Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vetturin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1869
Vetturin—Vibrator
1870
Vetturïn (ital. vetturino), hyrekusk.
Vevey [vøvæ] (Vivis), Schweiz, by i kanton Vaud, i
øst ved Genfersjøen, 385 m. o. h.; 14 000 indb.
Vevring, herred i Nordre Bergenhus amt, sydøst for
Florø, 125.16 km.^ med 1098 indb. (1910); 9.43 pr. km.^
Herredet, som svarer til V. sogn af Førde prestegjeld,
ligger omkr. den ytre del af Førdefjorden, som her
benævnes V.-fj orden. Den væsentlige bebyggelse langs
fjordens begge bredder. Jevnt stigende fjelde med
græs-og skogklædte lier. Af arealet opgives 6.34 km.’^ at
være aker og eng, 15.52 km.^ skog, 4.63 km.^ ferskvand;
resten er snaufjeld og myr. 1690 maal udyrket til
dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 234 maal.
Vigtigste næringsvei er fædrift og fiskeri. Fire meierier.
V. sparebank, oprettet 1906. V. staar i
dampskibsforbindelse med Bergen og Florø. Antagen formue 1912
546 000 kr., indtægt 109 000 kr.
Vexiö, se Växjö.
Vezir (arab., «medhjælper»), i muhammedanske lande
titel paa regentens høieste civile embedsmænd. 1 Tyrkiet
betegner v. særlig storvezir, nu præsident for
minister-raadet.
Veø, herred i Romsdals amt, sydøst for Molde, 247.14
km.^ med 2409 indb. (1910); 10.11 pr. km.^ Herredet,
som svarer til V. prestegjeld med V., Holm og
Vaag-stranden sogne, er et fjorddistrikt omkr. den indre del
af Moldefjorden (Romsdalsfjorden) og dens arme
Rødven-fjorden og Langfjorden. Til V. hører den skogklædte ø
Sekken (s. d.). Høie, vakre fjelde (Skaala i nordøst
1100 m ). Af arealet opgives 22.96 km.^ at være aker
og eng, 84.83 km.^ skog, 3.99 km.^ ferskvand; resten er
udmark, snaufjeld og myr. 3091 maal udyrket til
dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 548
maal. Flere sagbrug. Teglverk. Vigtigste næringsvei er
jordbrug (fædrift) og fiskeri. Lokal dampskibsforbindelse
med Molde. V. sparebank, oprettet 1863. Antagen
formue 1912 1716000 kr., indtægt 337 000 kr.
Via (lat.), vei. I adresseangivelser betegner v.
befor-dringsveien.
Via Âppïa, den Appiske vei, opkaldt efter Appius
Claudius, der som censor i Rom begyndte anlægget 312
f. Kr. Den førte fra Rom til Gapua, senere forlænget
til Brundisium (Brindisi). V. A. var ypperlig anlagt og
af stor betydning; den havde omhyggelig stenbrolægning,
der i vore dage paa et stykke er frigjort for nyere lag
og endnu tjener til færdsel. Langs stykket nærmere
Rom fmdes gravmæler over fremragende mænd, det mest
bekjendte Gæcilia Metellas høitliggende rundbygning; i
oldtiden laa her ogsaa en mængde fornemme landsteder.
Via dolorosa, «smertensveien», den vei i Jerusalem,
som Jesus efter sagnet førtes til Golgata.
Viadu^kt, se Broer.
Via mala, Schweiz, Graubünden, dalsnævring
gjennem-strømmet af Hinterrhein, ovenfor Thusis. Kort
sønden-for udgrener sig Splûgen- og Bernhardin-veiene.
Vianna do Caste^llo, Portugal, by i prov. Minho,
ved mundingen af Lima (Limia) og kystjernbanen; 10 000
indb. Tilvirkning af kniplinger, olje- og vinhandel.
Viardot-Garcia [viardo’-J, Pauline, se Garcia.
Viareggio [viaréddzo], Italien, havneby og badested i
prov. Lucca, ved kystjernbanen; 17 000 indb.
Viaticum (lat.), reisepenge; i den katolske kirke om
dødssakramentet, den sidste hellige nadver, som rækkes
den døende.
Viaud [viå’J, Julien, se Loti, Pierre.
Vibberodden, anden ordens kystfyr paa en liden
holme ved søndre indløb til Egersund. Hvidt og rødt
lys med lysstyrker paa 424 og 106 normallys og med
lysvidder paa 12.0 og 8.0 kvartmil. Hvidt træhus,
bygget 1855, forandret 1886.
Vibe, Ditlev (1670—1731), n. statholder, blev ved
tronskiftet 1699 oversekretær i danske kancelli og 1708
geheimeraad med sæde i konseillet; forflyttedes 1721 til
Kristiania som statholder. Som saadan tog V. sig med
omhu af almuen overfor embedsmændene og har megen
fortjeneste af, at krongodssalget i Norge i 1720 aarene
væsentlig kom bønderne tilgode.
Vibe, Johan (omkr. 1634—1710), n. vicestatholder,
f. i Brabant, gik i norsk krigstjeneste 1659, deltog med
udmerkelse i Gyldenløve-feiden. 1682—1708 var han
kommanderende general i det nordenfjeldske og bragte
dettes forsvarsvæsen paa en god fod, men hans
udnævnelse til vicestatholder 1708, umiddelbart før krigens
udbrud, var et misgreb; thi V. var nu gammel og bar
paa en sygdom, som snart skulde lægge ham i graven.
Vibe, Johan Ludvig Nils Henrik (1840—97), n.
forfatter og topograf. Deltog 1862 i grundlæggelsen af
vittighedsbladet «Vikingen», senere i forskjellige andre
journalistiske foretagender, som dog fik et stakket liv.
1877—79 artistisk direktør for Kra. teater. Han skrev
en række fortællinger, hvoriblandt navnlig c Alexander
Møllers erindringer» (1875) gjorde lykke. I det store
samleverk «Norges land og folk» redigerede han
beskrivelserne af Buskerud amt (1894—95), Søndre Bergenhus
amt (1895—96) og Akershus amt (1897).
Vibeslegten (vanellus), siegt af brokfugle (s. d.) med
kort, ret neb, brede og afrundede vinger. I nakken en
lang, opadrettet fjærtop. Herhen én art. Viben (v.
cristatus). Hovedets overside og struben er glinsende
sorte, ryggen og skuldrene glinsende mørkegrønne,
hovedets og halsens sider, brystet og maven hvide. De
ydre svingfjære sorte, de indre mørkegrønne.
Nakketoppen er sort, optil 100 mm. lang og smal. Nebbet er
sort og benene kjødrøde. Længden ca. 320 mm. Hunnen
har kortere nakketop og urenere farver. Viben er
udbredt over Europa og Nord-Asien, tilfældig ogsaa i
Nordamerika. Den hækker langs Norges kyst op til
Helgeland, sees nu og da i Finmarken.
Viborg, Danmark, Jyllands centralby, ved Viborg sø,
10885 indb., i stadig vekst, særlig paa grund af Hedens
opdyrkning og de gode kommunikationer. V. er
amts-og stiftshovedstad, har katedralskole, stiftsbibliotek,
museum, sindssygeanstalt, garnison. Den gamle
domkirke i romansk stil blev gjenopbygget 1864—76 og
er prydet med Skovgaards bibelske billeder.
Viborg (finsk Viipuri), Finland. 1. Län (Viborgs Ian)
langs den Finske bugt og Ladoga, fra Kymmene alf til
grænsen mod Rusland, 43 000 km.^ 467 000 indb. (88 pet.
lutheranere). En tredjedel er indsjøer og myr. — 2. Lånets
hovedstad, ved en vik (Viborgske vik) af den Finske
bugt, jernbaneknudepunkt; 34 000 indb. V. er gaaet
sterkt frem som handelsby efter aabningen af
Saïma-kanal (1856), som munder ud inderst i Viborgske viken.
Gjennem denne stor tømmertransport til udskibning fra
V.s udhavn Trångsund. Norsk vicekonsulat. 1911
aab-nedes skibsfarten 10 mai og sluttede 21 dec.
Skibs-besøk 1800 skibe, 563 756 tons, deraf 131 norske skibe,
88 895 tons (8 direkte til og fra Norge).
Viborg amt, Danmark, Jylland, ved Limfjorden, hvor
Salling hører til amtet. En fjerdedel kornareal, en
ottendedel ubenyttet (hede), en sekstendedel skog. Stort
okse- og faarehold. 3058 km.^ med 120 727 indb.
Viborg stift omfatter V. amt (undtagen Lysgaard,
Hids og Hovlbjerg herreders provsti) og Aalborg amt
(undtagen Aalborg kjøbstads provsti og Kjær herreds
provsti). 9 provstier. Er det mindste og folkefattigste
af de jydske stifter, 4484 km.^ med 166 460 indb.
Vibrationer, svingninger (s. d.).
Vibrator, et apparat hvor et verktøi (hammer)
meddeles en hurtig frem og tilbagegaaende bevægelse (vibra-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
