Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vinterlandbrugsskolen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1903
Virtuos—Vise
1904
plicerer projektionens størrelse med punktets
forskyvning, bliver summen af de saaledes fremkomne
produkter nul, saafremt legemet er i en ligevegtsstilling.
Hvert produkt regnes da positivt eller negativt, eftersom
kraften virker i forskyvningens retning eller modsat.
Virtuos er en udøvende musiker, som har opnaaet
en ufeilbar teknisk sikkerhed i instrumentets eller
stemmens behandling, særlig mesterskab i tekniske kunstgreb;
vidtdreven virtuositet er dog ikke altid af det gode.
Virulens, et smittestofs sygdomsvækkende evne
(«sterk» eller «svag» v.).
Virunga, Central-Afrika, en gruppe af tildels endnu
virksomme vulkaner n.n.ø. for Kivusjøen paa grænsen
mellem belgisk Kongo og
tysk Øst-Afrika, tvers over
den central-afrikanske grav.
De to høieste vulkaner,
Karis-simbi (4510 m.) og Muhavura
(4117), erudslukt,virksomme:
Niragongo,Kirunga,Namlagira.
Vis-à-vis [vizavi’J (fr.),
lige overfor.
Visby, Sverige, by paa
vestkysten af Gotland
(Gotlands län, dets eneste stad),
jernbaneudgangspunkt,10000
indb. Sæde for landshøvding
og biskop. Gjenstaaende
stadsmur, SVs km. lang. Af
de oprindelig ialt 16 kirker
er kun domkirken (St. Maria)
i hel stand. V. er et meget
besøgt badested. Kalk- og
cementfabrik o. a. industriel
virksomhed. Handel og
skibsfart. Norsk vicekonsulat. I
s.v. Visborgs slot, anlagt 1411
af Erik af Pommern, engang
Nordens sterkeste og største
fæstningsborg, 1679 sprængt
i luften af danskerne. Videre
syd Fridhem. Det meget
gamle V. var i middelalderen
et midtpunkt for en udstrakt
handel, for en stor del drevet
af tyske kjøbmænd, idet V.
var medlem af
Hansaforbun-det. V. fik sit knæk, da
Valdemar Atterdag 1361
overfaldt og plyndrede byen.
Viscerälskelettet, se art.
Skeiet.
Vischer//-X Friedrich
Theodor (1807—87), t.
æstetiker, hvis virksomhed væsentlig var knyttet til
Tübingen, først som privatdocent, senere som professor.
Hans hovedverk er «Ästhetik oder Wissenschaft des
Schönen» (3 bd., 1846—57); flere afhandlinger er
samlet under titelen «Kritische Gänge».
Vischer/^/"-J, Peter (ca. 1460—1529), t. billedhugger,
levede og arbeidede i Nürnberg. V., hvis arbeider alle
er i bronce, er den tyske renaissances betydeligste
plastiske begavelse. Af hans arbeider, der viser paavirkning
fra italiensk renaissance, men forøvrigt har bevaret
meget af gotikens formsprog, maa nævnes hans
hovedverk «Sebaldusgraven» i Nürnberg (1508—19), en lang
række ypperlige gravmæler, samt hans statuer af
Teo-dorik og Artur paa keiser Maximilians grav i Innsbruck.
[Litt.: B. Daun, «P. Vischer og Ad. Krafft» i Knackfusz’
«Künstlermonographien» 1905.]
Peter Vischer : Sebaldusgraven i Nürnberg
Visco^nti (af lat. vicecomites, vicegrever), berømt
lombardisk familie, der skal nedstamme fra Desidorius og i
ca. 200 aar herskede i Milano. Dens magt grundlagdes
af Ott one V. (1215—95), der 1263—95 var erkebiskop
i byen og fra 1277 dens eg. styrer. Dog maatte baade
han og hans brodersøn Matteo V. (1255—1322) kjæmpe
med siegten della Torre om herredømmet; modsat denne
sluttede Visconti’erne sig til ghibellinerne. Fra 1311
var V.s herredømme sikret, og Matteo udvidede det over
Piacenza, Pavia, Bergamo m. m. Hans søn Galeazzo V.
(1277—1328) indblandedes i de guelfisk ghibellinske
kampe; sønnen Azzo (1302—39) erobrede næsten hele
Lombardiet, og dennes onkel Luchino (1287—1349)
befæstede med dygtighed
herredømmet samt støttede
kunst og litteratur. Hans
broder Giovanni (1294 —
1354) erobrede Bologna og
Genua og herskede over det
meste af Nord-Italien. Efter
ham delte3 riget mellem tre
brødre, men forenedes igjen
under Gian Galeazzo
(1347—1402), der betegner
slegtens kulmination. Han
erobrede Padua, Vicenza,
Siena o. s. v., kjøbte 1395
hertugtitel af keiseren og
tænkte paa at blive konge
af Italien. Han regnedes for
Europas rigeste fyrste og
foretog vældige byggearbeider,
saaledes domkirken i Milano
(paabegyndt 1386) og Certosa
di Pavia (paabegyndt 1396);
han var en fremragende
administrator og en
rund-haandet beskytter af
videnskaben. Hans enesøa G i an
Maria (d. 1412) blev
myrdet, og den anden Filippo
Maria (1391 — 1447), der
var en klog politiker, døde
uden mandlige arvinger.
Magten gik derefter over til
hans svigersøn Francesco
Sforza (s. d.).
Visdal, Jo (1861—), n.
billedhugger. Han er
oprindelig uddannet som
træ-skjærer^ elev af den Kgl.
tegneskole i Kra.; tegnede
siden under Roll, Bonat cg
Puvis de Chavannes i Paris.
Han har især virket som portrætkunstner. Af hans
mange livfulde og sikkert gjennemførte buster kan
nævnes K. Knudsen (1888) og Sofie Parelius (1904)
(Kunstmuseet i Kra.), Ibsen paa Ibsens plads i Skien (1903),
amtmand Aall (ved Løveid kanal, 1897), Johan Feyer
(halvfigur paa torvet i Egersund), Bjørnstjerne og
Karoline Bjørnson, Armauer Hansen (museamsliaven i Bergen,
1900) og statsminister Michelsen (1906). Til Fagerborg
kirke i Kra. «Korsfæstelsen», altertavle i relief (1904).
Visdalen, trangt fjelddalføre i Jotunheimen, skjærer
sydover fra Røiseim i Bøverdalen med Galdhøpartiet i
vest og Glittertindpartiet i øst. Gjennem dalen opvardet
fjeldvei. I den sydlige del turisthytten Spiterstulen.
Visdomstænder, se Jæksler.
Vise, en med hensyn til form og indhold enkel
metrisk digtning i strofer, der er beregnet paa at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
