Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vanellus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1809
Vanellus—Vannes
1810
Vanellus, se Vibcslegten.
Vaner, i nordisk mytologi en gudeslegt, lys og herlig
af udseende og raadende for afgrøde og rigdom. V. og
æser laa opr. i krig med hinanden ; efter fredsslutningen
optog æserne Njørd, Frøy og Frøyja i sin kreds; medens
V. til gjengjæld optog Høner og Mimer.
Vanføre kaldes personer, hvis førlighed er betydelig
nedsat, fordi deres lemmer paa grund af medfødte
legemsfeil eller amputationer helt eller delvis mangler, eller
fordi lemmernes funktionsdygtighed paa grund af
sygdomme af forskjellig art, f. eks. tuberkulose eller
polio-myelit, i væsentlig grad er blevet nedsat.
Vang, Anders Evenssøn (1795—1877), skolelærer
i Vang i Valdres. Han sad inde med et stort forraad
af eventyr og sagn. Udgav 1850 «Gamla regio og rispa
ifraa Valdris», og blev saaledes den første, som
publi-serede en eventyrsamling paa bygdemaal. En samling
«Gamla segner fraa Valdres» efter V.s opskrift blev
udgivet af J. E. Nielsen 1871.
Vang, herred i Hedemarkens amt, straks øst for
Hamar, 314.87 km.^ med 6388 indb. (1910); 21.13 pr.
km.^ Herredet, som svarer til V. prestegjeld og sogn,
er et jordbrugs- og skogdistrikt øst og nord for Hamar.
Nærmest omkring Hamar store gaarde i veldyrket,
bakket lænde. Mod nord jevnt stigende skogaaser. Af
arealet opgives 41.38 km.^ at være aker og eng, 116.00
km.^ skog, 12.49 km.^ ferskvand; resten er udmark og
myr. 11 279 maal uopdyrket til dyrkning skikket jord;
1901 — 07 nyopdyrkedes 1574 maal. Vigtigste
næringsveie er jordbrug og skogdrift. Flere mølle- og sagbrug
og høvlerier, to frørenserier, mekanisk verksted,
kalkbrænderi, meieri m. m. Privat middelskole. V.
sparebank, kontor paa Hamar. Antagen formue 1912 6 207 200
kr., indtægt 1 450115 kr. Hamar—Elverumbanen
passerer gjennem herredet (stationer: Aaker, Hjellum).
Vang, herred i Kristians amt, øverst i Valdres, 1606.45
km.2 med 1855 indb. (1910); 1.29 pr. km.^ Herredet,
som svarer til V. prestegjeld med V., Øie og Hurum sogne,
omfatter det øverste dalføre i Valdres med fjeldpartierne
om Filefjeld i vest, Hemsedal i syd og Jotunheimen i
nord. Mægtige fjelde paa over 2000 m. (Uranostind i
nordvest 2145 m., Jøkeleggen i sydvest 1910 m.), mod
vest grænser herredet til Nordre Bergenhus amt og mod
syd til Buskerud amt. Mange vande, hvoriblandt den
langstrakte indsjø Vangs mj øsen i hoveddalføret og
Tyin i den nordvestlige del. Af arealet opgives 10.92
km.^ at være aker og eng, 58 63 km.^ skog, 168.13 km.^
ferskvand; resten er snaufjeld, myr og sne. 6975 maal
udyrket til dyrkning skikket jord; 1901—07
nyopdyrkedes der 502 maal. Vigtigste næringsvei er fædrift.
Tamrenhold. Flere sagbrug. V. sparebank, oprettet 1890.
Gjennem V. hovedvei mellem Valdres og Lærdal i Sogn
(automobil). Flere fjeldhoteller og turisthytter (Nystuen
paa Filefjeld, Framnes ved Tyin, Eidsbugaren, Nybu
og Torfinsbu ved Bj^gdin). Betydelig turisttrafik.
Vange betegner i maskinbygningen en lav, lang væg
med fri overkant. V. bruges f. eks. ved dreierbænke som
understøttelse for support og dokker.
Vangen, Aagot (1876—1905), n. billedhuggerinde, elev
af B. Bergslien og senere i Paris af Julienakademiet,
hvis medalje hun fik efter to aars studietid. Hun
udstillede buster (skuespiller Blich 1899, Borghild Arnesen
1904 og Drøbaksfisker 1905), den legemsstore figur,
cPige, som leger med en slange» o. fl., og vandt 1902
anden pris for sit udkast til Abel-monumentet. Hun
le’^erede ogsaa dygtige udkast til monumenter for Camilla
Collett og Welhaven.
Vangsmjøsen, langstrakt, ca. 17.5 km.^ stort vand,
V^ang herred, Valdres. V. hører til Valdresvasdraget.
Langs V. hovedveien mellem Valdres og Lærdal i Sogn.
Vangsnes, fremspringende forholdsvis flad halvø paa
sydsiden af Sognefjorden, Balestrand herred, ret overfor
Balholmen. Paa odden reistes af den tyske keiser 1913
en kolossal statue forestillende sagnfiguren Frithjof. Paa
V. annekskirke af samme navn.
Vanhjemmel, se Hjemmel.
Vanilje (vanilla planifolia), af orkidefamilien
(orchida-ceæ). En lang, klatrende plante med tynd stængel og
elliptiske, saftige blade i to rækker, ugrenede luftrødder
og forholdsvis uanselige, grønne blomster i klase.
Frugterne er lange og tynde (vanilje stænger); de halvmodne
frugter tørres og gjennemgaar forskjellige processer,
hvorved der danne? aromatiske stoffe (vanillin).
Hjemland Mexico. V. dyrkes meget i Vestindien og paa øerne
i det Indiske ocean.
Vanillin,CeH,(0H)(0GH3)(C0H),
protokateku-aldehyd-metylæter, er et intensivt vellugtende og velsmagende
stof, der er meget udbredt i planteriget, saaledes findes
det i vaniljestænger (belgfrugten af vanilla planifolia), i
orkideer, i asparges, asa foetida og i træ, særlig
naale-træ^r. V. danner vakre farveløse naale, der smelter ved
80°, koger ved 285° og er opløselige i alkohol.
Fremstilles teknisk paa forskjellige maader, saaledes ved
oksydation af eugenol (s. d ), piperonal (s. d.) og coniferin
(se Glykosid er). Anvendes meget som velsmagende
og vellugtende stof, saaledes til koaditori- og madvarer,
chokolade, likører og parfumerier.
Vanîni, Lucilio (ca. 1585—1619), ital. filosof. Blev
brændt som ateist, men var i virkeligheden panteist,
hvad der mere tilsløret kom frem i hans første
hovedverk «Amphitheatrum» (1615) og mere aabenlyst i strid
med de kirkelige dogmer i «De admirandis naturæ» (1616\
hvori Gud og naturen gjøres til ét.
Vanloo [fanloj, flamsk kunstnerslegt, af hvis
medlemmer kan nævnes: 1. Jacob V. (1614—70). Han har
malet allegoriske og mytologiske billeder, men udmerkede
sig især som portrætmaler og folkelivsskildrer
(hovedverk «Glaskoralfabriken», Kunstmuseet i Kbh.). — 2. Hans
sønnesøn Jean Baptiste V. (1684—1745), der
virkede i Frankrige, malte med utrolig lethed og feiende
virtuositet portræter, dekorative loftsbilleder, religiøse,
allegoriske og historiske malerier. — En yngre broder
af sidstnævnte, 3. Charles André V. (1705-65),
udmerkede sig ved en lignende virtuositet og
mangesidighed. Han blev fransk hofmaler 1762 og direktør for
Paris-akademiet 1763. Af slegtens øvrige medlemmer
fortjener endnu at nævnes : 4. Louis Michel V. (1707
—71), der var spansk hofmaler, og 5. Charles Amédée
Philippe V. (1719—95\ som indehavde samme stilling
ved Frei rik den stores hof.
Vannelven, herred i Romsdals amt, straks nord for
Stad, 305.55 km.^ med 2956 indb. (1910); 10.16 pr. km.^
Herredet, som svarer til V. prestegjeld med V. og Søvde
sogne, ligger omkr. Vannelvsgabet og dets forgreninger i
vest og Søvdefjorden i øst. Fjeldene stiger brat op fra
kysten. Mod syd og vest grænser herredet til Nordre
Bergenhus amt. Af arealet opgives 25.73 km.^ at være
aker og eng, 9.92 km.^ skog, 14.65 km.^ ferskvand;
resten er snaufjeld og myr. 3621 maal udyrket til
dyrkning skikket jord; 1901 — 07 nyopdyrkedes 757 maal.
Vigtigste næringsveie er fædrift og fiskeri. Udbyttet af
fiskerierne opgives for 1910 til 16 030 kr. Fem meierier,
uldspinderi. V. og Søvde sparebank, oprettet 1862. V.
privatbank. Antagen formue 1912 1 900 300 kr., indtægt
324 427 kr. Hovedveisforbindelse over Maurstadeidet til
Bryggen i Nordfjord.
Vannes [van], Frankrige, hovedstad i departementet
Morbihan (Bretagne), ved Morbihan-bugten og jernbanen
Lorient—St. Nicolas; 23 600 indb. Bispesæde. Fiskeri,
kystskibsfart, østersavl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
