og Paris 1900, stadig
voksende i omfang og mangesidighed. Ved den sidste store
verdens-u. i Paris havde man saaledes for øie, at hver
af de 121 klasser, hvori u. var opstykket, skulde vise
den alm. udvikling i det forløbne aarh., hvorhos der til
den egentlige u. var knyttet museumslignende samlinger
af gammel kunst, af antropologiske, etnografiske og
andre videnskabelige formaal, dyrskuer, konkurrancer af
mange slags, kongresser, fagmøder, musikopførelser o. s.v.
Hertil kom ogsaa en endnu sterkere betoning af mange
slags forlystelser og anden tiltrækning end ved nogen
tidligere anledning af lignende art. Det syntes, som om
grænsen for, hvad der ved en saadan u. kunde ydes,
maatte være naaet, og der er senere i alle lande, ikke
mindst tillige med henblik paa de umaadelige
omkostninger, indtraadt en reaktion ligeoverfor dem, den
saakaldte «udstillingstræthed». En paatænkt ny verdens-u.
i Paris efter forløbet af det tilsyneladende hævdvundne
11-aars mellemrum mellem hver gang, blev derfor intet
af, og flere af de store industrilande har ogsaa vist sig
kjølige ligeoverfor ønsket om officiel deltagelse i den
nye verdens-u., som skal finde sted i San Francisco 1915.
Til gjengjæld er u. inden enkelte produktionsgrene eller
specialiteter, f. eks. i elektriske industrier, luftseilads og
meget andet, i den sidste menneskealder blevet stedse
hyppigere og har ved sin koncentration om et enkelt
hovedformaal og sin righoldighed inden dette bestemte
omraade virket i høi grad ansporende og udviklende
inden sin fagkreds.
Udstopning. For at være en dygtig præparant er
det nødvendigt at have et nøie kjendskab til dyrenes
liv og færd i skog og mark. For at være tjenlige til u.
maa dyrene være friske; hvis det er nødvendigt, vaskes
haar og fjær med vand og tørres med potetesmel. Naar
skindet er flaaet af, indpensles det paa indersiden med
arsensæbe. Fugle og mindre pattedyr udstoppes med
stry over et skelet af jerntraad, store pattedyr udstoppes
bedst med bibehold af skelettet; ofte bruges ogsaa her
træuld istedetfor stry. Ved opstillingen anbringes dyrene
i karakteristiske stillinger, mindre fugle og pattedyr ofte
ogsaa i naturscenerier. [Litt.: A. Pirtzel, «Veiledning i
udstopning af fugle og mindre pattedyr» (2 udg., 1905).]
Udstykning (udparcellering) kaldes en opdeling af
en fast eiendom i flere særskilte tomter eller brug.
Overdrages disse til nye eiere, maa paa landet
skylddeling (s. d.) ske, før hjemmelsdokument kan blive
tinglæst. Intet brug maa have en mindre skyld end 1 øre
(se Matrikel og lov af 20 aug. 1909 §§ 4 og 25). U»
af bygrund maa forelægges reguleringskommissionen,
forsaavidt den kan faa betydning for besluttet eller
planlagt regulering (s. d.).
Udsvedningssystem, se Sweating.
Udsættelse. Den skriftlige rettergangsmaade
medfører, at man i almindelighed ikke paa stedet kan svare
paa modpartens anførsler, men maa faa u. i den
anledning. Da adgangen hertil let misbruges, og dommeren
ikke vil have saa let for at kontrollere berettigelsen af
en udsættelsesbegjæring, har lov af 4 juni 1892 givet
nærmere regler om u., men ogsaa disse har det vist sig
vanskeligt at overholde. Under mundtlig rettergang er
det forudsætningen, at sagen før hovedforhandlingen er
saa forberedt, at u. ikke er nødvendig, men der kan dog
komme frem nye oplysninger o. 1., som kan begrunde
en saadan.
Udvalg svarer i Danmark til de norske
stortings-komitéer (s. d.). Især spiller folketingets finansudvalg
en vigtig rolle.
Udvandring er den som regel fuldt aabenlyse, i
sjeldnere tilfælde hemmelige bortreise fra hjemlandet i den
hensigt at bosætte sig fast og oftest for stedse i et fremmed
land, altsaa at skaffe sig et nyt hjem i et nyt fædreland.
Et bevidst forbigaaende, om end langvarigt ophold i et
fremmed land i erhvervsøiemed eller for at unddrage
sig forfølgelse er ikke u. Nedgangstiderne i de europæiske
lande efter 19 aarh.s store handelskriser bragte en mængde
mennesker til at bryde op fra hjemlandet for at skaffe
sig bedre udkomme andetsteds. Indtil den nyeste tid
gik omtrent al u. til Nordamerikas forenede stater.
Særlig omfattende blev denne u., efterat de store direkte
dampskibslinjer blev oprettet i 1850- og 1860 aarene.
Indtil 1870 afgiver Storbritannien og Tyskland seks
syvendedele af den samlede europæiske u. Senere indtræder en
vældig forandring i dette forhold, idet Syd- og Øst-Europa
begynder at afgive en stor kontingent til u. Til de
Forenede stater skal der 1820—70 være indvandret ialt
lidt over 7.5 mill, personer; heraf falder temmelig
nøi-agtig halvparten paa Storbritannien og næsten en
tredjedel paa Tyskland. I aarene 1871—1907 indvandrede
til de Forenede stater ialt nær 18 mill, personer. Men
medens Storbritannien 1861—70 bidrog med 45 og
Tyskland med 34 pet., var forholdstallet 1891—1900 sunket
til 22.4 pet. for Storbritannien og 13.7 pet. for Tyskland,
i 1906 til henholdsvis 10 og 3.7 pet., medens Italien i
sidstnævnte aar bidrog med 26.7, Østerrige-Ungarn med
25.9 og Rusland-Polen med 21 pet. Fra amerikansk
synspunkt fremstiller dette forhold sig som mindre
heldigt, idet staterne derved tilføres en betydelig
be-folkningskontingent med ringere forudsætninger for
hurtig at blive ønskværdige amerikanske borgere end
de udvandrere, som tidligere i langt overveiende antal
kom fra stammebeslegtede germanske samfund, og
hvis emigranter derfor lettere assimileres med den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
