Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vitus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1909
Vitus-Vogel
1910
Vitus, S t. (Sankt Veit), helgen, hvis jordiske levninger
836 førtes fra St. Denis til klosteret Ny Corvey. St. V.
paakaldtes af dem, som led af sygdommen chorea, som
efter ham fik navnet St. Veits dans. Helgendag 15 juni.
Viulfoss, vandfald (6.2 m.) i Randselven straks øst
for Hønefoss. Opgives for tiden (1913) at repræsentere
3780 eff. hk., der ved regulering vil kunne bringes op
i 8370. Ved fossen Viul træsliberi.
Vivace [vivdise], vivo, livlig ; vivacissimo, livligst
mulig (mus.).
Vivat (lat.), leve!
Vive’ndel, norsk navn paa den slyngende kaprifolium,
jfr. Lon icer a.
Viverndæ, se Desmerdyr.
Vives, Juan Ludovico (1492—1540), sp. humanist.
Foruden en række betydningsfulde verker om opdragelsen
og et merkeligt skrift om fattigpleien «De subventione
pauperum» (1526) skrev han «De anima et vita» (1538),
det arbeide, hvormed erfaringspsykologien grundlægges.
Viviäni, René (1863—), fr. politiker. Var først
sagfører i sit hjemland Alger, senere journalist i Paris og
særlig virksom som socialpolitiker og fast sagfører for
jernbanearbeidernes landsforbund. Fra 1893 var han
medlem af deputeretkammeret, 1906—10 medlem først
af Glemenceaus, senere af Briands ministerier som
landbrugs- og arbeidsminister Hans navn er særlig knyttet
til loven om arbeidernes alderdomsforsikring af 1910.
Viviani’t, monoklint krystalliserende mineral, som i
kemisk henseende er et vandholdigt jernfosfat (FegP.^Og .
8H2O). I frisk tilstand er v. farveløs eller hvid, men
i luften oksyderes den og antager en smuk blaa farve.
I smaa mængder forekommer v. forholdsvis hyppig i
jordskorpen. Smukke krystaller forekommer i Bayern,
Cornwall og flere andre steder. Til v. slutter sig en hel
række isomorfe, sjeldnere mineraler, som indbefattes i
en egen mineralgruppe, vivianitgruppen.
Vivisektion betyder egentlig et operativt indgreb paa
et levende dyr, men bruges i alm. ogsaa for at betegne
indsprøitoinger under huden el. 1. paa levende dyr af
smittestoffe, medikamenter o. 1. V. har i alle lande
modstandere, de saakaldte antivivisektionister. Disse
lader ude af betragtning, at v. har grundlagt store dele
af fysiologien, f. eks. vort kjendskab til kredsløbet (hvis
mekanisme allerede Harvey belyste ved dyreforsøg) og
forskjellige bjernedeles funktioner. Det samme gjælder
vort nuværende kjendskab til smittestoffene (f. eks.
tuberkel-, miltbrand- og pestbaciller, «blodforgiftnings
bakterier o. m. a.) og deres bekjæmpelse (f. eks.
difteriserum, hundegalskabsvakcine o. a.), ligesom det samme
i væsentlig grad gjælder vort nuværende kjendskab til
farmakologien.
Vizagapatam, by i Indien, præsidentskabet Madras,
paa østkysten af Dekan; omtr. 40 000 indb.
Vizzïni, Italien, by i prov. Catania, nord for Monte
Lauro; 17 400 indb. Garveri, rebslageri.
Vjasma, Rusland, by i guv. Smolensk; 20 000 indb.
Læder-, olje-, linhandel. Slaget ved V. 3 nov. 1812.
Vjatka, Rusland. 1. Elv, høire tilløb til Kama,
udspringer nær Kamas kilder, 1090 km., med livlig færdsel.
— 2. Guvernement i Øst-Rusland, 153107 km.^ 374 700
indb. — 3. Guvernementets hovedstad; 25 000 indb.
Vjernyj (Vjernoje), Rusland, hovedstad i prov.
Semir-jetsjensk, ved et venstretilløb til Iii; 23 000 indb.
Vlaardingen [fLårdinlidn], Nederlandene, by i prov.
Syd-Holland, ved Nieuwe Maas og jernbanen Schiedam
—Hoek van Holland; 22 000 indb. Havn med
skibsbyggeri, fiskeri (1908: 200 000 tons sild).
Viadikavkas, by i Rusland, Kaukasien, ligger ved
Terek nord for Kaukasusfjeldene, ved den store
grusi-niske militærvei til Transkaukasien; 76468 indb. (1910).
Vladimir Svjatosla’vovitsj I, den store (d. 1015),
rus. storfyrste. Da faderen delte sine besiddelser mellem
sønnerne, fik V. S. I Novgorod. Der udbrød krig mellem
brødrene, og V. S, I maatte flygte til Sverige, men vendte
senere tilbage og blev nu eneherre i Rusland. Han
kjæmpede med held mod polakkerne, bulgarerne,
litauerne og petsjenegerne. I 988 lod V. S. I sig kristne
under navnet Vasilij og arbeidede ivrig paa at
udbrede kristendommen.
Vladislav, konger af Polen, se Polen, historie.
Vladislav (Ladislaus), konger af Ungarn. 1. V. I
d e n h e 11 i g e (d. 1095), koiige 1077—95, udryddede
hedenskabets sidste rester, anerkjendtes som helgen 1095. —
2. V. V. Posthumus (1440—57), konge 1444—57, søn
af Albrecht af Østerrige, valgtes til konge efter V. IH af
Polen, men alene Johannes Hunyadis dygtighed frelste
riget for tyrkerne. V. var ogsaa konge i Böhmen.
Vladivostok, russisk krigshavn og handelsby i
Østasien ved det Japanske hav (Peter den stores bugt),
ligger paa en halvø mellem to bugter og har 91 964 indb.
(1910). V. er endepunkt for Ussuribanen og den
Mandsjuriske bane og er vokset op til en betydelig handelsby.
Dens havn (frihavn) er god og rummelig, men islagt
3—4 maaneder. Norsk vicekonsulat.
Vlieland [fifland], Nederlandene, 0 udenfor
Zuider-sjøen; 33 km.^ 700 indb. Skibsfart, fiskeri. Landsbyen
Oostvlieland. Norsk vicekonsulat.
Vlies [ßTs], gyldne (holl. vlies, faareskind),
verdslig ridderorden stiftet 1440 i Brügge af hertug Filip
den gode af Burgund til ære for Jomfru Maria og
apostelen Andreas. Ordenstegn er et gyldent faareskind
(smig. Jason), baaret i et rødt baand om halsen.
Stormesterværdigheden arvedes 1477 af Habsburgerne og
indehavdes siden 1700 af Østerriges keiser og Spaniens
konge, der begge uddeler ordenen.
Vliessingen [fltsin]pnj (Vlissingen), Nederlandene,
by i prov. Zeeland, paa sydkysten af øen Walcheren,
ved De Hont (Wester Scheide); 22 000 indb.
Overfarts-sted til England (V.—Queensborough); badested,
lodsstation. Skibsbyggeri, maskinfabrik.
Vödan, Wodan, se Odin.
Vodka (rus.), brændevin.
Vodskov, Hans Sofus (1846—1910), d.
videnskabsmand. Studerede æstetik, filosofi og religionshistorie,
underviste, skrev litterære kritiker og oversatte Taines
engelske litteraturhistorie (1874—77). Udgav en række
betydelige essais i «Spredte studier» 1884. V. bosatte
sig 1887 i Syd-Sverige. Hans hovedverk «Sjæledyrkelse
og naturdyrkelse: I. Rig-Veda og Edda» (1890—97) vakte
stor opsigt. V. fremhævede her den «primitive
spredning» af kulturen i modsætning til «vandrekultur> og
fremhæver vedareligionens sene opstaaen som reflekteret
prestespekulation.
Vog, norsk vegt i middelalderen (våg) == 3
bismara-pund, ansaaes i maal at svare til ^/e fisketønde. Efter
lov af 28 juli 1824 er 1 v. = 3 bismerpund = 36
skaal-pund 17.932 kg.
Vogel [f-], Eduard (1829—56), t. afrikareisende,
brød 1853 op fra Tripolis, naaede Kuka 1854 og
udforskede derefter Tsadsjøens omgivelser. I 1855 kom
han som første europæer til Jakoba og elven Benue og
vendte derefter tilbage til Kuka. Fra Kuka gjorde han
saa 1856 en ny reise østover ind i Vadai og blev paa
denne efter sultanens befaling myrdet.
Vogel [f-], Hermann Carl (1841 — 1907), t.
astronom, broder til E. V., 1870 leder af v. Bulows
privatobservatorium i Bothkamp ved Kiel, 1874 observator
ved det nye store astrofysiske observatorium i Potsdam,
1879 professor, 1882 direktør smst. V. er en af
astrofysikens grundlæggere. Allerede 1871 beviste han det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
