Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vasdragsregulering ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1823
Vasdragsretten—Vask
1824
pr. sekund til 220. Drammen s vasdragets
regulering; de vigtigste bassiner er Tyrifjorden
(reguler ingshøide = 1 m., magasinets størrelse =134 mill. m.^),
Sperillen (reguleringshøide = 2.2 m., magasinets
størrelse — 79 mill. m.^) og Raiidsfjord (reguleringshøide
= 1.2 m., magasinets størrelse =163 mill. m.®j;
vandføringen (ved Tyrifjordens udløb) er forøget fra 30 m.^
pr. sekund til 56. (Randsfjord er desuden tilladt
yderligere reguleret). Skiens vasdragets regulering;
de vigtigste bassiner er Møsvand (reguleringshøide =
14.5 m., magasinets størrelse = 846 mill, m.^), Tinnsjø
(reguleringshøide — 3.5 m., magasinets størrelse =179
mill, m.^) og Bandak (reguleringshøide = 2.0 m.,
magasinets størrelse = 126 mill, m.®); vandføringen (nedenfor
Norsjø) er forøget fra 40 m.® pr. sekund til 157
Desuden er udført regulering af en række mindre sjøer og
vande. For tiden er under udførelse: regulering af
Arendalsvasdraget med følgende bassiner :
Nisservand (reguleringshøide = 3 m., magasinets størrelse =
240 mill, m.^), Fyresvand (reguleringshøide = 2.5 m.,
magasinets størrelse =145 mill, m."^), Vraavand
(reguleringshøide = 15 m., magasinets størrelse = 30 mill.
og Nelaag (reguleringshøide = 3 m., magasinets
størrelse = 24 mill.®); vandføringen vil øges fra 18 m.®
pr. sekund til 50. Yderligere regulering af Ottra:
Byglandsfjord er hidtil reguleret i 4 m.s høide med et
magasin af 160 mill, m.®; vandføringen er øget fra 10 m.^
pr. sekund til 52, Nu skal opdæmningen af
B3glands-fjord forøges og en række fjeldsjøer reguleres, hvorved
vandføringen vil kunne øges med yderligere 26 m.® pr. sek.
— Ved lov af 4 aug. 1911 er regulering af et vasdrags
vandføring i industrielt øiemed som regel gjort afhængig
af kgl. koncession, som kun meddeles paa visse i loven
nærmere bestemte vilkaar, bl. a. af afgifter til kommune
og stat, ikke under 10 øre og ikke over 1 kr. pr. natur
hestekraft, som ved regulering er indvundet (§ 12). Kon
cessionen meddeles for begrænset tid, ikke under 60 og
ikke over 80 aar. Ved dette tidsrums udløb kan staten
enten forlange anlægget fjernet eller selv overtage det (§ 13).
Reguleringer, som ikke øger vandføringen med mere end
500 naturhestekræfter, trænger ikke koncession. I særlige
tilfælde kan staten selv overtage reguleringen (§ 22). Ved
en tillægslov af 1913 til § 1 c (skade og ulempe forvoldt
ved regulering) er det bestemt, at i tilfælde, hvor v.
«medfører en øgning af vandkraften for noget enkelt
eller for flere under ét udnytbare vandfald i vasdrag af
mindst 2000 naturhestekræfter», træoges der koncession.
Vasdragsretten er den del af privatretten, som søger
at gjøre ret og skjel mellem de mangeartede indbyrdes
stridende interesser, som knytter sig til rindende vand
og \and i indsjø: Dets benyttelse til færdsel og fløtning,
til opdæmning, regulering og drivkraft, husbrug og
jordens dyrkning, fiskeri etc. — To principielt forskjellige
systemer har gjort sig gjældende i europæisk ret.
Romerretten og de deraf paavirkede moderne
rets-ordninger unddrager saavel vandet som den grund,
hvorover det flyder, fra privat eiendomsret og stiller disse
store værdier under offentlig administration, saa ingen
kan udøve særrettigheder uden særskilt koncession af
det offentlige. Norsk saavel som svensk og finsk ret
har derimod fra gammel tid anerkjendt den private
eiensdomsret over grunden med store særrettigheder for
grundeierne over vandet. Se nu vasdragsloven af 1 juli
1887 § 1, som endog benævner disse særrettigheder
eiendomsret til selve det rindende vand. Loven
søger ellers i en række vigtige bestemmelser at forlige
denne grundsætning med almenhedens og det offentliges
interesser i vandets benyttelse, særlig tager loven af
1887 større hensyn til industriens krav end ældre ret
(med adgang til ekspropriation m. m., se dens andet
kap.). De store nationale og socialøkonomiske interesser,
som især knytter sig til vandets udnyttelse som
drivkraft, har ført til vigtige tillæg til vor v., den saakaldte
koncession slovgivning (s. d.).
Vasdragsvæsen, se Vasdrag.
Vaselm udvindes af den raa jordolje, efterat de
flygtige kulvandstoffe (raabenzin og lysoljer) er afdestilleret.
V. bestaar af en blanding af høiere paraffiner og danner
en seig, hvid eller gul, smørlignende masse. Det er
uden lugt og smag og smelter mellem 40—50° til en
klar vædske. V. har stor kemisk anvendelse som
smøremiddel (se Smøreoljer) og anvendes ogsaa i medicinen
f. eks. i salver. V. har den store fordel fremfor de alm.
fedtarter, at det i lighed med renset uldfedt ikke harskner.
Vaser, kunstmæssig udformede og dekorerede
beholdere af brændt 1er, metal eller sten. En rig udvikling
fik vasekunsten i det gamle Grækenland. Allerede i
stenalderen kjendtes pottemagerskiven, der muliggjorde
udarbeidelsen af en regelmæssig og tyndvægget vare.
Fra broncealderen og senere viser mængder af skaar,
sjeldnere hele kar, at man fra det primitivt formede,
linjedekorerede kar naaede frem til afgjort herredømme
over leret. Fra plante- og dyremotiver naaede man
gjennem mellemtrin med vidt dreven stilisering til det
over hele den græske verden udbredte «mykeniske» trin
(se M y ken a i). De tidligere simple stregmønstre erstattes
nu af maling med rødlige eller brunlige fernisfarver paa
gullig bund. Den følgende periodes v. viser med en
lignende teknik som den mykeniske væsentlig lineære
malede dekorationer (mæanderen). Menneske- og
dyrefigurer bliver efterhaanden hyppigere. Efter porten
Dipylon (s. d.) i Athen kaldes perioden «Dipylontiden>. —
I den ældste historiske tid er den «korinthiske» stil
fremherskende præget af det livlige handelssamkvem
med Orienten. V.s overflade bliver som et broget teppe
fuldt af figurer; jevnlig sees for Grækenland fremmede
dyrefigurer som løven eller fantasivæsener. Athen blev
fra 6 aarh. f. Kr. vasefabrikationens hovedsæde. Farven
er ofte endnu i vore dage blank og skinnende.
Dekorationen paavirkes af og følger den store kunst. Det
overveiende motiv bliver scener fra mytologien, sagnene
og menneskelivet. Der males med sort farve paa den
rødlige grund, silhouetagtig. Ved overgangen til 5 aarh.
f. Kr. ombyttes de anvendte farver diametralt. Der
males fra nu af som regel paa baggrund af en sort fernis,
medens figurerne er lyse. Forraadskarret med to hanker
(amfora) er det almindeligst forekommende; desuden
vinkummen (krater) o. a. bordkar som drikkeskaalene
(kylix og skyfos), samt den alm. lille oljebeholder
(ary-ballos) og den høie, elegante lekythos. — Fra slutningen
af 5 aarh. f. Kr. viser sig en merkbar nedgang. De fra
denne tid i Athen o. a. steder efter attisk mønster
frembragte produkter taber stedse mere i værd, til den
græske vasekunst ved ca. 200 maa siges at være ophørt.
De romerske v. er oftest vel formede, men ellers ringere;
nævnes kan de saakaldte terra sigillata-^2iT med billeder
i lavt relief.
Vask. Smudsigt toi vaskes i varmt vand under
anvendelse af sæbe og soda. Smudset er i regelen
hudfedt o. 1., der binder støv. Naar fedtet fjernes ved at
emulgeres med sæbeopløsningen eller forsæbes af sodaen,
løsnes samtidig støvet, og tøiet bliver rent. Til v. bør
anvendes blødt vand, d. e. vand, som ikke indeholder for
store mængder af kalcium- og magnesiumsalte, der med
sæben danner uopløselige kalcium- og magnesiurnsæber,
som sætter sig paa tøiet. Ved tilsætning af soda til haardt
vand kan dette i regelen gjøres blødt. Efter passende
udblødning og kogning med lud gnides tøiet mellem
hænderne eller behandles i vaskemaskine. Efter fornyet
kogning og flere ganges skylning i rent vand bliver tøiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
