Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Undervisningsraad ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1755
Ungarn
1756
komsten (Ausgleich, Kiegyezés) af 1867 igjen
konstitutionel forfatning. Keiseren af Østerrige er apostolisk konge
(Apostoli Kisaly) af U. Der er fællesskab med Østerrige
i udenrigske sager, hær (størstedelen af landhæren og
hele sjøvernet) og fællesinstitutionernes finansvæsen. (Om
fællesministerierne og delegationerne se forøvrigt
nærmere under Østerrige-Ungarn). Det ungarske storting
(Reichstag, Orszâggyûlés) har lovgivende myndighed for
U. og, i fællessager, for Kroatien-Slavonien (s. d.). Det
bestaar af magnaternes hus (erkehertuger, ungarske
stor-adelsmænd, øverste geistlige, ogsaa repræsentanter for
de protestantiske trossamfund, endel af kronen og af
huset selv valgte medlemmer, nogle høie embedsmænd,
samt tre delegerede for Kroatien-Slavonien og guvernøren
over Fiume) og repræsentanternes hus (nu 453 valgte
medlemmer, deriblandt 40 fra Kroatien-Slavonien; valgret
har mænd over 20 aar, som tilfredsstiller et vist
indtægts-lavmaal eller hvis sysselsættelse kvalificerer dem,
valgbarhed kun de magyarisk talende,
undtagen de kroatisk-slavoniske
udsendinger). Kroatien-Slavonien (s.d.).
U. deles i syv landsdele: 1. Til
venstre, 2. til høire for Dor au, 3.
mellem Donau og Theiss, 4. til høire,
5. til venstre for Theiss 6.
Theiss-Maroshjørnet, 7. Sieber bürgen. I
forvaltningsøiemed deles disse i
tilsammen 63 komitater èg 25 byer
med municipalret samt Fiume med
tilhørende omraade. Forvaltningen
ledes af et ministerium (8
ministerier foruden det kroatisk-slavoniske).
Hovedstad Budapest. —
Næringsveie. 68.4 pet. af befolkningen
lever af jordbrug. Af arealet regnes
kun 5.2 pet. som uproduktivt. 27.4
pet. er skogland, 22.1 pet. eng og
beite, 42.8 pet. aker og 1 pet. vinhaver. Hvede, mais
og sukkerroer giver de største høstmængder. Der er
stor udførsel af heste, faar, storfæ. Silkeavlen er i
sterk opkomst. Biavl med stor produktion af honning
og voks. Af skogen er 23.3 pet. naaleskog, 76.5 pet,
løvskog (mest bøk og ek). Jagten er meget indbringende.
Betydelig bergdrift, som sysselsætter omkring 80 000
personer. Der udvindes guld (i Siebenbürgen, ved Kremnitz
og Schemnitz i Nord-Ungarn), sølv (i de siebenbürgske
ertsbjerge), jernmalm (halvdelen gaar til udenlandske
smeltehytter), stenkul (ved Fünfkirchen), store saltleier
(i Siebenbürgen og Theissdalen). Udbyttet af bergdriften
beløber sig til over 100 mill. kr. Den lidet udviklede
industri sysselsatte i 1900 henimod 13 pet. af
befolkningen. U. har en stor mølleindustri, talrige glasverker.
Stor bryggeri- og brænderivirksomhed, sukker- og
tobaksfabriker. Stor hjemmeindustri i tøitilvirkning (Halina)
og træarbeider. U. og Østerrige danner (ved
tiaars-overenskomst, sidste .1907) et fælles toldomraade med
samme mynt, maal, vegt, fælles konsulatvæsen, fælles
handelstraktater. 1910 indførsel 1400 mill. kr. (fra
Østerrige 1000), udførsel 1300 mill. kr. (til Østerrige 1000).
1910 20 646 km. jernbaner, 5000 km. farbare vandveie,
deraf Franzens- og Franz Josephs-kanal, Bega- og
Sio-kanal (projekteret kanal fra Budapest til Theiss). Tre
nationale dampskibsselskaber: Adria-, Ungaro-Groata- og
Levante-linjerne, samt elve- og sjøskibsfartselskab (Donau).
— Kirke og skole. I vest er magyarerne
romerskkatolske, romersk-katolsk er ogsaa banatet og Kroatien,
lait over 52 pet. af befolkningen. Magyarerne østenfor
Theiss er reformerte (calvinister), 12.5 pet., græsk-katolske
er rutenerne og adskillige af Siebenbürgens beboere,
græsk-ortodokse rumænerne og serberne, evangeliske
(6.4 pet.) de siebenbûrgske «sachsere» og en del af
slova-kerne. I nordøst og i byerne talrige jøder. Universiteter
findes i Budapest, Klausenburg (Kolozsvâr), Agram
(Zäg-räb), og (efter 1912) i Pressburg (Pozsony) og Debreczin.
Polyteknikum i Budapest, 49 teologiske kollegier og 10
juristuddannelsesinstituter, forøvrigt er de forskjellige
arter saavel af almendannende som af fagmæssige skoler
repræsenteret. 1900: 475 analfabeter pr. 1000 indb. —
Hær. Foran er nævnt, at hærvæsenet for en stor del
er fælles for Østerrige og U. Der er saaledes en fælles
rigskrigsminister. Imidlertid er i begge lande landvernet
(honvédség) og landstormen, som begge opbud staar i
organisk sambaand med fælleshæren, egne institutioner,
under en særlig krigsminister for hvert af rigerne. —
Sprog og litteratur, se Magyarisk sprog og litt.
— Historie. U. var i de ældste tider beboet af en
broget blanding af folk af forskjellig herkomst, bl. a. af de
illyriske pannoner, efter hvem landet i romertiden
kaldtes Pannonia. U. var romersk provins fra republikens
sidste aarh., men blev i folkevandringstiden besat af
hunerne under Attila; siden gjorde baade østgoter og
langobarder sig til herrer i landet, men blev i 568
fordrevet af de tatariske avarer, som nu huserede her i
et par hundrede aar, indtil de blev undertvunget af
Karl den store, som til vern mod dem ogsaa grundlagde
Østmarken, det senere Østerrige. Siden trængte slaviske
stammer nordfra ind i U., men blev i det sidste aar af
det 9 aarh, fordrevet af magyarerne, et folk som er i
siegt med finner og lapper. Under ledelse af Arpad
forsøgte de ogsaa at trænge vestover ind i Tyskland, men
blev stoppet af de tyske konger, især Otto I (955) og
slog sig da for alvor ned paa de ungarske sletter, hvor
de blev akerdyrkere og antog kristendommen under
Stefan den hellige (997—1038), som ogsaa lod sig krone
til konge med en krone, han havde faaet af paven, og
fæstnede kongemagten. I 1301 uddøde Arpads æt i
mands-linjen, og en sidelinje kom efter nogen aars kamp paa
tronen med Karl I Bobert af huset Anjou fra Neapel.
Under hans søn Ludvig I den store (1342—82) var U.&
magt større end nogensinde før eller siden; han erobrede
Moldau ög Valachiet, Serbien og Bosnien og blev konge
af Polen; byerne fik under ham store privilegier, handel
og jordbrug blomstrede, et universitet blev stiftet og
skoler grundlagt. Men efter hans død uden sønner gik
det fort tilbage. Forbindelsen med Polen blev opløst
og de forskjellige partier kjæmpede mod hverandre, og
endelig begyndte tyrkerne at blive farlige fiender;
Sigmund af Brandenburg (1386—1437; tysk-romersk keiser
fra 1411) tabte et stort slag mod dem ved Nikopolis
(1396), og det gik ikke bedre under de følgende konger,
Albrecht af Østerrige (1437—39) og Ladislaus af Polen
(1439—44); den sidste faldt i det græsselige nederlag
ved Varna; men saa blev Johannes Hunyadi af
Siebenbürgen rigsforstander, og han evnede at holde styr paa
tyrkerne. Hans søn Mathias Gorvinus blev valgt til
konge (1458—90), og under ham oplevede U. en ny
storhedstid baade udad, overfor alle nabofolk, og indad;
men alt hvad der var opnaaet, gik ligesaa fort tilspilde
igjen, og i 1526 faldt U.s sidste selvstændige konge
Ludvig II i slaget ved Mohacs mod tyrkerne, og landet
blev delt. Siebenbürgen og det østlige, indtil Theiss^
tilfaldt den mægtige Johan Zapolya og hans æt, den
centrale slette blev tyrkisk, og bare det nordvestlige^
omkring Pressburg, kom til den nye konge af U.,
habsburgeren Ferdinand I (1526—64). Fra nu af er U., d. e.
det som var igjen af landet, forenet med Østerrige, og
de to landes historie falder i stor udstrækning sammen.
Gjennem hele det 16 og 17 aarh. er der omtr. uafladelig
krig med Tyrkiet, og Habsburgerne holder sig bare med
den største vanskelighed; endnu saa sent som i 1683 kom
Ungarns vaaben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
