Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vindhyafjeldene ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1893 Vindhyafjeldene—Vingespindemaskîne 1894
Vindhyafjeldene, i Forindien, gaar fra Gujarat i vest
til Gangesmundingerne i øst, altsaa i den nordlige del
af Dekan. De høieste toppe er omtr. 1350 m., men
gjennemsnitlig er fjeldene bare 600 m. høie.
Vindicere, vindikation, vindikationssøgsmaal.
Foråt en retslig stiftet eiendomsret skal ophøre kræves
i almindelighed, at der til tingen er stiftet en ny,
retmæssig eiendomsret gjennem lovlig overdragelse, hævd
eller paa anden maade, medens det ikke efter vor ret
er tilstrækkeligt, at en ny besidder i god tro har erhvervet
tingen f. eks. af en tyv eller af en, som udleder retten
fra en tyv. Den ældre eier kan da gjennem søgsmaal
vindicere tingen fra besidderen. Denne ret er imidlertid
knyttet til tingen og bortfalder, naar denne ikke længer
findes, uden at noget erstatningskrav træder istedet.
Omsætningens krav har imidlertid medført, at visse ting
undtages fra vindikation, i vor ret særlig penge (mynt
og sedler), samt ihændehaverpapirer og veksler.
Vindkraft er proportional med kvadratet af
vindhastigheden, naar den af vinden trufne flade staar lodret
vindretningen. Om hvordan kraften varierer med fladens
heldningsvinkel i forhold til vindretningen hersker der
usikkerhed, idet enkelte antager den proportional med
sinus til heldningsvinkelen, medens andre mener, at den
tillige er afhængig af sinusens kvadrat eller tredje potens.
Forøvrigt er v. afhængig af formen af den flade eller
det legeme, som træffes af vinden og hvortil kraften
overføres.
Vindmaaler, anemometer, apparat til at maale
vindens retning og hastighed (styrke) eller tryk.
Retningen maales med fløi eller vimpel (flag),
hastighede n med en plade, som svinger om en horisontal
akse eller Robinsons anemometer (fire hule halvkugler
paa et kors, som dreier sig om en vertikal akse) eller
med skruevinger paa horisontal akse, trykket med
plade og spiralfjær.
Vindmotor, en kraftmaskine, som skal udnytte
vindkraften. V. anvendes til drift af kornmøller og af
pumper ombord i seilskibe, til gaardsbrug og for
tørlægning af land. V. for kornmøller har fire vinger fæstet
til en skraatliggende aksel. Vingerne, som dannes af et
spilverk overtrukket med dug af lærred eller silke, er
skraatstillet og ofte formet efter en skrueflade, saa
vindtrykket, som virker lodret paa fladen, faar en
komponent, der driver akselen, hvorfra den roterende bevægelse
overføres videre med koniske tandhjul. Akselen er enten
lagret i et møllehus af træ, som er dreibart om en tap
paa jorden, saa at huset kan indstilles i vindretningen
(tysk mølle), eller akselen er lagret i et svingbart tag
paa møllebygningen, som da kan være af sten (hollandsk
mølle). Taget med motoren kan indstilles selvvirkende
ved en særegen v. anordnet lodret paa den anden. For
pumper anvendes mest saakaldt amerikansk v., som har
et hjul af skraatstillede træspiler, hvorimod vinden virker,
og som indstilles i vindretningen ved en stor veirfløi.
Da vindens kraft er meget ujevn, er v.s anvendelse
begrænset. Man har søgt at anvende kraftsamlere som
mellemled for at kunne faa jevn kraftydelse fra en v.,
og arbeider i denne retning er særlig udført af den
danske prof. Poul la Cour (s. d.).
Vindmølle, se Mølle og Vindmotor.
Vindrose, tabel eller tegning, som viser for et bestemt
sted og for hver maaned og for aaret de til de
forskjellige vindretninger svarende gjennemsnitlige værdier
af de forskjellige meteorologiske elementer. Man har v.
for vindens hyppighed, for vindens styrke (dynamiske v.),
for lufttrykket (bariske v.), for lufttemperaturen
(termiske V.), for damptrykket (atmiske v.), for den relative
fugtighed, for skydækket (nefiske v.), for nedbørens
hyppighed og sandsynlighed, for dens høide (mængde).
V. viser den gjennemsnitlige beskaffenhed af den luft,
som kommer blæsende fra de forskjellige himmelegne.
Vindrue, se Vinranke (jfr. Vin).
Vindstille belte, se Kalmer.
Vindtryk, det tryk, som vinden udøver paa et
byg-verk eller en anden fritstaaende gjenstand. Ved høie
taarne, skorstene, broer o. 1. kan v. ofte blive farligt
for stabiliteten, hvorfor man ved beregningen og
udførelsen maa tage særligt hensyn hertil. Dets styrke
varierer betydelig efter stedets beliggenhed.
Vinduer, aabninger i væggen til at skafte
beboelsesrummet lys og luft, anbragtes i oldtiden som endnu i
Østerland af forsvarshensyn ind mod gaardspladsen og
var meget smaa. I de nordiske oldtidshuse, som var
aabne helt op til taget, kaldtes rummet over sidevæggene
vinden, og mod syd var der her en a åbning, vindøiet.
Da der blev lagt loft over stuen^ blev denne mørk, og
den fik derfor i væggen glugger, som dækkedes med en
hinde og kunde stænges med en trælem. Glasvinduer
kom forst i brug i kirkerne (se art. Glasmaleri). Da
glasset blev billigere (15 og 16 aarh.), fik ogsaa borgerlige
huse glasvinduer, men glasbiterne var længe meget smaa
og indsattes i træ eller blysprosser. Først ved midten af
19 aarh. kom de store spejlglasruder i forretningslokaler.
Vine, se Vin.
Vineddike, se Eddike.
Vinet [viiiæ], Alexandre Rod olph e(1797—1847),
fr.-schw. teolog, 1817—37 professor i Basel, 1837—46
professor i praktisk teologi i Lausanne. V. var
samvittighedsfrihedens og individualismens begeistrede
talsmand og blev derved forkjæmper for adskillelsen mellem
stat og kirke, en adskillelse, der fuldbyrdedes i Lausanne
1845. Hans skrifter er stadig af stor betydning (bl. a.
«Discours», 1831, ^Nouveaux discours», 1841, «Études
évangéliques», 1847). Hans «Essai» (1842) er hovedverket
om kirkelig frihed.
Vingefrugt (bot.), se Frøspredning.
Vinger, se Fugle.
Vinger, herred i Hedemarkens amt, omkring
Kongsvinger, 492.20 km.^ med 4588 indb. (1910); 10.28 pr. km.^
Herredet, som svarer til V. prestegjeld med V. og
Øst-marken sogne, er en skogbygd omkring Glommen og
Kongsvinger. Veldyrkede gaar de langs Glommen. Lave
skogaaser med spredt bebyggelse mod syd og øst.
Varde-berget nordvest for Kongsvinger er 362 m. Af arealet
opgives 35.95 km.^ at være aker og eng, 323.09 km.^
skog, 51.30 km.^ ferskvand; resten er udmark og myr.
5005 maal udyrket, til dyrkning skikket jord, 1901 — 07
nyopdyrkedes 381 maal. Vigtigste næringsveie er
jordbrug og skogdrift. En række sag- og møllebrug.
Torvstrø-anlæg, teglverk. Nordvest for Kongsvinger
befæstningsanlæg. Gjennem herredet mellemrigsjernbanen til Sverige
over Charlottenberg og mod nord jernbanen over Flisen
til Elverum. Antagen formue 1912 7587000 kr., indtægt
919000 kr.
Vingersjøen, 2.16 km.^ stor indsjø straks sydøst for
Kongsvinger paa sydsiden af Glommen, der hvor elven
svinger fra sydlig til vestlig retning. Ved flom løber
Glommens vand ind i V.
Vingesnegle (pleropoda), en gruppe af pelagisk levende
snegle, at opfatte som baggjellesnegle, som er omdannet
til den pelagiske levevis. Som regel vandklare; foden
bærer paa siderne brede vedhæng, som ved svømningen
bevæges frem og tilbage i lighed med vinger. Hovedet
sterkt tilbagedannet, som regel ogsaa øinene og
følehornene. Skallet viser alle grader af reduktion indtil
fuldstændig forsvinden. Flere arter forekommer i masser
i de nordlige have og udgjør sammen med kopepodearter
bardehvalernes vigtigste næring (særlig clio horealis).
Vingespindemaskine, se Spinding.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
