- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
1767-1768

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Uppland ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1767

Ural—U^rban

1768

benyttet. Til Norge indførtes i 1911 lommeure: 3878
guldure (værdi 232 700 kr.), 50 274 sølvure (754100 kr.)
og 13 758 af andet materiale (13 758 kr.), desuden en del
andre u. til en værdi af 330 000 kr. samt urdele til ca.
132 000 kr.

Ural, fjeldkjede i Rusland, gaar i meridional retning
i sin nordlige del paa grænsen af Rusland og Sibirien,
i sin sydlige del helt inde i Rusland. Den sydligste
udløber rækker næsten til Aralsjøen, den nordligste til
spidsen af øen Vaigatsj (syd for Novaja Semlja), og regnet
fra disse to yderpunkter er længden 23 breddegrader
eller over 2500 km. Den nordlige del af U. er en
nok-saa smal fjeldkjede, øde og skogløs; her er den høieste
top i hele kjeden, Tøll-Pos-Is, 1688 m. Den midterste
del er et bredt høisletteland 600—700 m. høit, og den
sydlige del opløser sig i en hel del kjeder med topper
optil 1650 m. U. er i det hele lav og rækker ingen
steder over snegrænsen. Fjeldene er for en stor del
dækket af skog og er meget rige paa nyttige mineraler.
Saaledes er U. det vigtigste findested for platina (s. d.),
og der udvindes ogsaa store mængder guld, sølv,
kviksølv, kobber, jern, nikkel, mangan, zink, kul og mange
vakre bergarter og mineraler. De største grubedistrikter
er omkring Jekaterinburg og Orenburg.

Ural (Jaïk), grænseelv mellem Europa og Asien,
begynder i den sydlige del af Uralfjeldene og rinder først
mod syd, saa mod øst paa grænsen af Europa og Asien
og bøier derefter igjen mod syd ind i Asien. Den
munder med et delta i det Kaspiske hav øst for Volga.
Den er 2400 km. lang, men ikke synderlig vandrig.

Ural-altaiske sprog. Den uralske sprogklasse, som
omfatter de finsk-ugriske sprog og samojedisk, bliver
gjerne stillet sammen med en altaisk sprogklasse
be-staaende af tyrkisk tatarisk, mongolsk og
mandsju-tun-gusisk. Disse to klasser skulde danne en stor
sprogstamme, den ural-altaiske; men det er ikke videnskabelig
bevist, at saa er tilfældet. Tildels bliver ogsaa japansk
regnet med til den ural-altaiske sprogstamme; dette er
imidlertid endnu svagere begrundet.

Urali^t, mineral, som er en pseudomorfose af
hornblende eller augit. U. forekommer i en del
eruptiv-bergarter, som er blevet omdannet under sterkt tryk.
U. krystaller, som har augitens form, medens det indre
er et paralleltraadet aggregat af hornblendeindivider,
findes bl. a. st. ved Arendal.

Uralsk. 1. Provins i russisk Asien nord for det
Kaspiske hav, ved sydøstgræosen af europæisk Rusland,
357 000 km.^ med 782 000 indb. (1911). I syd er U. en
sandig, delvis saltholdig og sumpig og derfor ufrugtbar
slette, i n.ø. derimod er landet bakket og noksaa
frugtbart. Den største del af befolkningen er nomadiske
kir-gisere, men mange russere er flyttet ind i de senere aar,
og de er begyndt at dyrke op jorden. — 2. Hovedstad
i provinsen U. ligger ved Ural og har 58 240 indb. (1910).
Mange kirker, moskéer, skoler og lidt industri. Ved
jernbane forbundet med Saratov (ved Volga).

Uran (kem. tegn U, atomvegt 238.5) er et sølvhvidt,
haardt, tungt og tungtsmelteligt metal, der forekommer
sjelden i naturen, væsentlig som begblænde, UgOg, hvis
hovedfindested er Joachimsthal i Böhmen. U. danner
o k sy dul forbindelser, f.eks. uranoksydul, UOq, og ok
syd-forbindelser, f. eks. uranoksyd, UO3. Det vigtigste salt
er uranyin i trat, (N03)2U02, der faaes ved at opløse
begblænde i salpetersyre. Mange uransalte har en
pragtfuld fluorescens. Uranoksyd anvendes i glasindustrien,
da det giver kaliglas en gul farve med grøn fluorescens.
Uranoksydul farver glas og porcellæn sort.
Uranforbindelserne er særdeles giftige. Det mest interessante ved
u. og uranforbindelserne er deres radioaktivitet (s. d. og
R a d i u m).

Uranbegerts (begblende, uranin), et mørkt,
beg-farvet, meget tungt mineral, som væsentlig bestaar af
uranoksyder (UOg og U^Og), dog altid sammen med
andre stoffe som bly, jern, arsen, kiselsyre etc. Mange
u. indeholder ogsaa cerium, lantan og især thorium. U.
krystalliserer regulært, vandholdige
omvandlingspro-dukter er amorfe. Paa overfladen af u. vil der som
oftest sees en karakteristisk gul oker. U. har længe
været gjenstand for udvinding og er især anvendt til
uranstaal og til farvning af porcellæn og glas. Den
mest kjendte forekomst af u. er i Joachimsthal i Böhmen.

I Norge findes u. flere steder paa pegmatitgange og især
de thoriumholdige varieteter brøggerit og cleveit. — En
særlig interesse har i de senere aar knyttet sig til u.
Først paavistes nemlig helium (s. d.) og senere blev
radium paavist i dette mineral. Radiumgehalten er dog
yderst liden (ca. 0.2 g. pr. ton). Prisen paa u. steg
voldsomt efter opdagelsen af radium. For tiden (1913)
betales 1 ton u. med ca. 2000 kr.

Uränglimmer (uranit) kaldes en gruppe uranholdige
mineraler, der krystalliserer kvadratisk eller rombisk.
Af u. merkes især kobberuranglimmer (chalkolit),
GUU2P2O12 . 8H2O, zeunerit, GuU^As^Ois . BH^O, og
kalkuranglimmer (autunit), GaUaPaOis . BH^O.
Kobberuranglimmer er smukt smaragdgrøn og
kalkuranglimmer gulgrøn. U. er temmelig sjeldne mineraler,
der antages opstaaet ved omdannelse af uranbegerts.

Urania, en af de ni muser (s. d.).

Uranienborg, se Brahe, Tyge.

Urani^sme se Homoseksualitet.

Uranometrî, astronomisk betegnelse paa
stjernekataloger og. stjernekarter.

Uranoplasti’k, kirurgisk operation til lukning af
spaltet gane (s. d.).

Uranos, d. e. himmelen og Gaia, jorden, var efter
Hesiod det første gudedynasti, som afløste kaos. Deres
afkom var titanerne, kykloperne og hekatoncheirerne.
U. indespærrede dem af frygt i Tartaros, men blev styrtet
af titanen Kronos.

Uranosi, 2143 m. høi, vakkert formet tind i
Jotunheimen, vest for Bygdin. Syd for U. det lille fjeld vand
Uradalsvand, som flyder til Tyin. Dalføret mellem
Uradalsvandet og nordvestover til Utladalen benævnes
Ur adalen. Gjennem dette dalføre gaar en meget
benyttet fjeldvei.

Uranus, en af Herschell i mars 1781 opdaget planet
af omkr. sjette størrelse, med en ækvatorialdiameter af
50 000 km. og en middelafstand fra solen af 2 900 mill,
km. ; g^jennemsnitlig tæthed 0.165 af jordens, omløbstid
om solen 84 aar. Af drabanter om U. kjender man fire,
som bevæger sig næsten retvinklet mod planetens baneplan.

Uräo, se Trona.

Ura-tjube, by i russisk Gentral-Asien, prov.
Samarkand, 180 km. øst for Samarkand, omtr. 22 000 indb.
Har en mængde moskéer og skoler, karavanseraier etc.
U. er en meget gammel by, engang hovedstad i et
selvstændigt rige. Blev russisk 1866.

U’rban, navn paa 8 paver. — U. I (222—30). — U.

II (1088—99) fortsatte Gregor Vil’s kirkepolitik. Paa
den synode, han 1095 holdt i Piacenza, fremsattes for
første gang korstogstanken, som fik en ivrig forkjæmper
i denne pave. — U. III (1185—87) laa under hele sit
papat i bitter strid med keiser Fredrik I. — U. IV
(1261—64) kjæmpede mod Konradin og Manfred. Han
indstiftede Kristi legemsfest. — U. V (1362—70)
residerede i Avignon ; han arbeidede for at faa et korstog
i stand, men uden held. — U. VI (1378—89) flyttede
pavesædet tilbage til Rom, men de franske kardinaler
valgte en modpave, og dermed begyndte det store skisma.
— U. VII (1590) var pave i bare 12 dage. — U. VIII

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:07:11 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/0944.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free