Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Urban ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1771
Urmund—Uruguay
1772
Urmund (blastoporus), urtarmens aabning hos den
typiske gastrula (s. d.). Den senere skjæbne af denne i
udviklingshistorisk henseende meget vigtige dannelse er
yderst forskjellig; den giver hos nogle dyr oprindelse
til den blivende mund, hos andre til endetarmsaabningen,
hos atter andre til overgangsstedet mellem fortarm og
mellemtarm; i mange tilfælde er den spalteformig og
vokser sammen i midtpartiet, medens den forreste del
bliver til mund, den bagre til gat; ikke saa sjelden
lukkes den fuldstændig. Hos de høiere hvirveldyr svarer
u. til den saak. primitivstribe med canalis neurentericus.
Urne, et lukket kar oftest af keramik, i hvilket den
dødes aske opbevares. U. har gjennem tiderne havt
vekslende form og udstyr. I oldtiden brugtes u. ogsaa
som alm. husgeraad. — De kar, man ved valghandlinger
samler stemmesedlerne i, kaldes ogsaa u.
Urnes kirke ved Lysterfjorden i Sogn, fra omkr.
1100, er Norges ældste stavkirke. Den er b^^gget af furu
og er treskibet, med seks søiler paa hver side. Kirkens
ornamentik tyder paa, at der til den er overført dele af
en ældre bygning. Dens ældste træudskjæringer med
(Fot. af K. Knudsen.)
Søndre væg i Urnes kirke.
baandslyngninger og dyremotiver staar irsk kunst nær,
og disse arbeider sammenfattes med en række beslegtede
til en gruppe, «urnesgruppen». Kirken blev nedlagt
1881 og tilhører nu Fortidsmindesmerkeforeningen.
Urnyren (det Wolff’ske legeme, primordialnyren,
mesonephras), et parret ekskretionsapparat, som dannes
hos alle hvirveldyr efter den saakaldte fornyre; bestaar
hos de lavere hvirveldyr gjennem hele livet, medens
den hos de høiere hvirveldyr (krybdyr, fugle og
pattedyr) kun funktionerer midlertidig i fosterlivet, idet
ekskretionen senere overtages af den blivende nyre
(metanephras). U. bestaar af talrige efter hverandre
liggende kanaler, som i almindelighed begynder med en
aaben tragt i kropshulen og efter en del snoninger
munder i de parrede urnyregange; hver kanal er
forsynet med et nyrelegeme (malpighisk legeme) med
kar-nøste, Hos hanlige fostre træder en del af
urnyre-kanalerne i forbindelse med testikelen og omdannes til
bitestikelen, medens urnyregangen eller den Wolff’ske
gang bliver til sædlederen; hos hunlige fostre af de
høiere pattedyr forkrøbler saavel u. som urnyregangen.
Urogenitälorganer, fællesbetegnelse for urin- og
kjønsorganerne.
Urokse, se Okse.
Urotropïn, se Heksametylentetramin.
Ursin, Nils (1800—62), var organist i Ullensaker.
Hans tre børn har ydet fortjenstfulde bidrag til norsk
musikliv. Sønnen Fredrik U. (1825—90) var saaledes
en meget dygtig fiolinist, baade som solist, i
teaterorkestret og som medlem af en strygekvartet. Datteren
Dorothea U. (1834—93) og den yngre søn Martin U.
(1842—) har med fremgang dyrket klaverspillet og været
meget søgte som lærere.
Urskog, herred i Akershus amt, øst for Øieren,
418.61 km.2 med 4588 indb. (1910); 11.18 pr. km.^
Herredet, som svarer til U. prestegjeld med U. og Blaker
sogne, er et jordbrugs- og skogdistrikt syd for Glommen
og øst for Øieren. Mod ost grænser herredet til
Hedemarkens amt. Terrænet er sterkt kuperet. I herredets
midtre parti et veldyrket dalstrøg, gjennemfuret af
talrige bække i dybe leier. I den østlige del udstrakte
skogvidder med høider paa mellem 400 og 500 m.;
mange vande. 59.41 km.^ aker og eng, 302.34 km.^ skog,
16.38 km.^ ferskvand, resten er udmark. 20 754 maal
udyrket til dyrkning skikket jord; 1901 — 07
nyopdyr-kedes 911 maal. Vigtigste næringsveie jordbrug og
skogdrift. Flere meierier, en række sag- og møllebrug. U.
sparebank, oprettet 1846. Antagen formue 1912 7 299 200
kr., indtægt 984 585 kr. Gjennem herredet passerer
den privatbyggede tertiærbane: Høland—Urskog-banen
Inden herredet stationerne: Sørumsand, Kvevle, Mork,
Urskog, Lierfoss. — Urskog fort blev 1901—03 bygget
paa gaarden Dingsrud. Det var en af de permanente
befæstninger paa tilgangene til Kra.
(«grænsefæstningerne »), som blev sløifet i henhold til
Karlstadoverens-komsten. Urskogs fort var indrettet for fire stkr. 10.5
cm. kanoner og to mitraljøser; det var bestemt for
spærring af tilgangen fra syd og øst frem mod Blaker sund.
Urskog, skog, som ikke har været underkastet
kultur. U. dækkede tidligere store strækninger af jorden,
men er nu mere og mere veget for den fremtrængende
civilisation.
Urstrømmen, vandfald i Glommen (5 m.), nær
Barkald jernbanestation, Lille-Elvedalen herred. Opgives for
tiden (pi3) at repræsentere 750 eff. hk.
Ursula, den hellige, var efter legenden datter af
en kristen konge i Britannien. Sammen med 11000
jomfruer drog hun paa pilegrimsfærd til Bom, men blev
paa hjemveien dræbt af hunerne i Köln.
UrsuHneri’nder, romersk-katolsk nonneorden, stiftet
1535 af Angela Merici; U. giver sig særlig af med
syge-pleie og undervisning.
Urt (hot.) kaldes en plante, som har saftig, ikke haard
og træagtig stængel. De allerfleste planter i vort land
er u., kun forholdsvis faa er buske og trær.
Urt, se Malt og 01.
Urtarm (archenteron), det af entoderm beklædte indre
hulrum hos en gastrula (s. d.); danner hos nesledyrene
anlægget til hele tarmen, hos de fleste andre dyr til
midttarmen.
Urteblandinger, se Species.
Urtica, se Nesle.
Urtima riksdag kan den svenske konge ifølge
rigs-forfatningens § 49 sammenkalde, naar han for godt befinder ;
den kan alene behandle sager, som kongen forelægger.
Urua, Central-Afrika, landskab i belgisk Kongo,
omkring det øvre løb af Kongos kildeelve Lualaba og
Lo-mami, engang en del af Msiris’ store rige.
Uruguay, Sydamerika, republik paa østkysten nord
for La Plata-mundingen, 178700 km.^ med 1042 700 indb.
(1908). Ligger mellem 30° og 35° s. br. og omgives i
vest af Argentina (grænseelv Uruguay), i nord af
Brasilien (grænseelv Bio Ouarahy og Jaguarao, fjeldkieden
Cuchilla de Sa. Anna og den store lagune M ir im), i syd
af La Plata, i s.ø. af Atlanterhavet, hvor lagunedannelser
i nord. U. gjennemsættes af det brasilianske høilands
sydligste, 400 ni. hoie udløbere, Cuchilla Haëdo og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
