Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vilhelm ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1887
Vilhelm-Villafranca
1888
hær var for V. en livssag, og for dens skyld overvandt
han sin uvilje mod Bismarck, der blev ministerpræsident
1862. Fra da af var V.s politik Bismarcks, om end ikke
uden heftige sammenstød dem imellem. V.s snævre
preussiske idealer maatte brydes med ministerens
praktiske enhedstanke. 1866 vilde V. ydmyge Østerrige og
annektere Sachsen, og 1871 var han opr. sterkt imod
det nye keiserdømme, fordi det ikke gav Preussen alt.
Siden fulgte han med uvilje Bismarck i kulturkampen
og var imod omslaget i hans udenrigspolitik i østerrigsk
retning sidst i 1870-aarene. Efterhaanden udjevnedes
forholdet til kansleren og antog karakteren af venskab.
V. var i sine senere aar i enestaaende grad gjenstand
for folkets veneration, og Tyskland ser endnu i ham sin
grundlægger. Overfor sine fremragende raadgivere bøiede
han sig, og i Tyskland staar V. som type paa en
helstøbt regent, ridderlig, pligttro og arbeidsom til det sidste.
— 2. V. II (1859—), konge og keiser 1888, søn af keiser
Fredrik III og sønnesøn af foreg., fik en udmerket
opdragelse, blev 1869 løitnant, 1877 student, studerede
1877—79 i Bonn og blev 1881 kaptein, 1888
generalmajor. Fra ungdommen sluttede han sig med begeistring
til bedstefaderen og
Bismarck, medens han stod
forældrene med deres
liberale anskuelser
fjernere. Han blev keiser
efter faderens kortvarige
regjering 15 juni 1888
og har siden da mere
end nogen anden
europæisk fyrste fængslet
opmerksomheden. Rig
slegtsarv facetterer hans
individualitet, gammel
preussisk soldateraand,
romantisk begeistring for
imperiet à la Fredrik
Vilhelm IV, klassisk
kultur fra Weimar, moderne
engelsk
verdensborgerskab. I et livfuldt og
modtageligt temperament
har disse faktorer
bevirket en overordentlig stor trang til udladning i
handling og ord. Bismarck maatte fortrække 1890,
fordi V. selv vilde regjere, og siden har han afgjørende
præget baade ydre og indre politik. Udadtil vil han
fred, men kun gjennem et imponerende krigsberedskab.
Den tyske flaade skylder ham sin mægtige udvikling, og
Tysklands ekspansion i handel og kolonier har hans
varmeste interesse. Et typisk udtryk for hans væsen
er hans taler, der altfor ofte har vanskeliggjort ham og
hans diplomater arbeidet. Et høidepunkt naaedes 1908,
da V. gjennem rigskansleren maatte love rigsdagen
fremtidig ikke at være for aabenmundet, et tilsagn, der
kun delvis er holdt. I almindelighed gjælder, at V.s
absolutistiske idéer mere end én gang har bragt ham
i konflikt med tid og omgivelser, ligesom hans yderst
alsidige interesser har bragt ham til at blande sig op
i de mest forskjellige anliggender, dog ikke altid med
held. Fra 1889 har han hvert aar, med undtagelse af
1905, foretaget rekreationsreiser til den norske vestkyst.
1890 aflagde han officielt besøg hos Oscar II i Kra. Det
skyldtes for en væsentlig del hans raske og
velorganiserede hjælpeekspedition til Aalesund efter den store
brand i 1904, at det lykkedes at afverge en øieblikkelig
nødstilstand i den herjede by. Sommeren 1913 reiste
han en statue af sagnheltea Frithjof paa Vangsnes i
Sogn. Han egtede 1881 Auguste Victoria af Augusten-
(Fot. af Schaarwächter, Berlin.)
Vilhelm II.
Dronning Vilhelmine
borg og har med hende seks sønner og en datter.
Kronprins V. (1882—).
Vilhelm, konger af Württemberg. 1. V. I
(1781—1864), konge 1816—64, søn af Frediik I, var som
prins officer i den østerrigske hær og førte som
kronprins württembergerne paa Napoleons tog til Rusland
og 1814 under angrebet paa Frankrige. Som konge gav
han 1819 en forfatning, førte et sparsommeligt hof og
viste overhovedet liberale sympatier, fulgte dog politisk
Østerrige. — 2. V. 11
(1848—), konge 1891,
dattersøn af foreg., deltog
i krigene 1866 og 1870
—71, fulgte sin onkel
Karl I paa tronen. Han
har ingen sønner, og
kronen vil efter ham gaa
over til den katolske
linje af kongehuset.
Vilhelmine (1880—),
dronning af
Nederlandene, eneste datter af
Vilhelm III, hvem hun
fulgte 1890, de første
otte aar under moderen
Emmas formynderskab.
1901 egtede hun hertug
Henrik af
Mecklenburg-Schwerin, hvem hun 1909
fødte datteren Juliane.
Viljen er evnen til at modvirke en ydre paavirkning
med en udad rettet bevægelse, altsaa at frembringe en
reaktion indenfra mod indtryk udenfra. I sin mest
primitive form optræder viljesytringer allerede hos de
laveste organismer som en hemningsbevægelse
ligeoverfor en skadelig eller lammende indflydelse af et
fremmed legeme. Hos høiere organismer, som er
udrustet med nervesystem, indtræder tilsvarende forandringer
i forholdet til omverdenen, naar en sansenerve er
paavirket. Den udenfra fremkaldte forandring forplanter
sig gjennem centralnervesystemet til en bevægelsesnerve.
Herved udløses en refleksbevægelse. Denne kan dog
være ganske ubevidst og er derfor endnu ikke, hvad man
forstaar ved en viljesytring. Dette bliver den reagerende
bevægelse først, naar paavirkningen samtidig fremkalder
en bevidsthedstilstand. Denne vækker en indre trang
til at foretage den reagerende bevægelse eller den
tilfredsstiller en allerede bestaaende trang, hvorved en for
tilfredsstillelsen hensigtssvarende bevægelse opstaar. Er
organismen indrettet paa at besvare indtrykket med en
bestemt bevægelse, udløses denne umiddelbart, uden at
individets bevidsthed spiller ind. I saa tilfælde kaldes
udslaget instinkt (s. d.).
Viljui, elv i Sibirien, bielv til Lena, rinder østover
og falder efter et mere end 2000 km. langt løb i Lena.
Islagt halve aaret, farbar i sit nedre løb paa en længde
af 1300 km.
Villa (af lat. vicus, hus, landsby), landsted, løkke.
Villa Argentina el. Chilecito, Sydamerika, by i
den argentinske prov. Rioja, 900 m. o. h., paa
østskraa-ningen af Sieira Famatina, med ca. 5000 indb.
Sølv-og kobbergruber. Endepunkt for en jernbanelinje til
Cordoba i s.ø.
Villach, Østerrige, by i Kärnten, ved Drau, nær iløbet
af Gail, 508 m. o. h., jernbaneknudepunkt; 19 000 indb.
Livlig handel, fabrikation bl. a. af bly varer.
Villafranca (V. di Verona), Italien, by i prov. Verona,
ved Tione og jernbanen Verona—Mantua; 9500 indb.
Stor silkeindustri. I V. sluttedes 11 juli 1859
præliminærfred mellem Napoleon III og^Østerrige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
