Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Urumtsji ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1775
Ustekveika—Utopi
1776
Ustekveika udspringer afTaugevand nærved
Bergensbanens høieste punkt, gjennemstrømmer Finsevand og
falder i vestenden af Bergsmulfjorden, der videre har
afløb gjennem Ustevand til Hallingdalselven.
Ustîlâgo, se Brandsop.
Ustjug Veliki (el. Veliki Ustjug), Rusland, by i guv.
Vologda ved mundingen af Jug i Sneliona og
jernbanen fra Perm, 11000 indb. Fabrikation af sølvvarer.
Ust Urt, ufrugtbart steppeplateau i Asien mellem
det Kaspiske hav og Aralsjøen, omtr. 180 000 km.^
Rindende vand træffes næsten aldrig, men der er mange
kilder. Beboes af nomadiske kirgisere.
Ustvedt, Nils Yngvar (1868—), n. læge og politiker.
Student 1886, cand. med. 1892, praktiserede som læge i
Kra. siden 1894 og har siden 1898 været
sundheds-inspektør. 1900 tog han den medicinske doktorgrad og
har siden 1909 været lærer i skolehygiene ved det
pædagogiske seminar. Har i studieøiemed foretaget udstrakte
reiser, bl. a. 1901—02 til Indien for at studere pest og
kolera. Han har skrevet en række lægevidenskabelige
arbeider, navnlig om forskjellige hygieniske spørsmaal,
bl. a. den store afhandling «Die Diphterieprophylaxe
und die Bedeutung der gesunden Bazillenträger für die
Verbreitung der Krankheit» (1906). U. bar deltaget meget
i det politiske liv, var medlem af Kra. kommunestyre
1899—04, af vergeraadet 1900—03, forligelseskommissær
1909—11, formand i Kra. konservative forening 1908—11
og medlem af det konservative centralstyre siden 1908.
Repræsenterer Kra. femte kreds, Uranienborg, paa
stortinget 1913—15.
Usurpation (lat.), ulovlig tilranelse af fremmed
eiendom eller herredømme ; usurpator, en, som foretager
u.; usurpere, foretage u.
Usus (lat.), skik, brug.
Ut i den franske skala svarer til vor c.
Utah [juta], en af de Forenede stater, ligger oppe
paa det vestlige høiland omgivet af Arizona, Nevada,
Idaho, Wyoming og Colorado, 220115 km.^ med 373 350
indb. (1910). Wasatchfjeldene, som gaar i nord—sydlig
retning, deler landet i to dele, en vestlig del, som er
flad og tilhører det saakaldte «Great Basin>, og en
østlig del, som er fyldt af høie fjelde og har afløb til
Colorado. Den vestlige flade del er for en væsentlig del
ørken (Store amer. ørken), og spredt udover er flere
saltsjøer (Store Saltsjø); den østlige del er rigere paa
plantevekst, græs og skog. Klimaet er sundt, luften tør
og ren. Befolkningen lever af jordbrug og bergverksdrift.
Korndyrkning drives overalt, hvor der er leilighed til
kunstig vanding. Der avles hvede, havre, poteter,
sukkerroer etc. Af husdyr holdes særlig sauer (over 3 mill,
i 1910); disse ydede uld for 13 mill. kr. Af guld blev
i 1911 udvundet for 17 mill, kr., af sølv for 23 mill, kr.,
af kobber for 70 mill, kr., af bly for 18 mill, kr.; hele
mineralproduktionen havde en værdi af 154 mill. kr. I
1910 var der 3300 km. alm. jernbane (flere pacifikbaner)
og 370 km. elektrisk bane. Af befolkningen er omtr.
63000 født i udlandet, flest i England, dernæst i
Danmark, Sverige og Norge, rimeligvis en følge af
mormonernes proselytvirksomhed i disse lande. Omtr. 50
pct. af hele befolkningen tilhører den mormonske kirke,
og mormonerne har havt stor betydning for opdyrkningen
af landet. Derer et statsuniversitet og et privat
mormonuniversitet. Hovedstaden er Salt Lake City (93 000 indb.).
U. blev koloniseret af mormonerne fra 1847 af, blev
territorium 1850 og optaget som stat 1896. Sender to
senatorer og to repræsentanter til kongressen i Washington.
Utamaro, Kitagaw^o (1756—1806), japansk maler
(farvetræsnittegner), lederen af den realistiske skole, der
i slutningen af 18 aarh. træder frem i japansk kunst.
Emnet for U.s med hensyn til tegning og farvevirkning
raffinerede kunst er især livet i tehusene; han er som
ingen anden geisha’ens maler.
Utburden kaldes i norsk folketro: 1. det i dølgsmaal
fødte barn, som er udsat eller nedgravet; 2. efterbyrden,
der betragtedes som et tvilliogvæsen til det fødte barn.
U. plager folk, som kommer forbi det sted, hvor den
holder til, den græder og klager. Hvis man døber u.,
faar den fred.
Utensilier (lat.), redskaber, brugsgjenstande.
Uterus, se Kj ø n so r ga n er.
Utgard (oldn. ùtgarSar, m. fl.), i oldnorsk mytologi
et land, der ligger langt væk fra menneskenes verden
(miSgarSr). Her hersker den troldkyndige UtgarSaloki,
som selv ikke Tor kunde faa bugt med. Om Tors reise
til U. fortælles i Snorres Edda.
Utheim, John (1847—1910), n. skolemand og
politiker, cand. theol. 1874, 1878—1902 lærer ved
sjøkrigsskolen paa Horten, fra 1893 med titel docent. 1902—10
amtmand i Nordre Bergenhus amt. 1892 — 94
repræsenterede han Jarlsberg og Larvik amt i stortinget. Som
formand i kommissionen for rigets inddeling i enmands
valgkredse fik han væsentlig andel i lov af 7 april 1906
herom. Foruden et stort politisk fatterskab i
dagspressen, særlig inden venstres, skrev han brochuren
«Grandloven om Norges udenrigsstyre», statistik over
alle stortings- og valgmandsvalg 1882—1903, en del
skolebøger og oversættelser i populær form.
Utica, fønikisk by i Nord-Afrika, n.v. for Karthago,
ved Bagradas, antagelig grundlagt 1100 f. Kr.; efter 146
f. Kr. hovedstad i prov. Afrika.
Utica [jûtikœ], by i de Forenede stater, New York,
ved Mohawkelven og Eriekanalen, 130 km. n.v. for
Albany; 74 419 indb. (1910). Fabrikby.
Utilitari’sme (utilitarianisme), d. s. s. nyttemoral (s.d.)
UtilregneHghed, se Tilregnelighed.
Utla, rivende fjeldelv, udspringer af en række bræer
og smaavande i Vest-Jotunheimen, gjennemstrømmer i
-sydvestlig retning den trange vilde Utla dal og falder
i Aardalsvandets østende, Aardal herred. Sogn. I en
bielv til U. det vakre vandfald Vettisfossen (261 m.).
\ Utlæg, se Fredløshed.
\ Utne, Lars (1862—), n. billedhugger, lærte først
træ-skjæring hos Lars Kinsarvik, begyndte saa sin
uddannelse til billedhugger under B. Bergslien, besøgte siden
Paris, Kbh. og Berlin, hvor han under professor Lessing
udførte grupper og relieffer til rigsdagsbygningen og
slottet i Berlin o. a. I Kra. har han udført dekorative
arbeider for Nationalteatret, bl. a. gavlgruppen og
gavlfigurerne, ligesom han har deltaget i udsmykningen af
Historisk museum. Kunstindustrimuseet, Justitsbygningen
og Norges bank. Af hans øvrige arbeider kan nævnes
relieffet paa Harald Haardraades bautasten i Oslo,
gruppen «Hagar og Ismael», «En blomsterpige» o. a. Siden
1903 er U, ansat som overlærer ved Haandverks- og
kunstindustriskolen i Kra.
Utopï (græ.), sted, som intetsteds er at finde,
betegnelse for de saak. «statsromaner>, skildringer af
opdigtede idealsamfund, kaldt saa efter den mest berømte af
dem alle, Utopia (1516) af Sir Thomas More (s. d.),
som ogsaa skabte ordet u. En anden yderst merkelig
u. er «Solstaten» af T. Campanella (s. d,). Berømte
skrifter af deone art er Bacons «Nova Atlantis» (ca.
1621), James Harringtons «Oceana» (1636), Denis Vairasses
«Histoire des Sévarambes» (1677), Morellys «Basiliade»
(1753) og Cabets «Voyage en Icarie» (1834). Til
stats-romanerne hører ogsaa Holbergs «Niels Klim» (1741).
Moderne u. er E. Bellamys «Looking backward» (1888),
Th. Hertzkas «Freiland», William Morris’ «News from
Nowhere», I. Donellys «Cæsars søile» og H. G. Wells’
«A modem Utopia» (1905). U. er snart udmalinger af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
